Det at vælge den rigtige hest..... {{forumTopicSubject}}

I har helt sikker alle oplevet den dag i stod med pengene i hånden og nu skulle købe jeres drømme hest...


Budgettet sætte måske grænser for købet, man måtte vælge mellem dem man havde råd til og havde man råd til en af de dyre af slagsne, skulle man omhyggeligt beslutte sig og vudere hvem og hvor man fik mest for pengene.....




Jeg har aldrig i mit liv oplevet at gå på heste shopping. Jeg har altid fået mine heste af en eller anden mærkelig grund. De er dukket op i mit liv, på mystisk vis og fanget mig og blevet mine.


Freja var en ussel 2½års min farfar fandt på egeskov markede om aftenen. Købte hende og to andre af ren og skær medlidenhed.



Så dukkede Dancing op, som var en ret fin pony min far købte til mig i konfirmations gave. Ham svingede jeg aldrig helt godt med og efter år fandt jeg et bedre hjem til ham.



Freja fyldte meget hos mig og jeg besluttede mig for at købe en rå ung fjordhest og en veninde havde to jeg havde på besøg i en periode og jeg beholdte den ene.


Sådan fik jeg så Holaren... Ham blev jeg også meget glad for. Tilred ham og fik en masse gode oplevelser....




Men....... Så en dag så dukkede den der Coco op. Den mest mystiske og specielle hest jeg nogen sinde havde mødt. Smuk som bare pokker, man blev helt blændet i hans smukke ydre....



Aldrig i mit liv har jeg mødt en hest jeg bare måtte eje. Han kunne ikke få mig til at give slip.


Først fik jeg ham egentligt, men uden at det var på papir. Så snart jeg var omkring ham var han roligere og den daværende ejer dengang blev så i tvivl om hun burde beholde ham...


Dette var et rent helvede og jeg gik i banken, lånte et beskedent beløb, tilbød det for hesten og så blev det min.


Jeg var simpelthen overlykkelig den dag jeg med et papir i hånden, var ejer af Coco.




I min tid med Coco blev Holaren mindre interassant og hans passer blev rigtig glad for ham og jeg valgte at sælge ham til hende...



Efter nogen tid besluttede jeg mig for at jeg ville købe mig en stor hest, eller en større...



For første gang i mit liv kiggede jeg på hest!!!! Jeg havde ikke alverdens at gøre med, men lidt havde jeg og jeg var klar over at jeg ville have en rå og ung hest. En jeg kunne præge selv...



Jeg fandt Kloserhedens Golden Charm, den første hest jeg i mit lange hesteliv købte og selv havde fundet...



Det var en speciel følelse, for jeg anede jo ikke om han virkelig var hesten for mig?!


I takt med tilridning var jeg ikke et sek. i tvivl om at han var en dejlig hest, men hesten for mig, det var han altså bare ikke.


Så blev han pludselig kåret, gik fløj og var pludselig penge værd. Han gik dressur klasser til rigtig pæne procent, på trods af at jeg ikke er dressur freak.



Coco blev i denne tid markant bedre og udviklede sig rigitig meget. Jeg begyndte at få rigtig meget blod på tanden, ikke kun for spring, men også military.


Roligt begyndte vi at kunne være med i de lidt større klasser og hvor jeg før så begrænsninger hos Coco, grundet hans højde og blindhed, var jeg pludselig klar over at der ingen begrænsninger var, så længe jeg bare troede på ham.


Pludselig red vi LA spring og tanken om MB dukkede op. Viljen hos hesten var der og ligeså hos rytter.



Hver eneste gang overraskede den lille lort til Coco os.



Charm blev solgt og for første gang i mit liv, havde jeg pludselig nok penge til at gå ud og købe en godt udd. hest, som kunne lære mig noget.



Tanken om en lære hest, med erfaring i M og gerne S klasser var ikke noget der havde strejfet mig nogen side. For det havde jeg bare ikke råd til.


Nu blev det pludselig en realitet. Det ville ikke kun gavne mig, men også Coco. For jeg ville kunne hjælpe ham langt bedre, hvis jeg havde større erfaring de de højere klasser. Og det kunne jeg få med en lære hest...



Så dukkede den har Sorte hest op. Midt i mit indre kaos i tanker om lærehest osv. blev jeg afbrudt af en Sort hest som, som den gang med Coco fangede mig. Jeg måtte bare.... det var ingen duskution...


Hesten var heldigvis ejet af min far og hans daværende kone og dette gjorde at jeg selvfølgelig ikke skulle betale for den.



Sorte var et rent kaos af signal forvirring. Efter ½år, hvor han var blevet rolig og afstresset, men hvor jeg stadig mente der var noget galt, fik han diagnosen Kissing spine.


Dette satte svar på hans adfærd, specielt efter vi havde fået opløst signalforvirringen og alle de ting som plagede ham. Men smerten kunne vi ikke fjerne.


Med hans dom kom også noget positivt, nemlig at der var stor sandsynlighed for at han kom sig 100%.




Dette ville tage tid, men det var jeg klar på. Selvfølgelig skulle Sorte have en chance....



Jagten på lærehesten blev så skudt i gang. Jeg vidste nu aller bedre end nogen side, at jeg skulle have en hest at lære af, så jeg ikke mindst kunne hjælpe Coco endnu bedre, men også Sorte, når han igen blev klar.



Jeg tror jeg kiggede nettet tørt for heste, prøvede alt som havde ok resultater og som direkte fra toprytter og ikke havde været mellemlandet hos lille pia, som kun turde springe LB, men som skrev at hesten for 5år siden havde gået MA....



Jeg var bevidst kritisk, skulle jeg lægge mange penge, så skulle jeg også havde noget for dem.




Undervejs prøvede jeg en del heste, men et kom til fælles, nemlig signalforvirring, stress og mystisk adfærd. Selv om disse heste havde gået store klasser, så havde de en masse med i bagagen som jeg ikke ville kunne fungere med. Det ville andre måske kunne ignorere og leve med, men ikke jeg.


Det føles ikke behageligt at skulle ride sådan, for at kunne styre hesten korrekt....



Men så dukkede den her kæmpe store hest op. Havde ikke været redet i 3 uger og var egentligt solgt til udlandet. Men ejer som var avler af hesten, havde ventet og ventet og mistet tålmodigheden.



For første gang i mit liv kunne jeg sidde på en vildt fremmede hest, og bare ride afsted, uden et sek. tøven eller usikkerhed. Springe støtterne ud og bare sidde med et smil over læberne og syntes at det her var pisse sjovt. Nervøsiteten for højderne forsvandt i takt med at jeg sad på hesten...




Måske var det ikke OL hesten, men en middel hest med god erfaring i MA højderne og med et temperament som machede mit.

Udlukket redet af gode ryttere (øhhh eller det er jo smag og behag), havde placeringer i MB og MA, men også resultater med en bom eller to.


Jeg havde så meget interesse i denne hest at jeg valgte at få min underviser til at se og prøve hesten.



Han syntes dog ikke at pris, resultater, alder hang sammen... Han mente den burde være langt billigere.



Men kunne vi få den til den pris han forslog, syntes han det kunne være et godt nok valg. Men han mente også vi kunne finde langt bedre heste, hvis vi tog en tur til tyskland....




Midt i mit drømme kaos, om netop DENNE hest. Kom fornuften, nemlig at man jo kunne få langt bedre heste til samme pris som han forlangte for denne hest.... Øv det var rigtig surt at erkende...



Vi sagde til sælger som det var om prisen og vi tænke videre. Jeg kiggede videre og træneren ville ligeså kigge videre.



Men uanset hvad kunne jeg ikke få den her dumme hest ud af hovedet. Min ønske tanke var at sælger skrev og tilbød os ham til den pris vi ønskede, men jeg var godt klar over at det nok var drømme tænken....


I dag skrev han så og var klar til at gå længere ned i pris, et godt stykke, men ikke langt nok. Det ligget konstant pres på fordi de tyrkere kan dukke op med transporten og kontakter med kort varsel....



Sælger ønsker helst at hesten bliver i DK, men skal jo også tjene sine penge for at kunne leve af at avle....




I dag er jeg i kaos, for lige nu er der krig mellem min dybe intuition som ellers aldrig fejler og min fornuft....


Ud over denne krig ved at, at skal jeg købe den her hest, som har besat mine tanker, så skal min far ind i billedet - han vil gerne give lidt til en god hest. MEN han ser også hellere at give lidt mere og så købe en rigtig rigtig god hest, med endnu bedre resultater.....



MEN jeg ved ikke om jeg bør stole så meget på min intuition og derved kunne overtale min far til at stole på min beslutning eller om jeg bør lede videre....?