Frustration - jeg elsker jo den hest {{forumTopicSubject}}

Dette indlæg skriver jeg, forbi jeg har behov for at kommer af med lidt tanker. Måske kender i det?

Jeg har haft Marcijawa siden hun var 1 år og har oplevet både gode og dårlige ting med hende, men jeg kender hende og elsker hende. Nu er jeg så i den situation, som jeg er i hver vinter når jeg ikke har en ridehal. Jeg får ikke redet hende fordi banen ligger under vand og Jawa kan ikke så godt gå på tur alene, nok mest fordi jeg er en kylling. og jeg har heller ikke ret tit tid til at ride hende fordi jeg er under uddannelse og det kræver meget af min tid. Min dårlige samvittghed over for Jawa driver mig til vanvid. Hun er i mine tanker konstant
Jeg har lige haft 1 stor opgave i skolen + en projekt eksamen, hvor jeg har haft nogen til at se efter Jawa en del af dagene. Dermed har jeg ikke selv haft ret meget med hende at gøre i ca, 2 uger, og jeg gik egentlig og tænkte, at jeg burde sælge hende, så hun fik den opmærksomhed og motion som hun fortjener. Jeg synes selv jeg var afklaret, og det var det jeg skulle gøre. Hun fortjener bedre end mig og det jeg kan byde hende.
Nå. Nu har jeg hende så for mig selv igen og stod og strilede hende den anden dag, og hun er jo så sød og man kan gøre alt ved hende inde i stalden, hun stod og lavede mule, når jeg fandt de gode klø steder og jeg kom til at kigge ind i hende smukke mørke bambi øjne. Jeg smeltede og tænkte: Jeg kan jo ikke sælge dig.
Jeg tog mig sammen og sagde til mig selv: Jo du kan, for hun kan få det bedre sammen med en anden pige.
Jeg tog hjem og begyndte at skrive en salgsannonce, men blev ikke færdig. Her til morgen ville jeg så lige kigge hendes foto og video album herinde, og jeg begyndte at græde. Jeg kan jo ikke sælge den smukke og dejlige hest. Vi har været sammen i 6 ½ år og kender hinanden på godt og ondt og det kan jeg da ikke bare smide væk.
Men hvordan har Jawa det, hun bliver jo ikke redet. Hun står bare på en fold i 6 - 7 timer, bliver strilet og så ind i en boks resten af dagen. Er det lykken for hende. Nej vel. Nogle siger til mig, om jeg ikke bare kan acceptere, at sådan er situationen for mig og Jawa om vinteren, og at hun jo ikke tager skade af det, for når jeg så rider, er jeg meget opnærksom på, kun at ride let, fordi hun er i dårlig form.
Jeg ved ikke om jeg kan acceptere det? jeg synes jo det er for dårlig af mig. Jeg kunne jo måske give hende et godt liv hos en anden pige, som kunne bruge hende til noget mere. Så for Jawa skyld, burde jeg så det?
Det er så frustrerende det her, tankerne flyver rundt i hovedet på mig.

Jeg havde bare lige brug for at sige det til nogen.