ER I FOR DU*** TIL AT FATTE DET? {{forumTopicSubject}}
Hej. Ja det virker sikkert meget som en provokation for noget. Men lev med det. 
Jeg bliver bare nød til at få noget i gang her! Hvorfor f***en er så mange af jer danske ryttere så f***ing ignorante? Ved i overhovedet noget om hestens anatomi? har i beskæftiget jer med hvordan deres hjerner er opbygget? Viste i at Danmark har et rygte for at være et af de lande hvor man tager mindst hensyn til sin hest? TÆNKER I KUN PÅ JER SELV?
Seriøst come on! hva sker der her?
Jeg er hele tiden vidne af folk som slår deres heste, sparker dem og tvinger dem til at være livløse væsner. NEJ Jeres hest kan IKKE være fræk. Det JER der ikk kan ride.
Så tag dog og kom i gang med noget grundlæggende læsestof? og STOP med at se Andreas Helgstand og Tina som forbilleder?! De vil kun have penge og være kendte, de skider da på deres heste.
Viste i at Grand Prix heste for det meste bliver aflivet med 9? Men at dressur er beregnet til at opbygge hesten til atlet, og at de i gamle dage begyndte at gå som rideskole heste med 13, fordi de var de bedste læreheste? Viste i at en hest i gamle dage blev uddannet til den var mellem 10-12 før den gik stævner? HVORDAN F***EN SKAL EN 5 ÅRS SÅ VÆRE KLAR?
Undre i jer ikk over at jeres heste har skader hele tiden osv?
Det ikk rosetten der tælder, men vejen TIL rosetten!
Til jer som har kendskab til hestens anatomi og klassisk dressur, vil jeg bare sige GODT arbejde. Det er det ridning handler om. Evt. kig efter filmen If Horses could speak. Den er GENIAL
Sry, hvis nogen af jer bliver stødt af følgende indslag, men er så F***ING træt af den egoisme der er i rideverdenen!!
jan 2009
Følger: 93 Følgere: 86 Heste: 3 Emner: 136 Svar: 818
Det er i hvert fald ikke tilfældet med alle ryttere - og Andreas skider i hvert fald ikke på hans heste!
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Og hvis andreas interessere sig for sin hest, så ville han jo beskæftige sig lidt mere med anatomisk korrekt ridning, og ikke ride så dårligt
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
sep 2006
Følger: 154 Følgere: 154 Heste: 5 Emner: 284 Svar: 1.346
mar 2007
Følger: 114 Følgere: 133 Heste: 5 Svar: 6.549
jul 2008
Følger: 254 Følgere: 205 Heste: 5 Emner: 410 Svar: 1.740
mar 2007
Følger: 114 Følgere: 133 Heste: 5 Svar: 6.549
sep 2006
Følger: 154 Følgere: 154 Heste: 5 Emner: 284 Svar: 1.346
En 5 års må jo maks gå omkring LA3, og til championat skal den kun gå en dressurklasse svarende til LA1, det er godt nok ikke så krævende, som du lige betegner det !!! Hestene har ændret sig meget, de er nemlig blevet bedere !!
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
CAMI : Jeg har ikk set noget at tinas programmer, men kun set hendes ridning. og det er som hos de fleste andre professionelle rytter elendigt. Hvis du havde læst noget om gammeldags ridning og det nu, og virkelig ville interessere dig for hvordan hesten er opbygget ville du ikke skrive denne kommentar: Nu er der jo også forskel på hvordan hesten blev bygget op i gamle dage
Team Grønvang - Malene
TeamRORK•Trine&Maracash• : Jo du elsker sikkert din hest osv, men hva for nogle muskler bære så rytteren? Det ville andreas heller ikke kunne svare på, så nej. I interessere jer vist ikk nok
mar 2007
Følger: 114 Følgere: 133 Heste: 5 Svar: 6.549
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Hvis du ville analysere et billede af andreas og fx matine så vil du se at den går det modsatte af rigtigt.
Og hesten har ingen pandelap som faktisk er forudsætning for at hesten kan være fræk. så nej. Den kan ikke tænke sådan.
jul 2008
Følger: 254 Følgere: 205 Heste: 5 Emner: 410 Svar: 1.740
jan 2009
Følger: 93 Følgere: 86 Heste: 3 Emner: 136 Svar: 818
Ja, du har set billeder og video og blabla, men ved du hvad? Man kan ikke bedømme deres ridning på den måde! Du må få lidt mere hold i dine argumenter og så ses vi når du er parat til at debattere - ikke diskutere!
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Maze - Team Dude !: det er desværre en almen tendens at ryttere på høje niveauer ikke rider deres heste som de skulle. Den så kendte showtrav er fx dødlig for hestens ben, og den er almen brugt under alle store stævner.
Det skal også lige siges at dommerne er begyndt at dømme alt for meget efter publikums holdning. Problemet der er bare at hvis de dømmer som de skal, så får de ikke det næste dommerarbejde og så kan det efter deres mening jo gøre ligemeget.
mar 2007
Følger: 114 Følgere: 133 Heste: 5 Svar: 6.549
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
- Dåseko! - Sparkling Horse : jeg skrev at det var en tendens hos mange topryttere . ikk at alle gør det.
Og eftersom billeder og videoer viser hvordan man rider, kan jeg ikke forstå dit argument
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Maze - Team Dude !: jamen hvis hesten stopper så er chancen for at rytteren gjorde noget forkert meget større og også mere sandsynlig. Mennesker har desværre en tendens til at menneskeliggøre deres heste alt for meget.
jan 2009
Følger: 93 Følgere: 86 Heste: 3 Emner: 136 Svar: 818
Og hvor får du så det fra?
Har du SET Andreas ride? Har du set den hest du påstår at være ødelagt?
Synes godt nok du burde tage dig sammen!
Få noget hold i det du siger. Hvorfra ved du at han ødelægger hans heste? Det er noget DU synes!
Andreas er en fantastisk rytter, og det ved jeg fra, at min ridelærer har arbejdet på den stald hvor han læste til berider - PLUS at hun for nylig lige har været oppe ved ham og ride nogle af hans heste!
jan 2009
Følger: 93 Følgere: 86 Heste: 3 Emner: 136 Svar: 818
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
cecilie A: stadig har jeg ikke anklaget alle. Hvis du læser det første igennem jeg skrev. Og det gør os da ikke mere enig at jeg skriver pænt. altså har skrevet pænt synes jeg hele tiden lige nu, og folk er jo stadig imod det jeg skriver
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Se det med blommen i ægget. der er jo en forskel om du pakker din hest ind, sætter den på fold hver dag osv. Giver den godbidder og alt det der. Jeg er enig i at det høre til, for hyggens skyld. Men det handler jo om ridningen. Og der er problemet bare at man på billeder og tv kan se at de ikk er taktfaste, hænger i rykken og ikk får bagbenene med. Disse ting er grundlæggende for at en hest kan gå godt.
jan 2009
Følger: 93 Følgere: 86 Heste: 3 Emner: 136 Svar: 818
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
cecilie A: jeg har jo prøvet. men om jeg skriver det rolig eller med nogle ikke så fine ord, så kommer der fra modparten altid samme reaktion
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Maze og dåseko: Den brækkede et forben gjorde den ikke? Efter det jeg (sammen med andre også her inde fra, og de artikler jeg har læst fra professionelle) kan se bliver hesten når den ikke går korrekt, som fx at den smider rykken som matine gjorde, nød til at belaste forbenene UTROLIG meget. Vi må nok lige vende tilbage og se at hesten jo ikk er bygget til at bære nogen rytter. Den er bygget til at løbe sin vej hvis den bliver jagtet. Så det at den mister rykken gør at der opstår en blokade i rygmuskelen som under ridningen skal svinge KONSTANT. Når den ikke gør det, som det var i matines tilfælde, så har den ingen mulighed for at lægge noget som helst vægt på bagbenene og forbene bliver med tiden slidt og svage. Og den var jo ikke så gammel at den startede med at få dårlige ben på grund af alderen. Det var nok mere rent slid.
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
cecilie A: hva heste angår synes jeg altid det er besværet værd! Generelt synes jeg det
okt 2007
Følger: 90 Følgere: 138 Heste: 3 Svar: 2.655
hvordan kan du overhovedet få dig til det der?
du ved da ikke om alle gør det?
mar 2007
Følger: 114 Følgere: 133 Heste: 5 Svar: 6.549
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Læs lidt af det jeg skrev med de andre og du forstår måske bedre min reaktion
okt 2007
Følger: 90 Følgere: 138 Heste: 3 Svar: 2.655
mar 2007
Følger: 114 Følgere: 133 Heste: 5 Svar: 6.549
Ved i overhovedet noget om hestens anatomi? har i beskæftiget jer med hvordan deres hjerner er opbygget? Viste i at Danmark har et rygte for at være et af de lande hvor man tager mindst hensyn til sin hest? TÆNKER I KUN PÅ JER SELV?
Seriøst come on! hva sker der her?
"
Her lyder det voldsomt som om du taler til os konkurrenceryttere, der rider istedet for at sidde derhjemme og terpe muskelgrupper.
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
mar 2007
Følger: 114 Følgere: 133 Heste: 5 Svar: 6.549
mar 2007
Følger: 114 Følgere: 133 Heste: 5 Svar: 6.549
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Og en hest der bliver revet i munden eller sparket i siderne så den får sår, er efter min mening MEGET voldsom mishandling. Og jeg tror ikke at andreas eller tina interessere sig for det jeg skriver
»'.ditte : flippede ikk ud, skrev det sådan mere eller mindre bevist. Folk har ignoreret mine andre indlæg jeg har lavet. Tja, og så måtte jeg jo prøve en anden vej. Men er egentlig en meget glad person
team RORK: ja det lyder lidt voldsomt. Men synes det er vigtigt at man finder en go balance mellem at uddanne sin hest, og lære noget om hvordan den er opbygget. Desværre er det alt for tit sådan at folk bare sætter sig op og intet ved om at fx. rygmuskelen IKKE skal løfte rytteren, da den er en bevægelsesmuskel. Det handler jo heller ikk om at terpe det men mere om at have en samlet forståelse hvordan den er opbygget.
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Team RORK: jeg har lige skrevet ovenfor at det jo ikke er vores skyld hvis hesten har hovebyld, er halt efter fold eller lignene. men hvis en sund hest stopper foran et spring så ja, er fejlen oftest ved rytteren. Med mindre som sagt før at den har ondt i ryggen eller andet.
okt 2007
Følger: 90 Følgere: 138 Heste: 3 Svar: 2.655
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Jeg er godt klar over at hesten også sådan bare kan brække benet, men en hest med overbelastede ben har større chancer for det end en som hele sit liv at har fået den rigtige træning og er blevet taget hensyn til.
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Heste som vrider deres mund for at slippe for den smerte et hårdt tag i bidet forårsager.
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
* Kinderægget - Team Tosserne er Genopstået!
okt 2007
Følger: 90 Følgere: 138 Heste: 3 Svar: 2.655
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
okt 2007
Følger: 90 Følgere: 138 Heste: 3 Svar: 2.655
og nej, jeg har ikke nydt det syn, hvad tror du selv?
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
okt 2007
Følger: 90 Følgere: 138 Heste: 3 Svar: 2.655
eller ikk..
okt 2007
Følger: 90 Følgere: 138 Heste: 3 Svar: 2.655
jul 2007
Følger: 111 Følgere: 103 Heste: 3 Emner: 169 Svar: 293
sep 2006
Følger: 154 Følgere: 154 Heste: 5 Emner: 284 Svar: 1.346
okt 2008
Følger: 34 Følgere: 33 Heste: 2 Emner: 333 Svar: 1.606
- Jeg tænker ikke på min hest eller hvad? Og det gør man generelt ikke, hvis man ikke rider klassisk dressur for løse tøjler?
Hvad fanden er det for noget bullshit at lukke ud?
Og nej, det er ikke altafgørende for om du kan få redet din hest korrekt at du kender til de muskler den bruger - tvært imod er det kendskaben til hvilke <b>øvelser</b> der skal bruges, der er alfa omega!
Jeg kender ikke navnene på nogle som helst af de muskler min hest bærer rundt på, men jeg ved hvilke øvelser jeg skal træne med ham for at styrke hals (over- og underhalsen), overlinien, bagparten, fremdriften, samling osv...
Det er mere end nok - så behøver man sgu' ikke sidde på hesten og fundere over hvad den muskel man nu lige har trænet hedder.
Og det at hesten bliver startet til stævner som 5årig - min skal starte sit første stævne i maj, og han fylder 5år d. 26 juni. Jeg tror næppe han dør den dag vi debutere, og jeg tror heller ikke han er død af at have startet 5-6 stævner når året er omme.
Jeg poster ikke flere indlæg i denne latterlige, provokerende, umodne tråd, efter dette indlæg.
Gider ikke være med til at diskutere det, for vi ved alle (måske endda dig selv..) at du er <b>så</b> forkert på den, og du har raget dig upopulær hos rigtig mange kompetente, erfarene dressurryttere herinde fra nu.
At sige de ikke tænker på deres heste, ville være det samme som at fortælle en mor at hun ikke elsker sit barn.
Sådan føler jeg nemlig for MIN hest - gør du det for din?
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
(link fjernet)
* Kinderægget - Team Tosserne er Genopstået!
Malene: det jeg siger er jo at en forkert ridning slider meget på hesten, og det jo ikke noget der bare går væk fordi den står stille. et slid er et slid. og hvis den har svage forben er chancen for at når den fx bare snubler allerede kan være nok til at den ikke kan fange sig hurtig nok, og falder og brækker det. Det jo sener, muskler og alt andet i benet som skal sørge for at den for det første ikk snubler overhovedet, og hvis den gør, at den så kan fange sig selv igen inden slår sig og skader sig selv.
okt 2008
Følger: 34 Følgere: 33 Heste: 2 Emner: 333 Svar: 1.606
haha xD efter som du åbenbart kun er i stand til at brokke dig over min holdning, og ja det var en provokation, skrev jeg jo også, om det umoden, hmm tja, så var det matin luther king gjorde vel også på sin måde umoden, eller det luther gjorde for den sags skyld. begge dele ryster nogle folk også på hovedet af. Om jeg er upopulær eller ej?! det interessere mig ikke så meget, det jo ikk sådan at jeg skal gå og hænge ud med jer
Det eneste jeg ville var at folk enelig for en gang skyld reagere på et indlag omkring det at folk er ignorante omkring så mange ting. At i vil jeres heste det bedre er jeg godt klar over. At det ikk altid er det, tja det jo så det jeg vil komme ud med i det her indslag . Tro mig hitler ville også bare det bedste for tyskland. at det så på bagsiden var noget af det mest grusomme man kun gøre, er jo så bagsiden af det.
Jeg mener heller ikk at man skal kunne navne på muskler og bla, det er latterligt ja. Men det at man forstår at hesten er opbygget som en hængebro er efter min mening det MEST vigtige overhovedet. For det vil sige at den ikke løfter rytteren med ryggen, men faktisk med bagben (bagpart) og halsmusker og forben. jeg kunne forklare og forklare, men så siger folk jo bare at jeg er kloge åge xD så hvis interessen er håber jeg du selv ser lidt på det.
Selvfølgelig er det vigtigt at kunne de forskellige øvelser, men mange vigtige småting bliver bare glemt hvis man ikk ved hva øvelsen gør UDOVER at styrke, og hvor der kan opstå fejl.
og igen jeg er overbevist om at du elsker din hest som en mor elsker sit barn. Men hvis vi så siger at det barn går det atletik som hesten jo også gør når den bliver redet, og moderen så bliver ved med at presse barnet og sige ej det tager ingen skade. han/hun skal nok klare det, synes jeg ikke man kan råbe hurra. Moderen er ingen læge og har jo ikke beskæftiget sig med hvordan kroppen er opbygget. så det ved hun jo intet om. Og den samme fornemmelse har jeg med dig og din hest. du elsker den, men har ikke konfronteret dig med basisstoffet, og så det jo svært at sige hva skade den tager eller ikk. JEG har beskæftiget mig med basisstoffet, ellers havde jeg aldrig lavet det indslag.
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Og jo, danmark har i eu et ikke så pænt rygte. Der er jo en forskel på at pakke sin hest ind, og købe flotte ting osv til den og så virkelig at interessere sig for hvordan hesten er sat sammen.
Ja det er fra Alexanders Hjemmeside, han har immerweg forsket mere i det en du har ikk ;)Hvis hans ridning er så meget lord så sig mig lige hvorfor ? Jeg har aldrig nævnt Thomas. Og har aldrig læst de ting om Tina og Andreas, har bare set på deres ridemåder til stævner. Og er det ikke der i rider bedst?
Hvis jeg ikk havde taget mig sammen ville jeg jo ikke skrive her inde vel. viste godt hva der ville møde mig. Og synes det er trist at mange ikk engang vil prøve at se det på en anden måde.
Snottet unge? prøv at tjekke alderen først lille skat
jan 2009
Følger: 93 Følgere: 86 Heste: 3 Emner: 136 Svar: 818
Har du lagt mærke til at Andreas næsten altid rider på hingste?
Hingste er meget mere iltre end hopper og vallakker - min ridelærer HADER at ride hingste fordi de er så lunefulde, og man ved aldrig, hvad deres næste skridt bliver. Derfor bliver man nødt til at sætte sig i respekt hos den og det ser ikke altid lige pænt ud, i know, men det er sgu bedre at den ved, hvem, der er anføreren, frem for at den pløjer hele banen ned.
jan 2009
Følger: 93 Følgere: 86 Heste: 3 Emner: 136 Svar: 818
nov 2006
Følger: 72 Følgere: 67 Heste: 3 Emner: 20 Svar: 198
En hests hjerne er opbygget næsten på samme måde som menneskers. Kan ikke helt huske hvilken side der er hvad. Men for at give et eksempel.
Højre side er den der lærer alle de gode ting, venstre er den der lærer mennesket at være fræk. Mennesket har disse små "fimrehår" som opfanger 'frækheden' eller hvad man kan sige. Disse ´"fimrehår" har hesten ikke, og den kan derfor ikke tænke "Det her det gider jeg ikke" eller "Idag vil jeg bare være fræk og slet ikke høre efter"
Håber det gav mening
Ellers læs dette link, som beskriver hvordan hestens hjerne fungerer. Det er faktisk ret spændende
(link fjernet)
jan 2009
Følger: 93 Følgere: 86 Heste: 3 Emner: 136 Svar: 818
okt 2008
Følger: 34 Følgere: 33 Heste: 2 Emner: 333 Svar: 1.606
Derfor kan jeg vel sgatens have lov til at vise de andre du har 'svinet til' på deres ridemåde, hvor latterlige beskeder du tør sende over pb
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Michelle: havde da skrevet det samme her inde? og svarede da også omkring det HER inde? og ingen af jer er tvunget til at svare, men i føler jeg åbenbart tiltalt når jeg laver sådan et provokerende emne, så må jeg jo havde fat i noget der
*Team Cas & Co.* - Colour<3 . : Jeg har prøvet at skrive sådan nogle indlæg på en sød måde, enten bliver folk også sure som her, eller de reagere slet ikke. og hvis de føler sig tiltalt må jeg jo have fat i noget på nogle områder, eller var de jo bare gået videre
Jeg kan af en eller anden grund ikk åbne linket? og har også hørt om det med fimrehårene, men det handler vist (hvis man spørger forskere) om at de ingen pandelap har. Men vil nu gerne læse noget mere om fimrehårene.
jan 2009
Følger: 93 Følgere: 86 Heste: 3 Emner: 136 Svar: 818
jun 2007
Følger: 86 Følgere: 77 Heste: 2 Emner: 152 Svar: 1.563
For det andet; Jeg VED at Kathie har RET i ALT hvad hun siger. For der ER faktisk nogen, som har læst om tingene mange gange, set teorier, videoer, hvad der sker osv.
Hvis I tænker over det Kathie skriver, er hun faktisk inde på mange gode ting, gode sammenligninger, som til jeres (åbenbart uvidne) erfaringer, faktisk er noget i burde overveje. Jeg er ikke ude på at blive uvenner med nogen, og NEJ selvfølgelig kan man ikke vende hele verdenen om til at se på den rigtige måde, hvor det faktisk er hensynsfuldt for hesten, og ikke bare pengene og popularitet man tænker på.
Jeg vil vædde med at mange af jer tit tænker ,,Orv, nu skal du sq gå ordenligt lille krikke, så jeg kan bevise over for de andre at jeg er RIIIGTIG meget bedre end dem, og de vil give mig noget opmærksomhed. For sådan ER mennesker. Alle mennesker er en smule egoistike på en eller anden måde, for alle synes det er fedt, at andre folk værdsætter dem. Så derfor prøver mange folk at gøre sådan at andre folk får øje på dem. Under ridning ender det desværre sådan at folkene begynder at udøve smerte på hesten, slå dem, hive dem i munden for at få dem til at gå ordenligt, og ligeså snart hesten siger fra, jamen så får den da lige et rap i røven og et spark med sporerne! Er det måske fair?
Nogen gange vil folk også bare have hurtige virkninger, så finder de på metoder som hesten normalt ikke er klar til, eller slet ikke kan følge med. Fx. glidetøjlen, som jo skal hjælpe til at strække hestens ryg og hals og få hesten til at søge ned. En hurtig løsning på remontemåden. Eller rollkur, som skulle gøre hesten mere smidig. En hurtig løsning på løsgørende øvelser, såsom ''bøjningsøvelser'' (slangebuer/gange, volter osv.).
Men det er bevist, at glidetøjlen og pessoaen (som folk bruger i longering) giver hesten flere smerter og flere spændninger, end det gør godt. Og rollkuren ødelægger de stakkels hestes ryg, nakke og hals.
Hvis mennesker var lidt mere tålmodige, og faktisk havde lyst til at se på og lytte til deres hest, ville ridesporten ha' set helt anerledes ud, meget mere harmonisk og langt mere glad og rolig.
Hvis du er frustreret over at din hest er for bange, eller er for ''dum'' så læg din ridestil om, få dig en dygtig træner som ser på hesten og gør for den, hvad den har brug for. At tvinge hestens hovede ned og slå den for at få den til at rette magt, gør hesten bange og mere hjælpeløs. Hvis hesten skal gå sammenkrøllet, som Anky's heste under hendes træning og så mange andre ryttere, så ville den ikke kunne flygte, hvis den følte fare eller andre ting. Heste ER et flugtdyr, og det glemmer mennesker altså nogengange. Nej, jeg siger ikke at hesten skal have lov til at stikke af med dig. Men så må du lære nogle andre metoder til at få den til at lade være med at stikke af. Metoder som ikke indholder smerte.
Det med at hive i tøjlen når hesten bliver bange og farer frem: jeg er et meget panik-agtigt menneske. Jeg kommer selv til at hive hesten i munden. Men nu har jeg fået en lære ud, og vi er skam stærkt igang med at få mig til at reagere anerledes og hesten til at være mere rolig. Men vi tager den tid det tager
Undskyld længden
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Dåseko: Nej tror ikke du dum
nov 2006
Følger: 72 Følgere: 67 Heste: 3 Emner: 20 Svar: 198
Hvis du går ind på google, skriver "heste hjernen" i søgefeltet og trykker på det første resultat der kommer frem, så kan du læse det
jan 2009
Følger: 93 Følgere: 86 Heste: 3 Emner: 136 Svar: 818
Andreas ville nok ikke være på så højt et niveau hvis han ikke red sine heste rigtigt. Han rider udelukkende med sædet - og det VED jeg!
Synes du bør tjekke om du har hold i dine påstande før du buser ud med sådan nogen vattede beskyldninger - bare fordi det ikke lige passer DIG!
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
jun 2007
Følger: 86 Følgere: 77 Heste: 2 Emner: 152 Svar: 1.563
Kathie: Hehe, ja, jeg tænkte du måske lige havde brug for lidt hjælp ^^
Forresten: Man er ikke MISUNDELIG bare fordi Heglstrand og Anky rider som de gør, når man skriver som Kathie og mig. Hvis jeg kunne vælge, smed jeg alt udstyret og red helt frit. Nu er det bare sådan at jeg har fået mig en lidt hidsig araber, da ejeren netop har redet efter alle disse metoder og brugt hjælpemidler osv. Så han skal lige geares lidt ned, før jeg begynder sådan.
Dem ,der sætter sig ind i, hvad der er aundt for hesten, og har lyst til at gøre en forskel og få et helt harmonisk forhold for hesten, drømmer ikke om at blive OL- eller grandprix rytter
jun 2007
Følger: 86 Følgere: 77 Heste: 2 Emner: 152 Svar: 1.563
Og forresten, man kan også godt ride forkert med benene. Fx. ved at side og give hesten nogle små dask hele tiden med sporerne. En godt trænet hest behøver ikke at få de dask, for at holde tempoet og holdningen. Blot et godt drivende SÆDE
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Som sagt har jeg ingen anelse omkring det med medierne da det ikke er sladderen jeg interessere mig for, men mere på det de har med deres heste, altså det man ser i tv. Og det er altså en fakt at de ikke er taktfaste, det kan man jo se på billeder og i film. Også det at hesten ikke har ryggen med kan man se i filmene. Og som sagt har niveau desværre ikk så meget med kunnen at gøre mere idag.
jan 2009
Følger: 93 Følgere: 86 Heste: 3 Emner: 136 Svar: 818
jun 2007
Følger: 86 Følgere: 77 Heste: 2 Emner: 152 Svar: 1.563
Forresten, det med at man rider hesten på for højt niveau i forhold ti lhvad de er klar til, måske gør de ikke til konkurrencer ,men jeg kender mange (privat) som rider heste til la1-la5 øvelser, men så kun starter en LB eller LC
jan 2009
Følger: 93 Følgere: 86 Heste: 3 Emner: 136 Svar: 818
Det er nok klart at man ikke kan lave en piaffe eller passage kun med sædet - for ellers vil jeg gerne se dig gøre det
Hvad har det med emnet at gøre?
okt 2007
Følger: 90 Følgere: 138 Heste: 3 Svar: 2.655
jun 2007
Følger: 86 Følgere: 77 Heste: 2 Emner: 152 Svar: 1.563
i var inde på hvordan heglstrand red
Forresten, min hest kan ikke lave en passage eller piaffe ;] Og de videoer jeg så, var han i trav, ned af en langside (fri trav/arbejdstrav)
På youtube
okt 2007
Følger: 90 Følgere: 138 Heste: 3 Svar: 2.655
forklar det du lige skrev.
jun 2007
Følger: 86 Følgere: 77 Heste: 2 Emner: 152 Svar: 1.563
Det andet var ikke til dig
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
nov 2006
Følger: 72 Følgere: 67 Heste: 3 Emner: 20 Svar: 198
jun 2007
Følger: 86 Følgere: 77 Heste: 2 Emner: 152 Svar: 1.563
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Tillært hjælpeløshed er et begreb, som i stigende grad dukker op, når der diskuteres træning og hold af heste. Udtrykket bruges af adfærdsforskere til at betegne en tilstand, hvor dyret har lært, at det intet kan stille op imod en smerte eller et ubehag. Derfor holder det op med at forsøge at slippe for det.
Apati, depression, læringsvanskeligheder og mavesår er bare nogle af de dokumenterede følger af tillært hjælpeløshed hos hunde, aber og gnavere. Nu påpeger et hold internationalt anerkendte forskere i et kommende nummer af det videnskabelige tidsskrift, Journal of Applied Animal Welfare Science, at tilsyneladende velfungerende rideheste måske i virkeligheden ligger under for tillært hjælpeløshed. Mange af de forhold, vi rutinemæssigt byder vores heste, kan sammenlignes med metoder, som i laboratorieforsøg bliver brugt til at fremprovokere tillært hjælpeløshed hos andre dyrearter, ifølge forskerne.
EPONA.tv har talt med dr. Carol Hall, som er hovedforfatter til afhandlingen. Hun forsker og underviser i hestens adfærd, læring og kognition ved Nottingham Trent University, og talte ved det internationale symposium for equitation science i Michigan om netop tillært hjælpeløshed.
Dyret giver op
En rotte lægges på ryggen, og holdes fast, til den holder op med at sprælle. Øvelsen gentages, indtil rotten ikke længere forsøger at undslippe den sårbare og ubehagelige position. Heller ikke selvom grebet om den slippes. Med tiden bliver rotten bare slap, så snart den mærker menneskets hånd om sig, og den hverken bider, kradser eller vrider sig længere.
En hund udsættes for elektrochok flere gange dagligt, uden at få chancen for at undgå det. I begyndelsen hyler, piber, kradser og hopper den for at komme ud af sit bur, men efterhånden opdager den, at intet virker, og så giver den op. Selvom buret en dag står åbent, forsøger hunden ikke længere at springe ud. Den ligger bare stille, og venter på at få stød igen. Rotten og hunden har lært, at de er hjælpeløse. Det er en tilstand, som er veldokumenteret hos en lang række arter, og som adfærdsforskere har kendt til siden 1960’erne. Tillært hjælpeløse dyr er blandt andet blevet brugt i laboratorieforsøg til at teste medicin til mennesker med depression. Man mener, at de to tilstande er nært beslægtet, og meget tyder faktisk på, at mennesker med depression lider af en form for tillært hjælpeløshed.
Det starter med forvirring
Allerede i 1980’erne begyndte eksperter i hestens adfærd og psykologi at påpege, at den måde, som rideheste almindeligvis holdes og trænes på, potentielt kunne disponere dem for tillært hjælpeløshed. Hesten kontrolleres primært ved hjælp af ubehag – for eksempel et tryk fra biddet eller sporen - som fjernes, når den udfører en ønsket adfærd. Rideheste, som ikke får chancen for at lære, præcis hvilken adfærd, der får de forskellige hjælpere til at høre op, bliver signalforvirrede, og kan eventuelt reagere meget voldsomt. Det er blevet påvist i en række forsøg, at stort set alle raske heste, som udviser én eller anden problemadfærd, i virkeligheden er signalforvirrede. Tillært hjælpeløshed beskrives som en ekstrem version af denne signalforvirring, hvor intet giver mening for hesten, og den derfor holder op med at forsøge at hjælpe sig selv.
Når målet med træning er tillært hjælpeløshed
”Der findes utallige eksempler på adfærdsmønstre hos heste, som tyder på tillært hjælpeløshed,” siger dr. Carol Hall. ”Visse af de teknikker, som bruges til træning af heste, lader til at stræbe målrettet efter en tilstand af tillært hjælpeløshed.”
Metoder, som udsætter hesten for et pres, som den ikke kan unddrage sig, uanset hvor meget den kæmper imod, kan forårsage tillært hjælpeløshed. Det vil sige, at man både inden for traditionel, europæisk ridesport og i forbindelse med visse former for westernridning og moderne horsemanship kan forvente at finde heste, som er tillært hjælpeløse.
“Enhver form for fysisk magtanvendelse, som forårsager smerte, ubehag eller angst, og som hesten ikke kan unddrage sig, er problematisk,” siger Carol Hall. ”Men det kan være svært at afgøre, om en manglende reaktion på en potentielt skræmmende stimulus betyder, at hesten har lært, at der ikke er noget at være bange for, eller om oplevelsen stadig skaber frygt, og hesten bare har opgivet at flygte.”
”Typisk adfærd, som tyder på, at hesten har opgivet at unddrage sig ubehagelige oplevelser er sløvhed, livløshed, manglende interesse for omgivelserne, mangel på motivation og træghed under rytter,” fortæller Carol Hall. ”Det er denne form for opgivenhed og generelle mangel på motivation, der er det sikreste tegn på tillært hjælpeløshed.”
Lethed for hjælperne er vigtig
Rytterens sporer, biddet i hestens mund og ridepisken er alle former for ubehag, som potentielt kan påføre hesten en smerte, der er sammenlignelig med det elektrochok, laboratoriehunden får, når den skal lære, at den er hjælpeløs. Derfor er det vigtigt, at man målrettet går efter at kunne styre sin hest for få grams pres i så mange forskellige situationer som muligt. Om et ubehag resulterer i tillært hjælpeløshed, afhænger nemlig af, om dyret har mulighed for at undgå det. Hunde, som har fået elektrochok, men som har mulighed for at unddrage sig chokket, bliver ikke tillært hjælpeløse. På den basis konkluderer eksperterne, at det ikke er den kortvarige smerte i sig selv, der forårsager tillært hjælpeløshed, men derimod oplevelsen af ikke at kunne kontrollere, om smerten kommer igen og igen og igen. Samme princip vil for eksempel gøre sig gældende for hesten, som konstant rykkes i munden uanset hvilken øvelse, den udfører.
Ryttere, som konstant har fat i hesten fortil, og ikke kan ride den frem uden at have sporer og pisk til hjælp, udsætter hesten for at blive tillært hjælpeløs. Omvendt fungerer dressurens oprindelige mål; en let, lydig og rolig hest, som en glimrende målestok for om hesten er i trivsel. En hest, der er let, har nemlig fundet ud af, hvordan den slipper for ubehag.
Rolig rideskolehest eller tillært hjælpeløs?
De fleste nogenlunde rutinerede ryttere kan, med den rette viden, undgå at gøre deres heste hjælpeløse. Værre står det til med dem, der skal lære at ride. En rytter uden kontrol over de hjælpere, som potentielt forvolder hesten smerte, og med sikkerhed forvolder den ubehag, kan med stor sandsynlighed forårsage tillært hjælpeløshed. Dertil kommer, at det ofte er meget lidt reaktive heste, grænsende til det sløve, som går med rideskoleelever. Det gør det svært at vurdere, om disse heste ”bare er rolige” eller om de går rundt i tillært hjælpeløshed, og lider.
”Hvis man skal bruge en passiv hest – for eksempel til begynderridning – kan en tilstand af tillært hjælpeløshed opfattes som ønskværdig,” siger Carol Hall. ”Derfor kan man forestille sig, at de træningsmetoder, som resulterer i tilstanden, fortsat vil blive brugt.” I Danmark er det almindeligt, at rideskoleheste går med elastiskchambon, så de bliver nemmere for eleverne at sidde på og styre. Men netop hjælpetøjler står højt på listen over redskaber, som kan lede til tillært hjælpeløshed.
I afhandlingen om tillært hjælpeløshed, som publiceres i Journal of Applied Animal Welfare Science, lægger Carol Hall og hendes kolleger op til, at nybegyndere i fremtiden skal ride på robotter, indtil den grundlæggende balance er på plads.
Opstaldningsforhold spiller også en rolle
Også den måde, vi huser vores heste på, kan minde om de metoder forskere bruger til at fremprovokere tillært hjælpeløshed, ifølge Carol Hall. Især opstaldning i boks eller spiltov uden udsyn eller kontakt til andre heste minder om den isolation, som rutinemæssigt leder til indadvendt depression hos andre dyr. Hvis man så oven i købet rider på en måde, som udsætter hesten for konstant pres i munden eller fra schenklerne, eller hvis man bruger at udsætte hesten for stress i forbindelse med longering eller roundpenning, trækker man store veksler på dens mentale helbred.
Skal tages med i konkurrencebedømmelser
”Jeg tror, at strømmen er ved at vende,” siger Carol Hall. ”Flere og flere mennesker undgår de metoder, som forårsager stess og utilpashed. En villig, motiveret hest er en mere fornøjelig hest, og det bør præstationskriterier tage højde for. ” I afhandlingen om tillært hjælpeløshed påpeger hun og hendes kolleger, at der er en ubalance mellem de kriterier, hvorpå ridekonkurrencer bedømmes og de behov og forudsætninger, som hesten har. For eksempel bliver dressurdommere nødt til at slå hårdere ned på heste, som er tunge i hånden, for det tyder på at hesten er tilvænnet det ubehag, den føler fra biddet, og har opgivet at forsøge at hjælpe sig selv til at slippe for det. I western pleasure går mange af hestene på en flad og livløs måde, som gør det svært at udelukke, at de lider af tillært hjælpeløshed. Også her skal der sættes ind, mener Carol Hall. ”Der skal gives point til glade, afslappede heste, og ikke for passivitet og underkastelse.”
Hvordan kan man måle tillært hjælpeløshed?
Imidlertid er det svært at vurdere, om en hest er glad eller ked af det eller tillært hjælpeløs. ”Generelt tegner stresshormoner, såsom kortisol, på akut stress,” siger Carol Hall. ”Men vi leder stadig efter præcise metoder til måling af depression. Pulsvariabilitet kan måske være et brugbart værktøj. Vi er også nødt til at lede efter positive tegn på trivsel, i stedet for kun at fokusere på de parametre, som fortæller os, at noget er galt.”
Komplikationer vedrørende måling af kronisk stress har indtil videre betydet, at forskere i hestepsykologi ved for lidt om, hvor ubehagelige, diverse træningsmetoder og former for management er for hesten. Kontroversielle teknikker, som for eksempel rollkur, kan ikke undersøges videnskabeligt, fordi ingen ved, hvilke fysiologiske parametre, man helt konkret skal holde øje med, hvis man vil påvise tillært hjælpeløshed hos hesten. ”Foregående studier har fokuseret på at sætte dyret i en situation, hvor det med høj sandsynlighed vil komme til at lide af tillært hjælpeløshed. Det har vi ikke lyst til at gøre mod hestene,” siger Carol Hall. Det er blandt andet derfor, forskningen i hestens trivsel er begyndt at bevæge sig i en anden retning. “Vi undersøger, hvordan man kan måle positive emotioner, interesse for omgivelserne, altså nysgerrighed,” siger hun. ”Andre er i gang med at udvikle metoder til objektive målinger af, hvor ubehagelige ”normale” metoder og procedurer er for hesten.” Sådanne metoder bygger som regel på en preferencetest, hvor hesten vælger, hvad den helst vil, og statistikken over, hvad flest heste vælger, fortæller forskerne noget om, hvor stærkt et behov for en given ressource er.
Jo mere vi ved om, hvad heste selv ville vælge, desto bedre kan vi tilrettelægge deres liv på deres præmisser. Men meget tyder på, at muligheden for at vælge i sig selv er et behov, som hesten har brug for at få dækket, hvis den ikke skal udvikle tillært hjælpeløshed. ”Ved at tilbyde hesten valgfrihed i flest mulige aspekter af dens management og træning kan man forebygge, at den bliver deprimeret,” siger Carol Hall. ” Undgå dårlige oplevelser, og giv masser af fri motion og fornøjelse, forstået som adgang til for eksempel flere forskellige slags grovfoder og en stabil gruppe af andre heste.”
Mange brugsheste er velfungerende
Carol Hall understreger, at tillært hjælpeløshed er en tilstand, som kan eksistere hos hesten i forskellige grader. Bare fordi man rider på sin hest, eller har den stående i boks, eller tit kører den i trailer, behøver den ikke at blive deprimeret. ”Selv hvis arbejdet under rytter til en vis grad er ubehageligt og begrænsende, kan hesten bevare motivationen, hvis den i øvrigt får opfyldt sine behov,” siger hun. ”Især hvis man i ridningen benytter sig af træningsmetoder, som er forudsigelige og konsekvente.” Afhandlingen i Journal of Applied Animal Welfare Science påpeger, at positiv forstærkning i form af træning med foderbelønninger, er et undervurderet redskab i forebyggelsen af tillært hjælpeløshed. Enhver teknik, som forsøder hestens interaktioner med sin træner, og giver den opfattelsen af at have kontrol over sine omgivelser, bør benyttes, hvor det er muligt, ifølge afhandlingen.
Det er desuden vigtigt, at tænke over, hvordan hestens tidlige liv tilrettelægges, mener Carol Hall. ”Fravænnningsmetode, opstaldning og social kontakt kan påvirke, om hesten kommer i risikogruppen for at udvikle tillært hjælpeløshed eller ej.”
Kilde: Is there evidence of ‘Learned Helplessness’ in horses?
Carol Hall, Deborah Goodwin, Camie Heleski, Hayley Randle and Natalie Waran
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Hvad er det, der får i øvrigt normale mennesker, som holder af deres hest, og passer den efter bedste evne, til at blive voldelige imod den, når den ikke indfrier deres forventninger? På konkurrencebanen, foran traileren, eller ved vandspiltovet. Det er de færreste hesteejere, der kan sige sig fri for nogensinde af have overreageret på deres hest. For nogle er det et stort og hyppigt optrædende problem, som bortforklares med at hesten havde fortjent det. For andre er det noget, som sker uhyre sjældent, og som man tænker tilbage på med skam. EPONA.tv har talt med en specialist i voldelig adfærd, og det viser sig, at de mekanismer, som får mennesker til at begå vold, er de samme, uanset om offeret har to eller fire ben.
"De mænd, som kommer til behandling her, føler alle sammen, at de mister besindelsen, eller taber kontrollen, når de begår vold,” siger psykolog Peer Nielsen fra Roskilde Kommunes behandlingstilbud, Alternativ til Vold. Han er specialist i at hjælpe kærester og ægtemænd, som ikke kan lade være med at slå på dem, de elsker. ”Men det er vigtigt at forstå, at voldsudøvelse ikke er et kontroltab. Det er et sidste, fortvivlet forsøg på at bevare kontrollen over noget, som man oplever, er ekstremt vigtigt.”
Peer Nielsen og hans kolleger på Alternativ til Vold (ATV) arbejder med regulering af de såkaldte affekter. Mennesker og andre pattedyr interagerer med omverdenen ved hjælp af affekter, som for eksempel kan være interesse, irritation eller forbavselse. ”Vi har brug for affekterne,” forklarer Peer Nielsen. ”Interessen skal vækkes, når der er noget, vi skal opnå. For eksempel skal en hest interessere sig for at få noget at spise. Ellers finder den ikke noget græs, og så dør den af sult. Når vi møder et problem, skal vi blive en lille smule irriterede på det, så vi motiveres for at rydde problemet af vejen. Og uden affekten ængstelse ville vi konstant bringe os selv i fare.”
Den rigtige affekt til situationen
Affekter er altså nyttige og sunde, men kun hvis vi reagerer med den rigtige affekt i forhold til situationen, og kun hvis affekten kan reguleres, så vi ikke over- eller underreagerer. Peer Nielsen forklarer: ”Hvis jeg kommer gående, og der ligger en sten i vejen, som jeg er nødt til at fjerne for at komme videre, kræver det, at jeg bliver irriteret nok på stenen til at give den et lille spark. Hvis jeg i stedet for at blive småirriteret, blev rasende, og samlede stenen op, og kastede den i hovedet på nogen, ville det være tegn på at jeg havde svært ved at affektregulere.”
Kan ikke tage ansvar
Voldsudøvere bruger volden til at forsøge at få det bedre med sig selv, når der er noget inden i dem, som de ikke kan rumme, for eksempel frustration eller afmagt. De har det tilfælles, at de har svært ved at se årsagen til deres problemer i deres egen adfærd, følelsesliv eller måde at prioritere på. ”Næsten alle voldsudøvere gør det, som vi kalder at eksternalisere problemerne,” siger Peer Nielsen. ”De siger: ”Hun provokerer” eller ”Det var hendes egen skyld, at jeg slog”. Det er sjældent dem selv, der er noget galt med.”
Med andre ord bliver konen eller kæresten eller hesten til småstenen, der ligger på vejen, og spærrer. Når så affekten irritation er dårligt reguleret, bliver den til vrede eller raseri over den eller det, som voldsudøveren oplever, står i vejen for ham eller hende. Ægtemanden slår sin kone, fordi han ser hende som årsag til et problem, der gør livet surt for ham, og fordi han ikke kan regulere sin sunde problemløsnings-irritation, som derfor eskalerer til raseri og aggressivitet. Ponypigen ser ponyen som trodsig, når den ikke vil springe, og bliver irriteret, fordi hun oplever, at det er ponyen, og ikke hendes egne evner som rytter, der står imellem hende og den røde roset, der venter på hende oppe i sekretariatet. Hvor godt, pigen er i stand til at regulere sin irritation eller vrede, afhænger af hvor vigtig, hun opfatter, at sløjfen er.
Starter i vuggen
”Evnen til at affektregulere udvikles allerede fra man er spæd,” siger Peer Nielsen. ”Det er vores forældre, der viser os, hvilke affekter, der hører til i hvilke situationer, og hvordan de affekter reguleres. Et spædbarn er født med evnen til at blive glad, men det er mor og far, der er rollemodeller for, hvad vi bliver glade for, og hvor glade, vi bliver.”
Hele livet er omgivelserne med til at regulere vores affekter. Og ifølge Peer Nielsen ved vi godt, når vi har brug for ekstern regulering. Hvis vi er meget kede af det, ringer vil til nogen, som kan hjælpe os med at få det lidt bedre. Hvis vi er bange, opsøger vi nogen, der gør os trygge. Vi kan også godt selv regulere vores affekter, men når de begynder at tage overhånd, vender vi os til omgivelserne for at komme tilbage i balance.
Mister realitetssansen
Det er altså rytterens baggrund og omgivelser, der slår tonen an for, hvor vigtigt det er, om hesten springer fejlfrit eller går ind i traileren eller står stille for smeden. For yngre ryttere er det især de voksne rollemodeller som forældrene og berideren. Hvis de rollemodeller opfører sig som om det er det vigtigste i verden, at Daisy eller Buller kommer over vandgraven, vil barnet regulere affekten irritation derefter, og blive rasende og aggressiv på ponyen, hvis dens adfærd afviger fra det forventede.
Føler at verden går under
Aggression kan være en helt normal og endda nødvendig reaktion i en livstruende situation, ifølge Peer Nielsen. Og hvis rytteren har mistet sin realitetssans, og vitterligt føler, at verden går under, hvis ikke hesten gør, som hun vil have, er den eneste naturlige udvej at kaste sig ud i en vild kamp for overlevelse med hesten som repræsentant for modparten. Det er derfor, man ikke siger hos ATV, at en voldsudøver mister kontrollen. En voldsudøver kæmper febrilsk for at bevare kontrollen på kanten af en fiktiv afgrund.
Interesse bliver til aggressivitet
Affekten, som kan lede til den ensporede overprioritering af et mål, hedder interesse. ”En let vakt interesseaffekt, som ikke reguleres, bliver til aggressivitet, når der kommer en forhindring i vejen,” siger Peer Nielsen. Han mener, at det sandsynligvis er det, der får både børn og voksne ryttere til at miste besindelsen, når hesten ikke opfører sig, som de forventer. Det er i hvert tilfælde en dårligt reguleret interesseaffekt, der leder til det meste af den vold, som Peer Nielsen hører om i de samtaler, han har med sine klienter. Manden bliver monomant fikseret på ét aspekt af sin tilværelse, og når forventningerne ikke indfries, frustreres han. Ansvaret for sin egen frustration kan han ikke rumme, og så kommer han til at bruge konen eller kæresten som syndebuk. Hun får hans raseri at føle, selvom han elsker hende, og ikke ønsker at gøre hende ondt.
Hesten får skylden
På samme måde kan en rytter sagtens blive overfikseret på et mål, som hun vil nå med hesten. Når det bliver tydeligt, at målet alligevel ikke er inden for rækkevidde, gør det for ondt at erkende, at det er på grund af rytterens egen utilstrækkelighed. Det bliver hesten, der er dum, fordi den ikke vil køre i trailer eller have vasket fødder eller springe vandgrav. Den provokerer, prøver af, løber om hjørner. Den bliver i rytterens hoved årsag til, at hun har det skidt, og det vækker hendes irritation, vrede eller ligefrem raseri, alt efter hvor godt hun er i stand til at regulere sine affekter. ”Affekterne har ikke logik,” siger Peer Nielsen. ”Det er derfor, voldsudøvere bliver ved med at være voldelige, selvom de godt kan se, at volden ikke hjælper dem på længere sigt.”
Volden sættes i system
Men pæne piger flipper jo ikke ud, bare fordi de ikke får deres vilje. ”Pigers vrede reguleres almindeligvis hele tiden af andre,” pointerer Peer Nielsen. Piger får at vide, at de skal være rolige, og ikke hidse sig for meget op. Ikke som drengene, der opmuntres til at ”Gå på ham, Kurt”, når de spiller fodbold eller ishockey. Men når man møder til sin første ridetime, er der netop mange småpiger, der starter med at lære at bruge pisken på ponyen for at ”vise den, hvem der bestemmer,” og derved er ridesporten anderledes end mange andre af de sammenhænge, hvor piger skal lære at begå sig. ”Hvis ridelæreren lærer eleverne, at her skal man slå, når man ikke får sin vilje, legaliserer det jo en affekt, som er upassende,” siger Peer Nielsen. ”Det kunne godt være lidt bekymrende. Hvis en gruppe er blevet enige om, at en form for vold er acceptabel, er volden blevet institutionaliseret. Så er det sværere for individet at gøre op med sin voldelige adfærd. Det svarer til at en soldat, som er i krig, rejser sig op, og siger, at han faktisk har det ret dårligt med at skyde folk.”
Soldaten er medlem af et fællesskab, som accepterer, at man slår andre mennesker ihjel. På samme måde tilhører rideskolerytteren et fællesskab, som accepterer, at man slår på heste, som ikke gør, som man vil have. ”Hvis individets adfærd skal ændres, kræver det, at gruppen ændrer syn på, hvad der er rigtigt og forkert,” siger Peer Nielsen. ”Spørgsmålet er, om det er tilladt at diskutere og problematisere det, som foregår. Hvis ikke, har man at gøre med et tabu, som skal hæves først, inden gruppeholdningen kan ændres.”
Nødt til at se skammen i øjnene
At overkomme skammen ved at tale om den vold, man har udøvet, er én af de store hurdler, som Peer Nielsens klienter skal over. ”Det er en vigtig del af terapien, at vi kalder en spade for en spade. At vi ikke omskriver volden til at hedde noget andet.”
For rytteren betyder det, at man erkender, at man selv bærer ansvaret for de konflikter, som man roder sig ud i med sin hest. Hvis man efterrationaliserer volden med at hesten jo ”er et stort dyr, der er nødt til at høre efter” eller ”ikke må tage magten,” er det for let at undskylde overgrebene overfor sig selv, så de fortsætter under påskud af ”opdragelse.” Men selv når man har erkendt, at det ikke nytter at ”opdrage” på hesten ved at slå på den, kan det være svært at styre sig. Der skal mere til for at regulere affekterne end blot indrømmelsen af, at de har taget overhånd.
Gå i stedet for at slå
Peer Nielsens klienter lærer forskellige strategier, som skal forhindre, at de kommer ud i situationer, hvor de ikke kan lade være med at slå. ”Hvis du kan slå, kan du også gå,” hedder ét af mantraerne. Det kan i ryttersprog oversættes til det gode, gamle råd om at skridte en tur i skoven på hesten, hvis man kan mærke, at det ikke rigtigt kører med dressuren. Man fjerner sig selv fra den situation, som man har svært ved at overskue, for at få et andet perspektiv. Når situationen er kommet på afstand, er det de færreste mænd, der stadig synes, at konen trængte til en lussing. På samme måde er det sjældent, at man som rytter skridter afsted på skovstien efter at have opgivet at træne sidebevægelser, og tænker: ”Jeg skulle have givet hesten nogle klø, og kæmpet videre.” Man kan godt se, at éns vrede var uden for proportioner.
Bed om hjælp
”Ud over at øve sig i at regulere sin affekt, kan man også bede andre om hjælp til at dæmpe den,” siger Peer Nielsen. ”Man kan få nogen til at sige til, hvis man de synes, man begynder at være for hård ved hesten, men det kræver, at man kan tale om noget, som for mange er enormt skamfuldt.”
Hos ATV er mændene i behandling i mindst et år, og ofte to, før de er klar til at klare sig selv. Det er nok de færreste voldelige hestefolk, der ligefrem føler behov for et terapiforløb, om end man af og til ser eksempler på ryttere – også børn - som kammer så langt over, at det ligner noget, der kræver professionel hjælp.
Vold gør ondt
Nøglen er ifølge Peer Nielsen et mere afslappet forhold til heste og det at ride. En afslappethed, som skal være der fra starten, når den lille, nye rytter begynder på rideskolen. ”Forældrene må ikke pace børnene, og de skal holde øje med, at den fokus, der er på ponyen, ikke tager overhånd.” Små ridepiger skal med andre ord lære at styre deres hesteinteresse, så det at ride forbliver en sund og sjov hobby, og ikke bliver en monoman besættelse. For når presset bliver for stort, går det ikke kun ud over den pony, der får klø. Det går også ud over pigen eller den voksne rytter, som har slået på heste hele sit liv. ”Vold gør ondt – også på den, der bruger vold,” står der på ATVs hjemmeside. ”Det gør ondt at slå eller true den, man er glad for.”
jan 2009
Følger: 93 Følgere: 86 Heste: 3 Emner: 136 Svar: 818
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
jan 2009
Følger: 93 Følgere: 86 Heste: 3 Emner: 136 Svar: 818
nov 2008
Følger: 96 Følgere: 98 Heste: 2 Emner: 44 Svar: 196
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
jun 2007
Følger: 86 Følgere: 77 Heste: 2 Emner: 152 Svar: 1.563
Rebecca: Selvom hestene nu til dags er avlet til at kunne gå større klasser, er hesten stadig en hest, og derfor burde folk da også kunne forstå og se at de ikke er fair at volde hesten den slags smerter - FOR PENGE OG POPULARITET.
Hvad vil du helst? At have en glad ven, som godt kan sige ,det der har jeg sq' ikke rigtig lyst til, for det er ikke så rart' og du så accepterer det, og i bare finder en anden løsning der passer jer begge, eller en ven der bare arbejder for dig, og gør det for DIN skyld fordi vennen ikke har noget valg? Gør i ogås sådan i skolen eller på jobbet?
jun 2007
Følger: 86 Følgere: 77 Heste: 2 Emner: 152 Svar: 1.563
jun 2007
Følger: 86 Følgere: 77 Heste: 2 Emner: 152 Svar: 1.563
Muligvis behandles de som sportsatleter, men menneskesportsatleter bliver vel også presset igennem det hele? Når de er til kæmpekonkurrencer ''SKAL DE SQ BARE IGENNEM OG VINDE! ELLERS ER DET DOBBELT SÅ HÅRD TRÆNING!''
jun 2007
Følger: 86 Følgere: 77 Heste: 2 Emner: 152 Svar: 1.563
Det jeg prøver at sige er, at den slet ikke skal have et slag. Det er nemlig ikke dens skyld. Den prøver at sige til dig, det her er ikke sjovt, eller, der er noget der gør ondt, hvis den gør unoder.
Heste skjuler smerte, det er et overlevelsesinstinkt, det er derfor vi KAN gøre så meget ved dem, uden man tænker over, at det gør ondt på dem.
De skjuler smerten, da de, i naturen, ville virke meget sårbare, hvis de ikke skjulte det, overfor eventuelle rovdyr.
jun 2007
Følger: 86 Følgere: 77 Heste: 2 Emner: 152 Svar: 1.563
En god og lydig hest behøver man hverken piske eller sparke, for at få til at gøre præcis hvad man vil ha' .
Man kan videnskabeligt bevise hvad der er bedst for hesten - men man kan slevfølgelig heller ikke få alle til at se på dét og gør efter dét. Der vil altid være nogen koldrøvede nogen, der kun tænker på pengene. Og det kan man ikke gøre noget ved, selvfølgelig kan man ikke det. Man skal være villig til at gøre ting, andre kan ikke bare bestemme det for en, for så går man død i det til sidst, også går det galt.
Jeg siger ikke at man skal ride 100% efter teorier og efter hvad klgoe mennesker siger. man skal blande sin viden og finde ud af hvad der passer bedst for ligepræcis SIN hest.
hvis hesten laver unoder når du prøver at ride den uden bid eller med cordeo, jamen så er det fordi du gør noget forkert, for jeg vil vædde med at alle heste helst vil undgå smerten og faktisk have det sjovt.
At hesten har ørerne fremme er ikke ens betydning med at den kan lide det. En hests øre skal være bevægelige, og bevæge sig rundt. Ellers kan det være et tegn på at de er stressede eller frustrerede. En piskene hale er tegn på ubehag, frustration eller stress. At hesten pisker med halen efter fluerne, det er jo også en slags ubehag for hesten, at fluerne sætter sig på den. derfor vil den have dem væk. Den undskyldning kan man kun bruge om sommeren. Går du ud og ser på nogle af de ''dygtige rytteres heste'' pisker de for det meste med halen.
Deres underlæbe er spændt ind. Ørerne er stift rettet frem eller tilbage (ikke lagt!). De har oftes taktfejl. Nogle snubler måske endda.
jun 2007
Følger: 86 Følgere: 77 Heste: 2 Emner: 152 Svar: 1.563
Rebecca: jaja..
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Forresten så kan hesten ikk være flabet. Det er bl.a. også noget alt for mange mennesker kommer til. nemlig at menneskelig gøre hestene. Og så kan jeg godt se at der opstår vold. Men prøv at læs de to lange indslag jeg har sat ind her inde.
jan 2009
Følger: 93 Følgere: 86 Heste: 3 Emner: 136 Svar: 818
Synes virkelig du går over stregen.
Dagens Danmark er langt bedre end de fleste lande når det kommer til heste og pleje af dem. Jeg vil gå så langt til at sige at alle ryttere sætter hestens ve og vel i allerhøjeste prioritet - og jeg er selv en af dem. Det kan da være fedt at vinde, og ja, det er sjovere end at tabe, men vi er sgu ikke så griske at vi tyr til vold for det!
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Camilla: det jo problemet. Det er bare flere end kun de få som rider sådan. Man ser det jo overalt. Til stævner, i min egen klub og også til de høje klasser. Det er blevet en form for "mode" eller måske bare også uvidenhed hos nogen. Det eneste jeg ved er at jeg har sat mig GRUNDIGT ind i stoffet før jeg skrev her inde. Både fra den "traditionelle" ridevis, og fra den ridemåde man brugte i gamle dage og helt morderne måder.
har fået indtrykket af at de fleste som skriver her inde ikk har haft andre bøger i hånden end den til ridemærker?! og måske ikk engang den.
jan 2009
Følger: 93 Følgere: 86 Heste: 3 Emner: 136 Svar: 818
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
jan 2009
Følger: 93 Følgere: 86 Heste: 3 Emner: 136 Svar: 818
Men derfor betyder det jo ikke at du er tankelæser? Du kan ligesom ikke vide at de kun går efter rosetten?
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
JEG HAR SELV VÆRET STÆVNERYTTER, HAFT DIE SAMME HOLDNINGER SOM JER! håber at ingen overser det?
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
jan 2009
Følger: 93 Følgere: 86 Heste: 3 Emner: 136 Svar: 818
Du ved nok godt hvad jeg mener
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Mimmi: hva er der så latterlig ved at tematisere et emne som mange mennesker undgår?
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
nov 2007
Følger: 50 Følgere: 52 Heste: 5 Emner: 296 Svar: 870
Nu "kender" jeg Andreas lidt og jeg ved hvert fald at han er overhovedet ikke ligeglad med hans heste..! Resten må du selv om..
Det betyder meget for mig at hest og rytter skal samarbejde med hinaden og ikke kæmpe.. Og så'n ved jeg også Andreas har det, for det sku selv ham der har fortalt mig det.. !!!!
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
C. Rasmussen,: jeg tror også han ved bedre end at slå sine heste. Men martine og også andre af de heste han har redet, har ikke været taktfaste, og har smidt rygge osv. og hvis han ikk har tid til at sætte sig ind i hvordan det kunne gå bedre, så ville jeg da sige at det er at være en smugle ligeglad med sin hest.
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Og hvis du analysere andreas på både film og billeder vil du se at nogle af de nævnte ting er tilfældet og at hesten IKKE er taktfast, som er noget af det aller mest vigtige overhovedet.
Og en hest kan da godt elske en selvom ridningen ikke er god. sålænge man ikk slår den overdrevet meget skal den da nok kunne lide en.
jun 2007
Følger: 87 Følgere: 81 Heste: 3 Emner: 64 Svar: 340
jun 2007
Følger: 86 Følgere: 77 Heste: 2 Emner: 152 Svar: 1.563
Frederikke: At passe en hest og ride den, vil jeg mene i princippet er to forskellige ting. For man kan da ved gud være NOOGET så kærlig mod sin hest når man står på joredn og strigler og hygger. Og det siger jeg ikke, at folk ikke gør. Men ligeså snart de svinger sig i sadlen, så bliver hesten snørret ind, nakken bliver knækket og den får da også lige et par med pisken hvis den ikke lige går ordenligt. Det er DET Kathie vil påpege ikke er okay, og det skal laves om på.
Dåseko: Du siger selv at Kathie ikke kan være det bekendt at sige at ALLE gør sådan. Hvordan kan du så være bekendt at sige at INGEN gør sådan ?
Og forresten lyver du også. For jeg har fået råd fra ''dygtige'' ridelærer og beridere til at give hesten en med pisken, når den ikke makker ret, for at få den til at gøre det rigtige. Og jeg har set MAANGE der liger giver hesten et dask over benet eller på røven, hvis den ikke lige springer, eller SKAL springe, eller bukker, stejler osv. Eller, hvis den bare ikke går nok frem, eller hovedet ikke er langt nok nede.
Jeg har det sådan, at når man går ud i sådan nogle ekstremer, skulle man måske i stedet overveje at få en lærer, der kan lære en at ride ordenligt. I de fleste tilfælde vil du også få en gladere hest ud af det.
Som sagt, NEJ man kan IKKE få alle til at ændre sit syn på ridningen, og vi kan IKKE få alle til at ride akademisk og ordenligt, uden at påføre hesten unødig smerte, for at få et hurtigere resultat. Men man kan prøve - og NOGENS syn, kan også blive ændret på det hele.
Se selv på Kathie, der faktisk skriver hun engang var stævnerytter. Men hun har sikkert læst noget om det, måske set billeder og tænkt; KÆFT hvor ser det fedt ud - hvordan gør man? Også har hun sat sig ind i tingene, og fundet ud af alt det hun ved - hendes syn blev ændret, og hun har sikkert også fået en gladere hest, og et bedre samvær med hesten.
Så hvis folk har lyst, jamen så KAN der faktisk være en mening med dette!
jan 2009
Følger: 93 Følgere: 86 Heste: 3 Emner: 136 Svar: 818
feb 2009
Følger: 69 Følgere: 65 Heste: 5 Emner: 49 Svar: 428
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Katja og Musse
Dåseko: hvordan kan du påstå noget er vås, når du ikk engang gider at tage dig tid til at læse det ovenstående. Jeg er overbevist om at både mig og
Mini Buchholtz :'D har sat os ind i jeres tænkemåde OG i den akademiske. Dette emne handler for mig ikke om at få ret, og det har det aldrig gjort. Det handlede for mig om at tematisere noget, folk speciel i denne gruppe ignorere total, selvom jeg og også få andre gang på gang har sat ting her ind. Jeg ved godt at der findes grupper hvor jeg næsten KUN havde fået opbagning osv. grupper som er lavet til folk med min mening. Men denne gruppe her er STOR og meget disinteresseret i noget som er MEGET vigtigt. Hvis i bare gad at sætte jer en lille smugle ind i det, og ville slå bare en lille smugle af den modstand i har fra, så kunne det være noget af det ville give lidt mening. Som jeg har skrevet gang på gang, handler det ikke om at kende hele hesten opbygning ud og ind og kunne sætte navn på alle muskler og sener. Men bare om at vide at hesten fx. er opbygget efter hængebro princippet. det er utrolig vigtig for at vide hva skade det kan gøre hvis man kommer til at samle den for voldsom sammen fortil osv.
Det jo hvis der sker fejl i sidste ende aldrig hestens skyld da den jo gør det du beder den om, men det er hesten der lider, og det kan jeg ikke se hvorfor skulle være fair. OG se det nu ikke som et angreb igen, som du tilsyneladende har gjort ved meget af det andet, selvom det ikke er det.
˜°º•¤- prinsessenn, fartbøllen, og klovnen ˜: der har aldrig været snakke om mishandling. hvis så kun om misridning, og det er ikk det samme. Jeg HAR skrevet at jeg ikk tror at de er total ligeglade med deres heste, men jeg tror stadig de prioritere pengene lidt højere. Eller bare som så mange andre ikk interessere sig for mere end at hesten kan de rigtige øvelser på det rigtige tidspunkt. Men i sidste ende handler ridningen jo SLET Ikk om præsentationen, men mere om hesten velværd i ALLE sammenhæng. Og der høre desværre bare lidt mere til end at sætte sig op og sige gør det og gør det til hesten. eller at stå og nusse den på staldgangen, selvom det også kan være utrolig hyggeligt
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
jun 2007
Følger: 87 Følgere: 81 Heste: 3 Emner: 64 Svar: 340
ja, men synes bare det er forkert når hun siger at ALLE gør det? Altså kan da godt forstå at i synes man skal behandle sin hest ordenligt, både fra jorden og på ryggen af hesten og det er også fuldt ud enig med jer i. Men den "moderne" form for dressur, hvor hesten går i holdning og laver forskellige øvelser tror jeg ikke helt ærligt nogen kan lave om på med et sølle lille indlæg på en internetside? Og så er det jo også største delen af hesteverdenen som rider sådan, men samtidig behandler sin hest ordenligt (;
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
nu nævner du ordet "holdning". Dette blev påfundet for flere 100 år siden, så det er vel det som det var dengang som det også skal være idag? ellers siger man vel bare den går til bidet, hva jo ikke er det samme overhovedet.
jun 2007
Følger: 87 Følgere: 81 Heste: 3 Emner: 64 Svar: 340
nu spørger jeg nok dumt .. men er klassisk dressur ikke hvor man rider uden bid og med bomløs sadel?
Lige et til dumt spørgsmål xD .. Hvad er forskellen på at hesten går i "holdning" og at den "går til biddet" ? (:
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Klassisk dressur er det som også kaldes akademisk korrekt dressur. Det basere på langsom grundig uddannelse, hvor man oftest tjekker sin hest efter, og ser om den har lært tingende korrekt ved at tage både saddel og hovedtøj af. Derfor kommer du sikkert også til at blande det andet ind i
Men det vigtigste er at det KUN er på hestens præmisser, så den ikk bliver overbelastet eller presset ind i en situation den evt. ikk føler sig godt tilpas med
Det forklarer så os dit næste spørgsmål. En hest der går i holdning, har HELE kroppen i den holdning som sørger for at den får den smukke bue i halsen vi alle så godt vil have vores heste skal have. Når den går i holdning sænker den bagparten en lille smugle ved at træde ind under sig selv med bagbenene. Det er her MEGET vigtigt at den ikke bliver presset ind i den holdning, da den så kommer ud af takt så er alt afgørende inde for dressur.
Ved hjælp af opbyggede halsmusker, og senerne der bliver spændt, får den løftet rykken som fører til at hesten har buen i halsen hvor det øverste punkt er mellem første og anden nakkehvirvel altså lige bag ørene. Det vil sige at vi så har en relativ oprejsning af nakken, og en hest der går i holdning
En hest der går til bidet, vil søge ned og ikke op, det vil sige den flader rykken ud, mister spændingen i ryksenen og skal bære rytteren med rygmusklen, hvad fører til at den ikke kan få bagbene ind under sig selv og derfor ikke kan få nogen relativ oprejsning i nakke, den vil altså blive flad og faktisk skade sin ryg muskler og overbelaste sine forben. Den vil typisk også ligge meget tungt på tøjlen, og med det samme man slipper tøjlerne falde frem og ned med hovedet og ikke blive ved med at holde den den bue i halsen som man har skabt ved at tage i bidet. Derfor kaldes det ene at ride til bidet og det andet at hesten går i holdning.
Se evt. forskellen på de to billeder jeg sætter link ind til lige neden for
http://hestegalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=151963
Hesten du ser på billedet er i gang med en piaf, men kunne ikk lige finde noget billede i farten som viste det bedre at den sænker bagparten. Som du nok ved fungere hestens bagben som et akkordion. Jeg ved også godt at den går lidt under lod, men knækket ligger dog stadig mellem første og anden hvirvel. Du kan bl.a. se at den ryg er relativ lige og spændt.
Hov fandt lige dette billede som viser det endnu bedre
(link fjernet)
http://hestegalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=151963
på billede nr. to ser du en hest i trav. det er vigtigt i traven for at have en
hest i holdning at dens nederste del af bagbenet og dens øverste del af forbenet er parralelle. jeg har markeret det med streger. Hvis de ikke er det så er hesten ude af takt. hvis hesten er ude af takt vil det sige den ikke har bagbenene nok under sig altså at de ikke nok med. det vil sige at den ikke har mulighed for at løfte ryggen, og at den runde holdning er en hest der går til bidet og ikke i holdning da knækket i halsen liger mellem 2. og 3. nakke hvirvel. vi har altså ikke den relative rejsning.
undskyld at det blev lidt langt, men ville forklare det godt så der ikk kom misforståelser.
jun 2007
Følger: 87 Følgere: 81 Heste: 3 Emner: 64 Svar: 340
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
jun 2007
Følger: 87 Følgere: 81 Heste: 3 Emner: 64 Svar: 340
(link fjernet) 13:16:03
(link fjernet) 13:16:03
(link fjernet) 13:16:03
http://images.hestegalleri.dk/uploads_alb_large_wm/3272735_l.jpg
http://images.hestegalleri.dk/uploads_alb_large_wm/3272752_l.jpg
Hilsen Frederikke (:
jun 2007
Følger: 87 Følgere: 81 Heste: 3 Emner: 64 Svar: 340
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
så takten er der, det du skal arbejde med nu er at du lære den at sætte sig lidt bagtil. Det gør du ved at stærke dens bagpartsmuskler, men glem ikk forparten af ren iver
En anden øvelser er at du rider normal volte og så lige så stille laver den mindre og mindre og mindre, så tempoet bliver langsommere og langsommere, uden at den begynder at korte sine skridt. Det gør også at den sætter sig mere bagtil, og altid for løs hånd selvfølgelig. når du så har gjort volten lille så rider du ud fra den lille volte ud på langsiden, og stopper øvelsen.
ride over bumme med en afstand som er lige SÅ stor at den skal strække sig er også god. når den så er kommet over så siger du igen langsom uden at korte skridt alt for meget. Og ved alle øvelser tænk op ad bagge, op ad bagge
Den sidste øvelse er fra jorden. og det er nok den der er den bedste af ALLE øvelserne. men det kræver også at du lærer din hest bakke på det mindste vink og jeg mener virkelig mindste. Du går altså her frem, sådan to skridt og siger bak. Når den så bakker så tager den jo benene ind unser sig og bruger numsen til at støtte sig på. Efter to tre skidt siger du igen frem og så bak. Så det nærmest bliver sådan en gynge bevægelse.
Men husk på at disse øvelser er utrolig anstrengende for hesten, så det er noget du i starten kun gør hver anden uge, og virkelig tag dig tid til det, for går du for hurtig frem, er chancen der at du overbelaster hesten og at den slet ikk gider mere. ikk pres den ind i situationer den ikk kan holde til. den har jo også ømme muskler efter sådan noget træning. og så skal de lige have lov at sætte sig inden du kan træne igen.
og husk igen, ikk glem halsmusklerne. start med at varme din hest op hvor den søger frem og ned eller lang. lav volter hvor den bøjer af og få varmet de forskellige muskler op. gør alt for hængende tøjler.
Derefter tag tøjlerne op men kun sådan at der opstår en normal kontakt til hesten mund. Husk at bøjningen skal komme over hestens bagpart op gennem ryggen og ud i halsen, så du får denne her spænding og relativ oprejsning. Pas især på at den ikk putter sig som jo alle korthalsede heste hurtig kan komme til. En fjordhest skal helst være OVER lod da den ellers lukker for luftvejene og den igen ingen muskler kan bygge.
(link fjernet)
denne hest har også en kort hals, og se den hovede.
hvis der er noget du ikk har forstået sådan helt så spørg helst efter. jeg vil helst ikk gøres ansvarlig for at der går noget helt galt, fordi jeg er så dårlig til at formulere mig XD
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
mar 2008
Følger: 53 Følgere: 48 Heste: 2 Emner: 17 Svar: 296
Aller først vil jeg gerne sige til alle dem som har været meget uhøflige og ikke gidet at læse Kathies beskeder ordentlig, at de går glip af rigtig meget godt ridning. Ridning handler IKKE om at hesten "går til bidet", men først og fremmest at rytteren og hesten har et godt bånd til hinanden og har det sjovt. Hesten skal have lyst til at ride, og ikke blive tvunget til det. Derefter kan man begynde med at træne sin hest til at "gå i holdning". Igen skal man IKKE tvinge hesten til NOGET SOM HELST!!
Alle jer, som slår, sparker eller råber af hesten, i burde skamme jer!! Godt nok ere hesten ikke af glas, men det er heller ikke noget Robot! I BURDE VIRKELIG SKAMME JER!!, (selvfølgelig ikke jer som behandler hesten ordentlig, og ved hvad det er for et væsen i har at gøre med)
Jeg har ikke noget i mod at man rider med pisk, så længe MAN IKKE SLÅR ELLER PISKER DEN MED DEN! Små prik skulle være mere end rigeligt.
Jeg har oplevet noget som jeg synes i skulle høre:
Jeg kender en pige som har en 5års. Hun har ikke haft den særlig længe endnu, men har INGEN anelse om hvordan man behandler den. Det var en syd og rolig hest inden hun fik den, men da hun havde haft den i noget tid, blev den sur og hidsig. Nu bider den, sparker andre heste, og har de første mange uger ALTID smidt hende af under ridning. Tilsids fik hun den "under kontrol". Spørg mig ikke hvordan. En dag, da jeg var færdig med at springe, kom hun ind i ridehallen, på hesten. Min springlære spurgte om den kunne bakke, og pigen svarede: Det ved jeg ikk, men vi kan da prøve at se. Hun lagde benene tilbage, tog fat i tøjlerne (Hun havde martingal på) og hev!. Hesten som kun er 5 år, forstod jo INTET!. Den begyndte at trippe, smide hovedet op i vejret, piske med halen og ligge ørene. Pigen blev sur på hesten, over at den "skabte" sig, og hev lige en ekstra gang i tøjlerne, for at straffe den. Senere da hun var hoppet af, og tog den med hen til væggen, for at hente noget, vendte den hovedet og gik nogle skridt væk. Skal lige sige at den altså stadig KUN ER 5!. Pigen tog fat i begge tøjler og hev ned i dem, for at få den til at stå stille, hvilket den også gjorde af ren hjælpeløshed
ALLE SOM BEHANDLER HESTE SÅRN; BURDE SELV AT SIDDE I HESTENS STED!!:
Jeg er den mening, at man ALDRIG burde straffe hesten og især ikke med spark og slå. Hvis hesten gør noget forkert, så ignorér det og prøv igen, når den gør det rigtigt, så ros den. Så vil den fortsat gerne gøre det rigtigt. Hvis hesten bider eller sparker, har den nok sine grunde. Hvis den bider, læg hånden på mulen og sig stop!. Aldrig hæv den for at slå! Hvis den sparker, så prik til dens balle, og sig Stop!. Det skal den da nok forstå.
Min halvparts hoppe er blevet håndsky, hvis man hæver hånden hurtigt. Jeg har i disse 2½ år kun slået den én gang over mulen, og skammer mig meget over det! Dog er der stadig andre som slår den, inden jeg når at gribe ind og det har gjordt den bange.
Hvor fedt er det at have en hest som lystre, men af ren angst?
Tænk over det og skam jer!!!
mar 2008
Følger: 53 Følgere: 48 Heste: 2 Emner: 17 Svar: 296
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
Og er så FULDSTÆNDIG enig med alt du siger, men det er jo ikk underlig
mar 2008
Følger: 53 Følgere: 48 Heste: 2 Emner: 17 Svar: 296
Ja det bliver svært at gøre noget ved Pigen og ponyen. Hun var slet ikk klar til at få en pony, og slet ikk en SÅ ung
Hehe nej, ikk så underligt at vi er enige
jun 2007
Følger: 86 Følgere: 77 Heste: 2 Emner: 152 Svar: 1.563
jun 2007
Følger: 87 Følgere: 81 Heste: 3 Emner: 64 Svar: 340
jul 2008
Følger: 43 Følgere: 41 Heste: 3 Emner: 75 Svar: 1.679
jun 2007
Følger: 87 Følgere: 81 Heste: 3 Emner: 64 Svar: 340
ER I FOR DU*** TIL AT FATTE DET?
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside