Starten på en ny epoke... {{forumTopicSubject}}
Okay, det lyder nok lidt voldsomt... *gg*
Men ikke desto mindre er det nærmest, hvad det bliver...
Jeg har igennem længere tid set mig om efter et sted, hvor jeg dels kunne modtage western-undervisning selv, og hvor jeg i fremtiden - når han er klar til det - vil kunne sende Stuntman i tilridning.
Nu er det jo absolut ingen hemmelighed, at jeg mildt sagt er pylret med mine heste i den forstand, at jeg er rædselsslagen for, de skal blive udsat for forkert og hårdhændet behandling - jeg vil have, at en eventuel træner skal behandle dem lige så godt og passe lige så godt på dem, som jeg selv gør, med andre ord. Så jeg er kræsen... MEGET kræsen!
Men i går tror jeg, jeg fandt STEDET!! Min færd førte mig nemlig der til LittleMule ( www.littlemule.dk) ved Klitmøller lige udenfor Thisted. Jeg fik lov til at se dem arbejde med en problemhest (den var blevet bange for rytter efter en hårdhændet træning i Tyskland og smed konsekvent enhver af, som forsøgte at komme på ryggen af den), så træningen af en unghest, de havde i tilridning og fik lejlighed for at stille masser af spørgsmål og se, hvordan de sådan i al almindelighed håndterede hestene. Alt i alt virkede det som nogle utrolig flinke mennesker, og jeg kunne rigtig godt lide den ro og tålmodighed, de behandlede hestene med. Alting foregik i hestenes tempo, og der blev aldrig lagt unødig pres på dem.
Så nu vil jeg til at begynde med starte med selv at få noget undervisning derude, så jeg - forhåbentlig - kan danne mig et endnu bedre indtryk, og hvis mit positive førstehåndsindtryk så holder, skal Stuntman sættes i tilridning der til næste efterår/vinter, eller når jeg vurderer, han er parat til det fysisk såvel som psykisk.
Ja, jeg har sågar fået Bo med på "western-dillen", så han tager med over og får undervisning sammen med mig.
Uh, glæder mig bare SÅ meget til at komme igang.
Derfor bliver jeg lige nødt til at dele lidt ud af min glæde.
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.756
Jeg har endnu ikke aftalt første lektion, men skal have ringet til dem her i løbet af ugen og lavet en aftale. Vi er nødt til at gøre det sådan lidt a la "clinics" pga. afstanden (vi har 70 km. kørsel derover), så det bliver sådan noget med en lørdag eftermiddag 1-2 gange om måneden, håber jeg, men det afhænger selvfølgelig også lidt af prisen.
Der skal nok komme en update, når vi har haft vores første undervisning... Jeg håber lidt på første weekend her i august, men nu må vi se, hvad det bliver til.
jan 2009
Følger: 136 Følgere: 145 Heste: 7 Emner: 470 Svar: 2.517
Og, hvor er det fedt at vide, at det ikke kun er tasterne, der bliver jongleret med, men også heste og DAMN hvor du snakker IRL glæder mig til at komme op og se dig Western'e for vildt! Og sætter altså lige en hel aften af til det, for med det snakketøj du er udstyret med, kan det kun bliver en lang men hyggelig aften!
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.756
Vores formand i Hittekilling plejer at sige: "Jo bedre, man lærer dig at kende, Louise, jo mere holder du kæft". Det der med at snakke er - ironisk nok - min måde at være genert og usikker på. Dog snakker jeg også en del, hvis/når jeg bliver meget træt...
Og jeg inviterer hjertens gerne til western-aften, når jeg har fået lært lidt. Håber på, Bo og jeg måske kan få vores første lektiion her den første weekend i august og glæder mig helt vildt.
Indtil da nøjes jeg med at "jonglere" med hestene derhjemme.
Starten på en ny epoke...
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside