{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
874 visninger | Oprettet:

Hm... han er bange for min kæreste?? {{forumTopicSubject}}

Ja, jeg står i det problem med den ene af vores drenge; Futte, at han simpelthen lader til at være bange for min kæreste... og det er især blevet slemt, efter vi for 2 uger siden mistede flokkens førerhest pga. sygdom. Og da jeg har svært ved at nå 110% omkring 2 føl, er det typisk min kæreste, som har ansvaret for Futte, mens jeg tager mig af Falle.

Og lige p.t. er jeg simpelthen ved at løbe tør for ideer til, hvordan pokker det skal kunne lykkes at skabe en større tillid mellem min kæreste og Futte... :-S

Min kæreste har ALDRIG hævet stemmen ad Futte, aldrig slået ham eller på nogen måde været hård ved ham - tværtimod er både min kæreste og jeg meget opmærksomme på, at Futte er en følsom dreng, så selv om han selvfølgelig lærer, hvad der er rigtigt og forkert, er vi meget blide i vores håndtering af ham, og min kæreste er generelt utrolig rolig og nervefast. Så hvorfor Futte er utryg ved ham, er mig i det hele taget en gåde...

Men vi har prøvet en lang række øvelser med henblik på at styrke tilliden mellem Futte og min kæreste stort set uden held. Lige nu arbejder vi med at give Futte en masse positive oplevelser med min kæreste både i stalden og på folden, hvor kæresten gør sig umage for at få ham til at slappe af ved at gnubbe ham på alle de gode steder, roser ham, giver ham et par godbidder (noget jeg ellers er imod, men vi er bare nødt til at bruge alle midler her), når han står pænt og roligt osv.

Jeg synes bare ikke, det hjælper...

Så nu prøver jeg at spørge til råds herinde... Er der nogen af jer, der har lignende erfaringer? Eller forslag til, hvad pokker vi kan gøre for at hjælpe Futte af med sin utryghed?

Både min kæreste og jeg vil jo gerne, at ALLE vores heste har det godt og er glade og velafbalancerede...

Må hellere lige tilføje, at efter førerhestens bortgang er det Futte, der "bestemmer" på folden. Drengene er meget harmoniske indbyrdes, men kan dette have betydning for hans adfærd? Ville det kunne hjælpe ham evt. at prøve at skaffe en ældre fører hest igen?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hm... han er bange for min kæreste??
  • #1   21. nov 2009 Det kan godt være fordi han er dominerende og ikke ved helt hvor han står i forhold til din kæreste.. Jeg havde problemet med min ene tidl. mishadlede pony og det hjalp efter at jeg begyndte at træne "dominans" øvelser med ham..

  • #2   22. nov 2009 Kristine J, hvis du mener "join up", så nej... og vi har heller ikke tænkt os at gøre det, da både min kæreste og jeg er imod denne træningsform, idet vi mener, den medfører et unødigt stort psykisk pres på hesten. smiley

    Vores erfaring er helt klart, at de bedste bånd mellem hest og menneske knyttes i den daglige omgang ved altid at være blide og kærlige, men bestemte og tydelige i vores signaler, ved at lytte til hesten og forsøge vores bedste for at forstå den osv. Eller sagt med andre ord; ved at opbygge et forhold baseret på gensidig tillid og respekt.


Kommentér på:
Hm... han er bange for min kæreste??

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce