Hemmeligheden opdaget efter 5 år!!! :) {{forumTopicSubject}}

Ja altså - nu har jeg langt om længe efter næsten 5 års ejerskab af denne brogede hoppe opdaget hendes hemmelighed!

Noget mystisk har der altid været over hende. Hun har aldrig været som racestandarden foreskriver. Kun af udseende i hvert fald.
Måske jeg er en tykpandet tosse, men jeg har jo altid troet på racestandarden, men alting falder nu lige pludselig på plads - efter i går.

Dagen startede som så mange andre. Jeg havde udlukning i stalden og ville ride min brogede tumling inden
hun røg med ud på folden.

Med andre ord havde damen ikke været ude i 15 timer (siden hun kom ind dagen før).
Flicka er sådan en med en ret antændelig hjerne. Så hun fik en tot wrap og jeg listede de andre heste ud 1 efter 1.

Til sidst stod kun shetlænderen inde ved min dame - næsten uden hun havde opdaget noget! Jeg nuppede shetlænderen med i hånden og så skete der ellers meget ret hurtigt

Flicka forvandlede sig til en 550 kg piske-maskine der lige fik blandet sit boksindhold ret godt sammen, testet om væggene nu også stadig var holdbare og derefter vha. stejling om krybbe, vandkop og tremmer nu også sad forsvarligt fast!

Jeg styrtede ind i stalden igen og reddede mit stakkels nervevrag. På de 7 minutter det tog mig at sadle op nåede hun at hæve staldgangan 10 cm hvor vi stod.
Jeg må altså sige hun virkelig tager den globale opvarmning seriøst og går ind for at få hævet Danmark i en fart!!!

Afsted det gik langs vejen ned til vores elskede militærområde (200 Ha grønt område fyldt med ridestier).
Jeg fik smidt mig på nakken af dyret, hvilket må siges at være lidt af en bedrift i flyverdragt, fra en isglat sten og med en hest der står stille ca. ½ sekund af gangen.

Så skridtede vi afsted. Overraskende rolig var min lille dame pludselig blevet så det foregik i skridt 1½ km indtil hende ovenpå fik den ultimative idé at se om nogle af de andre gear også virkede.

Lidt trav kan man jo altid ligge ud med - 200 meter - derefter bestemte den brogede at nu var det altså 3. gearets tur.

Det blev det så skal jeg lige love for - hun galloperede, galloperede og galloperede lidt mere. Vel at mærke gennem 20 cm sne så vi kunne få trænet lidt knæløft.

Damen ønskede naturligvis at jorde - altså strække helt ud, blive flad og bare lade ryggen stå lige i luften mens benene bevæger sig som trommestikker.
Jeg havde grundet diverse muldvarpeskud, småsøer, huller og grene under sneen en liiiiidt anden opfattelse af det optimale tempo.

Ja, ja jeg kan lige så godt indrømme det - når 2 så stædige damer som den brogede og jeg tørner sammen i en uenighed giver det en helvedsmasse små accelerationer, træk i munden, rodeohop og råb. Lige indtil vi typisk efter 500 meter bliver enige om bare at gallopere jævnt stærkt - altså hverken at jorde eller holde os til kort gallop.

På et tidspunkt sagde den brogede lidt som et damplokomotiv der får for lidt luft - så jeg tvang hende ned i skridt.

Her opdagede jeg så hun for første gang i flere måneder svedte af dagens arbejde - stor sentation Jeg lod hånden glide ned over halsen og jo, den var god nok! Min hånd var helt våd. Små perler klædte halsen og solen der så småt var ved at stå op spejlede sig i dem så de glimtede som ædelstene.

Kort efter tog fanden ved hende igen og vi - surprise - galloperede lidt mere!

Nu nærmede vi os turens afslutning og jeg bestemmer altså at man skal skridte af mindst 500 meter!
Så efter 2-3 km stort set konstant gallop i sneen fik jeg overbevist den brogede om det var en ret okay idé når nu jeg virkelig insisterede.

Jeg hoppede af ved min opstigningssten - og den brogede smækkede hale, hoved og ører i luften pga. en chihuahua der var ude at gå - sådan en er ret så farlig og er helt sikkert så lille fordi den ikke har fået mad længe og derfor trænger til 550 kg broget hoppe ved navn Flicka!!!

Vi traskede hjemad og først på de sidste meter af turen indså jeg det! Halsen var på mirakuløs vis næsten tør - meget ulogisk når hun nu havde svedt så meget...
Gruble, gruble, gruble - så gik det op for mig.

Kræet har ikke svedt 1 dråbe - det er blot små snekrystaler der har sat sig på hende som diamanter.

Med denne lille indsigt falder alt jo pludselig på plads - min evige varme irish cob/tinker hoppe er jo helt normal temperamentsmæssigt for sin race!

Hun er jo en fuldblod undercover - så I kan vel nok forstå det hele nu ikke?

Psst skulle hilse fra Flicka og sige det altså er en hemmelighed! Hun er jo netop undercoveragent!!!

Venlig hilsen den uintelligente ejer og hendes brogede fuldblod undercoveragent.