den sværeste beslutning {{forumTopicSubject}}

Hej venner.

jeg håber virkelig i kan hjælpe mig med at få afklaret mit problem.

Til marts har jeg i 5 år haft part på en helt fantastisk Haflinger! Han er uden tvivl min bedsteven og i mine øjne den mest fantastiske lille hest i hele verden. Vi har været igennem rigtig meget og jeg har også udviklet mig utrolig meget sammen med ham.

Jeg har helpart - så har ham som min egen. dette har jeg haft i 4 år. Han ejes af rideskolen, men pga. hans temprament (han bliver meget hurtigt stresset) og at han er svær at styre, har han aldrig haft en rideskoleelev oppe på ryggen.

Nu er det så sådan, at jeg til marts også fylder 18. Jeg har ikke længere kun heste i hovedet, jeg går i gymnasiet, har arbejde, mange venner osv. Jeg har også store planer for mit liv, jeg vil ikke tilbringe det hele i den samme by som jeg opvoksede i og have et middelmådigt arbejde - det er ikke nok.

Jeg er nu kommet til den konklusion at jeg virkelig ikke har tid til Valde mere. Jeg har snart i et år ikke taget ham alle de dage jeg skulle (ikke at han har stået mere en 2 dage - og det var meget sjældent). I 3.g har jeg lagt den plan at stoppe med at ride ham for istedet at arbejde og spare op til at jeg skal ud og rejse efter gymnasiet. Men jeg føler lidt det er tid nu til at jeg skal stoppe. Jeg har dårlig samvittighed over ikke at få redet ham nok, da han elsker at lave noget. Alle misunder mig for at have ham for mig selv, og jeg føler ikke jeg værdsætter det nok mere.

Hvis jeg siger ham op er jeg sikker på han begynder i rideskolen. han er nu 15 år og er stadig fjollet og fuld af spilopper, men ikke så voldsom som før (hvis jeg selv skal sige det, har jeg trænet ham godt ). Dette vil knuse mit hjerte. det er også svært, da jeg ikke selv kan vælge hvem der skal have part på ham efter mig - det har jeg absolut ingen indflydelse på!

Nu er han gået hen og blevet halt igen efter lige at have klaret genoptræningen, og jeg vil aldrig kunne tilgive mig selv for at forlade ham i nødens stund.Men for tiden fylder skolen SÅ meget, at der knap nok er tid til andet, så har kun mulighed for at tage ham 4 gange om ugen..

WHAT to do?? og har i nogle tips til hvordan man skal klarer det psykisk? jeg har grædt mig i søvn i mange nætter og kan nærmest ikke finde hoved og hale i mig selv.. det påvirker hele mit liv at have denne tunge beslutning på mine skuldre.