Jeg kan jo starte - Katrines verden! {{forumTopicSubject}}

Her er min nyeste historie, jeg er i gang med at skrive den, og her er kap. 1 xD



1

Jeg vågnede om morgen, jeg havde sovet over mig igen. Jeg tænkte på bare at blive hjemme men nej, jeg skulle ned og spille band i dag og jeg gad ikke bare sidde hjemme og glo til klokken halv 3. Så jeg hoppede hurtigt ud af sengen og gik hen til mit kommode, jeg tog noget tøj og hoppede i det. Inden jeg gik ud af værelset kiggede jeg lige rundt for at se om jeg havde huskede det hele, jeg gik øje på mit brev til min ynglings skuespiller Robert Pattinson, jeg gik over og tog brevet i hånden. Det var klar det at blive sendt, men jeg har ikke tur sende det. Jeg skulle til at ligge det fra mig, men så tænkte jeg fanme nej, han skal have det! Så jeg tog det med nedenunder og lag den i min skoletaske. Så gik jeg ud på badeværelset og børstede tænder, redde mit irriterende hår – der som altid skulle op i en hestehale, - så lag jeg lidt makeup og gik gik ind i stuen og sagde farvel til Tikka.
Hun gik med ud i gangen og da jeg lukkede døren, tog jeg min ipod frem og tog musik i ørerne, jeg gik hen og tog min cykel. Jeg satte mig op og cyklede ned af bakken, - vi måtte ikke cykle der, men jeg skulle nå i skole inden klokken blev for meget, - jeg cyklede så hurtigt jeg kunne og kom lige inden anden time startede. Jeg satte mig på min plads og fandt min frilæsnings bog frem og begyndte at læse. Min lærer kom hen til mig og bedte mig om at skrue ned, det gik jeg altid afvide og det irriterende mig så groft. Men hvad kunne jeg gøre?
Da jeg sad og læste kom jeg i tanke om brevet, det var meningen jeg ville cykle en om vej og smide det i postkassen, men det glemte jeg. Rasten af timen kunne jeg ikke tænke på andet end Robert og hvor pinligt det ville være at senge det her brev. Da klokken ringede rejste jeg mig hurtigt op og tog brevet i hånden, jeg løb ud af klassen og ned til den nærmest postkasse. Da jeg kom tilbage var alle gået ned på bytorvet, så jeg kunne få lov til at sidde og glo alene, jeg satte mig på min plads og fandt min mobil frem, jeg overvejede at skrive til nogen veninder, men nej. Så jeg lag bare mobil i lommen igen og kiggede ind i tavlen. Pludselig kom der vores lærer ind med en dreng, jeg havde aldrig set ham før. Og jeg havde ikke hørt at vi skulle have en ny dreng i klassen, ja okay jeg havde heller ikke været i skole i hele sidste uge, da jeg var i praktik, men hele denne uge havde jeg været her, men jeg havde ikke hørt noget.
”Stefen, det her er Katrine.” Sagde min klasselærer, Helle.
Han løftede hånden og tog den ned igen.
Jeg kiggede bare mærkeligt på min lærer. ”Er der noget jeg ikke har fået afvide?”
”Nårh ja, du var jo i praktik sidste uge. Det er Stefen, han skal gå her inde.”
”Ja tak fordi jeg gik det afvide.” Sagde jeg lavt, jeg var sikker på hun ikke hørte det.

Da klokken ringede ind skulle vi have nye pladser, det var lige det sidste jeg ville. Og jeg kom til at sidde ved siden at Stefen, okay han var lækker. Men jeg var ikke lige den bedste til at tag i mod de nye og slet ikke når jeg ikke havde fået nået afvide. Da vi sad og havde dansk, skulle vi arbejde med en opgave, jeg op til et opgave jeg ikke kunne forstå, jeg spurgte først Mie, – hende jeg sad ved siden af – men hun var ikke nået der ned endnu. Så jeg måtte spørger Stefen.
”Stefen, ved du hvad man skal her?”
Han nikkede og lænede sig hen mod mig, hans hånd ramte mig og jeg tog hurtigt min hånd til mig. Han begyndte at forklare hvad jeg skulle og jeg takkede ham og begyndte at lave den.
Da vi skulle have matematik og jeg skulle være sammen med Stefen, jeg følte mig totalt dum. Han var syg god, og inden han kom ind var jeg den bedste, jeg begyndte at føle mig lille. Han var bare god til de hele.

Da vi havde spisepause gik Kamilla, Julie og jeg gå ned på bytorvet, lige inden vi skulle til at gå, spurgte Kamilla Stefen om han ville med. Jeg kiggede bare på hende og så på Stefen der takkede pænt nej tak. Da vi kom ud af klassen gik jeg over ved siden af Kamilla og kiggede på hende.
”Hvad?” Spurgte hun til sidst.
”Hallo, han er ny. Hvorfor skulle du lige spørger om han ville med?”
”Katrine, det kan godt være du ikke kan lide nye, men han kan lide dig.”
Jeg rullede med øjnede og rystede på hovedet.
”Jo det passer, man kunne se han rørte din hånd med vilje.”
”Ej nu stopper du, det var et uheld og det kommer aldrig til at ske igen.”
Hun begyndte at fløjte og Julie begyndte at grine.
”Hvad?” Spurgte jeg og kiggede på dem.
”Du er jo helt vild med ham.”
Jeg rystede på og satte i løb. ”Nårh, hvem kommer først?”
De andre satte i løb og det var Julie der kom først selv om jeg løb først kom jeg til sidst.
”Det var vidst en dum idé.” Grinte jeg.
De grinte og nikkede. Vi gik ind i Tiger og prøvede grimme men sjove briller. Efter gik vi ind i FONA og kiggede på nogen film. Da vi var sikker på vi vil komme for sent gik vi tilbage på skole og vi kom 5 minutter for sent. Vi satte og på vores pladser, lige da jeg satte mig kiggede jeg på Stefen der prøvede at skjule det han skrev i sit hæfte. Jeg lænede mig hen mod ham for at kiggede, men han lukkede bare hæftet sammen, jeg kiggede op på ham.
”Undskyld, jeg blev bar nysgerrig.”
”Det okay, jeg tager bare notater.”
”Du skrev hendes navn.” Anders som sad ved siden af ham op.
Jeg smilede og kiggede ned i bordet. Okay, måske havde Kamilla og Julie ret i han kunne lide mig, men jeg var ikke interesseret i ham, jeg var stadig helt væk i min Rob som man vidst godt kunne se på mit bord.


Da vi havde fri cyklede jeg hjem, jeg cyklede bag Stefen, han drejede ind den en anden ende af min park, men det var samme park. Boede vi på samme adresse? Jeg satte min cykel ved de andre cykler og gik hen mod mit hus, vores nabos nabo sad udenfor med deres datter, jeg vinkede til dem og de vinkede tilbage, så tømte jeg postkassen og gik indenfor. Jeg kiggede posten igennem, der var ikke noget til mig, men til en i nr. 6. Da jeg alligevel skulle ud med Tikka kunne jeg ligeså godt gå over med brevet til nr. 6, så jeg gav Tikka sele på og gik der hen. Jeg fik et chok da jeg så det var Stefen der åbnede, han smilede til mig og jeg kunne ikke lade vær med at smile igen.
”Øhh, bor du her?”
”Ja vi flyttede ind i går.”
Jeg kiggede efter Tikka der var løbede ned i den anden ende for at hilse på de andre, jeg piftede efter hende og hund kom hen til til mig. Stefen hilste på hende og efter tog jeg snor i hende.
”Nårh, jeg kom bare med det her brev, det var blevet lagt i vores postkasse.”
”Tak.” Han kiggede på det. ”Det er til min far.”
Jeg smilede. ”Nårh, men vi ses i morgen.
Han nikkede. ”Hey, vent lige.” Han kom hen til mig. ”Det jeg skrev i hæftede...”
Jeg afbryd ham. ”Det er lige meget, Anders er en idiot.”
Han smilede. ”Vil du gerne vide hvad der stod?”
Jeg kiggede ned i jorden og nikkede.
”Det er nu mest pinligt for mig.”
”Sige det bare.”
Han tog en dyb indånding. ”Jeg skrev sit navn og lavede i et hjerte.”
Jeg kiggede op på ham, han var højere end jeg huskede ham. ”Falder du hurtigt pladask for piger?”
”Nej ikke alle, men dig gjord jeg, der var bare noget ved dig.”
Jeg bredde sig et smil på mine læber, han begyndte at læne sig frem jeg prøvede at modstå, men mit hoved kom tætter på hans og jeg staldte mig på tær, men lige i sidste øjeblik, hev Tikka i snoren og jeg fløj tilbage. Jeg var faktisk lettet over hun hev mig væk, jeg kendte ham jo ikke.
”Må jeg spørger om noget?” Han tog min ene hånd og hev mig hen til sig.
Jeg nikkede.
”Vil du være lidt sammen hos mig? Bare indtil du skal hjem?”
Jeg tænkte lidt og så nikkede jeg, ham ville jeg gerne lærer at kende. ”Men jeg skal lige ud med Tikka.”
”Jeg går med.”
Jeg smilede og sammen gik vi en tur med Tikka, jeg slap hende fri så hun kunne løbe rundt oppe på den store mark. Stefen tog min hånden med jeg syntes det var for tidligt så jeg tog den til mig, han kiggede ned på mig.
”Undskyld, men jeg har lige mødt dig.”
Han nikkede og lag armen om livet på mig, jeg kiggede op på ham. ”Stefen.” Han tog sin pegefinger op på mine læber og så hev han mig ned og sidde på græsset. Tikka kom hen og lag sig ved siden af os, og jeg lå og kiggede på skyerne, Stefen lå bare og bare og kiggede på mig.
”Stefen, du må altså tænke på andet end mig.” Hviskede jeg og kiggede ham i øjnede.
Han smilede og rystede på hovedet. ”Må jeg prøve noget?”
Jeg tænkte lidt og til sidst nikkede jeg, han hoved kom ned til mig og pludselig rørte hans løber mine, jeg lukkede øjnede og kyssede ham igen. Det virkede helt forkert at kysse en ham, jeg havde jo lige mødt ham, men jeg kunne ikke modstå, hans dejlige bløde læber, hans blå øjne, han brune hår, han var så perfekt.



- Trunte