{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
922 visninger | Oprettet:

Tilridning efter uheld (måske smerter) {{forumTopicSubject}}

Jeg håber at der sidder nogle kloge mennesker derude bag skærmene, som måske kan hjælpe os med et problem med vores 6-års fjordhestevallak.



Da vi købte ham for to år siden havde han været forsøgt tilredet, men uden det store held og projektet var blevet opgivet.



Vi syntes ikke han så helt færdigvokset ud, så vi brugte det næste halve år på hygge og jordtræning. Han udviklede skæv haleføring, hvilket blev rettet af kiropraktor og vi måtte igennem trekvart års genoptræning fra jorden.



Kiro gav så grønt lys for ridning, og de første tre uger gik det superfint. Han er meget følsom, så vi gik langsomt frem med max 10 min. træning om dagen. Han kunne gå frem for et let tryk, dreje nogenlunde og stoppe for en stemmekommando.



En dag virkede han lidt anderledes, men vi slog det (desværre) hen, for han var ikke ustyrlig eller syg. Jeg satte mig op og blev med det samme smidt af i en serie bukkespring. Kiropraktor blev tilkaldt igen og hun mente han var faldet på folden, for han var blevet skæv igen. Han blev rettet, genoptrænet og stod så stille pga sne og is indtil for en måned siden.



Nu har vi longeret og trænet "stå-stille-ved-siden-af-skammelen- mens-vi-sætter-os-op" og det går rigtig fint. Men når vi spænder sadlen (som er tjekket, den ligger fint) og sætter os op, spænder han og ser "bekymret" ud. Han føles også meget "eksplosiv" at sidde på, men har ikke gjort noget. Jeg slog mig ret voldsomt, da han smed mig af, så jeg er også temmelig nervøs.



Vi klikkertræner ham, og har forsøgt at få ham til at forbinde sadel og rytter med noget positivt, men det går som sagt dårligt. Vi kan ikke komme længere end at han bliver trukket rundt i skridt med rytter på.



Jeg ved ikke om det er et rent nervøsitets- eller indlæringsmæssigt problem, eller om der evt. kunne ligge fx smerter bag. Jeg er under uddannelse som hestemassør og har selv mærket ham grundigt igennem, og umiddelbart er han fin og blød og ikke øm nogen steder.



Han er en lidt forsigtig men ikke egentlig nervøs hest, som let bliver forvirret og synes ting er for meget. Vi har forsøgt at gå meget langsomt frem og lade ham blive helt tryg ved en ting, før vi gik videre til det næste, men han lader ikke til at blive tryg ved det med rytter.



Nogle gode forslag og ideer? Vi bor i nordjylland (9740 Jerslev) og vil gerne henvises til dygtige, hestevenlige trænere i nærheden


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Tilridning efter uheld (måske smerter)
  • #1   7. apr 2010 Giv ham tid? smiley Det er ummilddbart min første tanke. Hvis det har gjort ondt en gang, så husker han det, specielt meget fordi han er unghest, og så vil han jo gå ud fra at det bliver til smerte, som du selv siger. Jeg ville fortsætte medden træning i har gang i nu, og så bare give ham tid.

  • #2   7. apr 2010 Som du forslår, få en dygtigt hestevenlig sjæl op uden sadel eller noget.
    Kender desværre ikke nogle i jylland. men lyder til i virkelig har gjort hvad i kan, og nu trænger til en gennembrud, som kan rykke. og hvis du er så nervøs for at eksplosionen kommer, ja så kunne man frygte den kom, netop af den grund.
    Mens hopper der en op, og bare rider derud af, så der sikkert intet.

    Nu forbinder den jo bare desværre nok tingene, så ja som du selv forslår få en ud og op. mit råd.

    Har i fået tjekket sadlen og tænder osv. et sidste bud.

    Held og lykke, kender det kun alt for godt det med jordtræning måned efter måned.


  • #3   7. apr 2010 for mig kunne det godt lyde som om han havde gjorkramper, bruger du elastikgjor, for det kunne muligvis hjælpe lidt på problemet

  • #4   7. apr 2010 Jeg vil give ham tid. Kan også være du spænder op uden du ved det, gå nogle runder med ham på ridebanen inden du sætter dig op, med meget dybe indåndinger, og dybe udåndinger, derefter stig op, og slap rigtig godt af (:

  • #5   8. apr 2010 Tak for svar smiley

    Tina C: Jeg synes det lyder som en god idé, spørgsmålet er bare, hvor man finder sådan en rytter henne?

    Niedamgaard: Vi bruger ikke elastikgjord, men det kunne godt være at det skulle afprøves.



Kommentér på:
Tilridning efter uheld (måske smerter)

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce