prøv at læs det her! {{forumTopicSubject}}

Dyrenes Beskyttelses holdning til rodeo

Hvis vi ser lidt på, hvordan rodeoshows normalt er bygget op i udlandet, kan de forskellige optrin inddeles i flere forskellige discipliner: timeddisciplinerne, der overordnet går ud på at indfange dyr, der er i løb, fra hesteryg og efterfølgende fiksere dem, enten med reb (roping) eller ved at holde dem (wrestling); roughstockdisciplinerne, hvor det gælder om at blive siddende på en hest eller et stykke kvæg i et tidsforløb trods dyrets forsøg på at kaste rytteren af ved at lave bukkespring. Derudover kan programmet indeholde Wild Horse Race, hvor tre mand på tid skal indfange et dyr, der ikke vil indfanges.

For at bløde lidt op på den meget europæiske modstand mod rodeo, kan ses forskellige varianter på ridning, som ikke på nogen måde kan forbindes med dyreværnsproblematikken omkring showet. Det kan dreje sig om Reining, der er en godkendt ridedisciplin i FEI - Det Internationale Rideforbund, og det kan dreje sig om børneridning f.eks. på får.

Allerede den 20. december 2006 udtalte Dyreværnsrådet sig i generelle vendinger om rodeo og konkludere om alle Timeddisciplinerne, at dyrene, ud over den akutte stress ved gennemførelsen af disciplinen, også har risiko for at pådrage sig fysiske skader, idet deres hals i visse tilfælde bliver vredet ganske voldsomt rundt, hvilket efter Rådets opfattelse påfører dyret unødig smerte og væsentlig ulempe. Det er værd at bemærke sig, at Dyreværnsrådet i denne udtalelse om de skader, dyrene kan påføre sig, direkte citerer Dyreværnslovens § 1
Anderledes forholder det sig med roughstockdisciplinerne i form af Bull Riding, Bareback Riding og Saddle Bronch Riding. I disse indslag er dyrene forsynede med en såkaldt flankstrap eller buckingstrap, en lyskerem, der har til formål at fremkalde eller intensivere dyrets bukkespring.

I Dyreværnsrådets udtalelse lægges vægt på, at flankstrap'en er foret med et blødt materiale og ikke må have skarpe kanter, hårde og spidse dele eller lignende. Dyreværnsrådet har ikke haft mulighed for at vurdere de træningsmetoder, der anvendes under optræningen af dyr til brug i en rodeo, men konkluderer, at " hvis dyrets bukkespring m.v. er udtryk for en frygts- eller ubehagssituation, må det antages, at afviklingen af roughstockdisciplinerne efter omstændighederne kan påføre de involverede dyr smerte eller væsentlig ulempe".

Det er på baggrund af denne udtalelse, hvor man har vurderet, at man ikke på forhånd kan sige, at der er tale om en frygts- eller ubehagssituation, at Justitsministeren har meddelt, at der ikke kan nedlægges forbud mod afviklingen af rodeoshows, men at det skal vurderes konkret under en forestilling.

Dyreværnsrådet ikke har udtalt sig om den træning, der fører til, at man aften efter aften kan få de samme tamme dyr til at optræde, som om de er skræmte og vil lave alle mulige bukkespring for at komme fri af en indbildt fare.

Al optræning af dyr går ud på at opbygge betingede reflekser, altså reflekser eller reaktionsmønstre, der automatisk går i gang, når de udløses af en passende stimulus. På Internettet findes mange steder beskrevet, hvordan optræningen af bukkerefleksen kan foregå. Hele optræningen af refleksen bygger på, at hesten eller kvæget har medfødte reaktionsmønstre på angreb fra vilde dyr, som de i naturen er naturlige byttedyr for. Den kædereaktion af betingede reflekser, der skal optrænes, er altså helt simpelt bygget på det faktum, at de dyr, der anvendes i rodeo, skal forsøge at undslippe et rovdyrangreb.

Træningen af de unge dyr starter med, at dyret får fastspændt en lyskerem, der signalerer, at et rovdyr går efter dets bug. Næste skridt er, at dyrene påføres en bucking dummy, en stødgiver, der er fastspændt på en buggjord, som med en fjernbetjening dels kan give elektriske stød på 5.000-10.000 V, dels kan løsnes, så gjorden falder af. Dette stød på ryggen signaler angreb af et rovdyr her, og senere i optræningen, når dummyen er erstattet af en cowboy, der kører rundt på dyrets krop med skarpe sporer, bliver dette signal endnu tydeligere. Hesten eller tyren tror sig altså angrebet af rovdyr både fra bugen og på ryggen. Når dummyen eller cowboyen falder af, tror dyret, at det er befriet, og det kan slappe af.

Hele denne kædereaktion af reflekser kan sættes i gang af et lille elektrisk stød eller andet let smertevoldende på krydset. Ikke engang lyskeremmen behøver at være spændt på hver gang, netop fordi der er tale om en kædereaktion af betingede reflekser. Det er muligt, at der findes andre metoder til optræning af de reaktionsmønstre, der ses ved et rodeoshow, men det har ikke været muligt at finde det beskrevet.

Nogle shows inkluderer også disciplinen Wild Horse Race, der i al sin enkelhed går ud på, at et hold bestående af 3 cowboys skal indfange en "vild" hest, sadle den og ride den i mål. Det er svært ikke at spørge sig selv om, hvorledes denne hest har lært at blive "vild" aften efter aften, så det er svært for 3 voksne cowboys at fange og sadle den.

Som nævnt tidligere, finder Justitsministeren på baggrund af Dyreværnsrådets udtalelse det ikke muligt at nedlægge forbud mod afholdelse af et rodeoshow. Eneste mulighed for at forhindre det, hvis ikke Dyreværnsrådet revurderer sin udtalelse, er en boykot fra publikum. Og det er her, vi alle sammen kan gøre noget konstruktivt. Ved ikke at støtte showet økonomisk ved at undlade at købe billet til det, kan vi alle deltage i protesten mod de træningsmetoder, disse dyr har været udsatte for.

Dyrenes Beskyttelse vil til alle tider kæmpe for, at rodeoshows ikke bliver vist i Danmark, og gennem vort europæiske netværk, Eurogroup, vil vi kæmpe for et forbud mod rodeoshows i det hele taget..