Stuntman er flyttet ind!!! :-) {{forumTopicSubject}}

Ja, så kom den store dag endelig, hvor Nørgaard's Stuntman flyttede til Bratbjerg. Og jeg kan vist roligt forsikre om, at han var ventet med længsel... nøj, det har været 3½ laaaaaaaaaange uger!

Klokken 08:09 tikkede en SMS besked ind fra Betina om, at Stuntman var gået pænt ind i transporteren, som allerede havde sat kursen afsted mod Nordjylland. Weee!!! Dyyyyygtig dreng!

Horsetravel, som stod for transporten, havde adviseret mig om, at de ville komme og aflevere Stuntman mellem 13 og 14, så jeg havde arrangeret med jobbet, at jeg kunne gå 12:30... på den måde var jeg sikker på at nå hjem, tænkte jeg. Og samtidig havde jeg aftalt med Horsetravel, at de skulle ringe minimum ½ time før ankomsten... så det kunne IKKE gå galt.

Men ARGH PANIK!!! Klokken 12:25 ringede min mobiltelefon... det var Horsetravel, som bare lige... knitr, knitr, knas, skrat... ville informere om... mere knitren, knas og skrat... at de var fremme med Stuntman indenfor 20 minutter!!! Shit, møg, tis og mere shit!!! Jeg fik fremstammet noget om, at jeg altså tidligst kunne være hjemme om ½ time, alt imens jeg håbede på, at forbindelsen ikke var helt så dårlig hos hende, som hos mig, hvorefter jeg kastede mine ting ned i henholdsvis taske og skuffe, voldslukkede computeren og bogstaveligt talt stormede ud ad døren, hvor Bo ventede på mig i bilen...

Afsted mod Bratbjerg... men ARGH!!! Kæmpekø på Vesterbro i Aalborg centrum... og så oven i købet midt på dagen! Det måtte absolut være et bevidst forsøg på at genere mig! Fik bandet og svovlet en masse, og så kom der "hul" igennem, og huhej, hvor det gik til Bratbjerg... kan vist ikke HELT sige, jeg overholdt hastighedsbegrænsningen hele vejen... host... host... *gg*

Alt i alt kom Horsetravel-damen og Stuntman til at vente på os i ½ time... PINLIGT!!!

Nå, men Stuntman stod nu lige så pænt og roligt inde i transporteren og gumlede hø, da vi kom susende ind på gårdspladsen, og da jeg kom hen til bilen, kiggede han sådan ligesom lidt spørgende på mig ud igennem pandelokken: "Hvad er du for en bette en, og hvad skal der nu ske?" Syntes han at spørge.

Ville gå ind og løsne ham op, så han kunne komme ud... da jeg kom i tanke om, at jeg sågu da stadig havde mine lange stilletstøvler og min pæne uldjakke på!!! UPS!! Altså måtte Bo overtage, og jeg styrtede ind i bryggerset for at skifte jakke og fodtøj, så jeg kunne komme ud og hjælpe til... Men det havde nu nærmest ikke været nødvendigt, for Stuntman gik lige så pænt ud af transporteren og traskede pænt og roligt bagefter Bo ind i stalden, mens han så sig lidt omkring. Intet sindsoprivende der...

Inde i boksen begyndte han fluks at spise hø... og så i det hele taget så veltilpas og afslappet ud, at Bo kløede sig lidt i nakken og spurgte, om jeg ikke troede, det gik at lukke ham direkte ud på folden til Falle og Futte??? Hm... tjoh... måske... hvis han kunne komme ud igen, såfremt der blev optræk til ballade.

Som sagt så gjort; Stuntman fik igen trækketov sat på og blev trukket ud på folden, hvor jeg ventede med hans nye legekammerater. Det var ikke uden sommerfugle i maven, jeg så til, da de alle 3 blev sluppet løs, men min skræk blev nu lynhurtigt gjort til skamme...

Falle og Futte drønede rundt for fulde gardiner, for NU skulle de sørme da liiige vise den der nye, "ko-plettede" heste, hvad de var for et par friske fyre! Der blev fræset, hoppet, danset og "spadseret", så det var en fryd! WHAUW, hvis de gad vise den form for trav til daglig!!!

Men Stuntman var aldeles uimponeret. Man kunne næsten høre ham snøfte "drengerøve", da han vendte rumpetten til og traskede ned i bunden af folden uden så meget som at værdige bøllerne et eneste blik.

Det fik øjensynlig Falle og Futte til at mene, at så måtte man jo bare løbe tættere på... for måske havde han bare ikke opdaget dem endnu!
Det fik Stuntman til at lunte lidt fremad, vende måsen til og vippe den et par centimeter i vejret. "Dertil og ikke længere, rødder!"

Efter cirka 5-10 minutter opgav føllerne deres krumspring, som jo alligevel ikke rigtigt lod til at imponere nogen... og så græssede alle 3 drenge fredeligt sammen på folden. Den første halve time var de i hver sin ende, men derefter kunne man se dem side om side resten af eftermiddagen og aftenen.

Stuntman har suverænt taget føringen og styrer føllebøllerne med hård... nåeh nej... BRED bagdel. Alt, han behøver er at vende den til - så bliver han føjet!

Og især Futte FORGUDER ham!!! Faktisk har Futte netop i dag tilegnet sig kælenavnet "tyggegummi-hesten", for han klæber til Stuntman som et stykke tyggegummi... nogle gange faktisk så meget, at Stuntman bliver irriteret og jager ham væk... i cirka 2 minutter; så er han der igen!

Men alt i alt kommer drengene allerede storartet ud af det med hinanden... magen til fredelig og problemfri sammenføring skal man da godt nok lede længe efter!!

Og Stuntman var bare coolere end cool hele vejen igennem! Ikke en eneste gang så meget som vrikkede han med et øre ad de nye og fremmede omgivelser... og det endda til trods for, at militæret meget passende havde valgt at holde øvelse i dag, så de buldrede og bragede, som om der var rigtig krig (øvelsesområdet ligger kun cirka 3,5 km. fra os, så de går ganske tydeligt igennem). Det kunne Stuntman ikke tage sig af... næh nej... der var GRÆS!! Og en menneskemor, som gad nusse... så var alt det andet da ligemeget!

Nu er Stuntman så puttet i seng for i dag... han ser allerede ud til at befinde sig ganske udmærket i sin nye boks... at jeg så kan være en smule bekymret for, om der er madras tilbage i boksen i morgen tidlig, er en anden sag... den dreng er godt nok madglad! *GG*

Men hold kæft (undskyld, jeg bander), hvor er han bare en skøn dreng, den Stuntman!! Han er vadet direkte ind i mit hjerte med sømbeslåede træsko... fuld af personlighed og så helt ufatteligt rolig og cool, at man faktisk tror, det er løgn!!

Og jeg glæder mig helt ufatteligt meget til at lære ham bedre at kende...

Smuksakken kan i øvrigt beskues her i al sin herlighed... for de, der ikke allerede har været inde at lure, og de som bare liiiiige må forbi én gang til:

http://www.hestegalleri.dk/html/gal_visbil.asp?ID=142040

Tusind, tusind tak, Betina, fordi Stuntman må bo her hos os! Han er en vaskeægte ønskehest, og jeg er så glad over den tillid, du udviser os.