Venskabet med jeres hest? {{forumTopicSubject}}

Lige for at oprette et anderledes emne (o:
Hvordan ville I beskrive venskabet med jeres hest?

Stólpi og jeg har kendt hinanden siden han var 6, og han fylder nu 13. Jeg har haft ham for mig selv i snart 5 år.
Da jeg fik ham for mange år siden, gik jeg ikke så meget op i HMS som jeg gør nu, så der gik faktisk utrolig længe før jeg lærte ham at kende inderst inde.
Jeg blev dybt inspireret for snart 2 år siden af nogle videoer på Youtube og kastede mig straks over alt der hed hestekomunikation, hesteforståelse, osv - Simpelthen ALT inden for den genre. Det åbnede min verden, og gjorde også at jeg straks så Stólpi på en helt anden måde. Jeg droppede pisken, og begyndt at træne tillid og forståelse for hinanden. Man kan vel godt sige at vi begyndte at "tale" med hinanden, hvor vi før bare havde koncentreret os om konkurrencer og træning.
Vores venskab er blomstret op til en helt anden dimension end da vi startede. Vi respektere hinanden, kender nu hinandens grænser og ved præcis hvilke signaler der betyder hvad.
En lidt sød historie fra i forgårs: Efter en dejlig ridetur i skoven, skulle han sættes ned om aftenen efter at have stået med sveddækken på. Jeg lægger bare en snor om halsen på ham som jeg plejer, og går med ham ud. Der var SÅ mørkt, at jeg ærlig talt ikke kunne se mine hænder foran mig. Jeg vidste selvfølgelig godt hvor stien var, men da jeg ikke kunne se sne eller is var det faktisk pænt svært at komme fremad. Af ren refleks greb jeg armen om Stólpi der gik lige ved siden af mig, og lagde armen om hans hals som om jeg var en fulderik der skulle følges hjem. Stadig kun med tov om halsen, "bar" Stólpi mig hele vejen ned til vores løsdrift uden så meget som at vige fra min side, men derimod lægge modvægt så vi ikke væltede til siden.
Vores venskab er ikke fuldendt "endnu", men vi er godt på vej. Han er en bestemt herre med rigtig hingste sind, så det er en udfordring. Jeg vil ikke tvinge ham til venskab, men jeg føler efterhånden at mit lederskab er ved at blive tilladt, trods hans enorme stolthed.

Det kan godt være at HMS i manges øre lyder som noget pjat, men det er SÅ meget værd, at bruge den lille smule tid på at lære sin hest at kende.

Ja, lige en lille "historie" om mig og min hest (o;