Måneskin, lucia og en helt kold Flip {{forumTopicSubject}}

Uha uha, som dagene går i december. Fyldt med oplevelser er de fleste. I dag er en ganske skøn dag - en dag hvor min fuldblodundercover model som altid er blevet luftet

Ja, mor her var rigtig modig i dag - så jeg tog Fru F ind, striglede hende og smed fleecedækken på. Jeg gad nemlig ikke rigtig at sadle op skal jeg fortælle jer!

Derfor stod jeg i hele 5 minutter og førte en meget pædagogisk snak med Flicka - hele 5 minutter beskrev jeg hendes drømmesenarie med både varm klid, brunkager, gulerødder, appelsiner og bananer, hvis altså hun baaaaare liiiige ville være den englebasse jeg ved hun kan være ca. 3 gange om året.

Klokken i stalden tikkede 17:30 da jeg tog den skæbnesvangre beslutning - at ride dyret ud uden sadel og i kapsun - med et træktov i hver sidering - og altså i bælgravende mørke og alene.

Når nu jeg har Flickas normale opførsel tæt inde på livet pakkede jeg naturligvis sikkerhedsvesten ud over min skønne flyverdragt, derudover en refleksvest så eventuelle hundeluftere kunne skrabe mig op fra jorden inden jeg ville fryse ihjel. Slutteligt fyldte jeg bæltetasken med gulerødder og godbidder - så ville jeg også have proviant til nogen fandt mig med 17 brækkede knogler...

Så hmm konklusion - jeg var en ridder - jeg kunne i hvert fald ikke bevæge overkroppen i min sikkerhedsvest/flyverdragt rustning. Min prægtige ganger var klædt i sit grønne velourfleecedækken så hun lignede også en ridderhest. Der skal vel være lidt stil over det!

Vi listede os ned gennem folden og ud på vejen - ingen reaktioner på biler - det er da en god start ikke sandt!
Ikke engang på en nissan micra der ellers - især i sølvgrå - er Flickas helt store mareridt (hmm en af de mindste biler i DK i den mest almindelige farve????!!!!)

På mirakuløs vis kom jeg på nakken af dyret fra vores opstigningssten og vi skridtede stille afsted.
Månen tittede frem fra en sky og hele landskabet blev sølvfarvet af dens lys i kombination med den 1½ cm sne der ligger. Frosten bed i kinderne, vinden susede om os og stjernerne stod lysende klart ved siden af månen.

Det var simpelthen en fabelagtig smuk tur og helt stille - der var ingen andre end os og vi tog alle de små stier.

Havde der været nogen var de helt sikkert blevet sindsyge af at høre på mig - jeg sang de samme 2 linjer fra en bestemt sang hele turen Måske jeg ganske enkelt hypnotiserede Flicka

When I se your smile, the whole world stop and staire for a while. Cause girl your amazing, just the way you are... og forfra.. og forfra... og forfra... og forfra..

Flicka var lige så rolig som hun normalt er varm - kun en lidt hurtigere skridt visse steder og lidt prusten blev det til ellers var hun bare en lille broget engel.

Så efter ½ time var vi tilbage ved stalden, hvor mor her naturligvis holdt sit løfte - krikken fik roepiller med klid, loppefrøskaller, kogende vand og gulerødder. Derudover brunkager, banan og appelsin.

I kan tro min lille dame nød livet! Der findes hermed et eksempel på Flicka har dage, hvor hun ikke er en omvandrende tønde dynamit og væddeløbshest

Meeen altså Havde jeg nu haft sadel på i dag var jeg da faldet i søvn når nu der ingen spjæt og ballade var - det er jeg jo vant til er det faste krydderi.

Glædelig Lucia