Superduper glad og trist ;o) {{forumTopicSubject}}

Ja, som sagt fik jeg min skønne hoppe på 4 igennem 4 år, hjem, ca. 2 km fra mig med det samme blev hun faktisk taget imod af flokken og beskyttet. det var jo bare supert, så fik vi lige dyrlægen på hende her i onsdags(igår) og skulle blive scannet.. desværre kunne dyrlægen ikke få sin arm nok ind til at kunne mærke om det var et føl, så vi tog scanneren, og stadig så kunne hun ikke få den langt nok ind, og ud fra det, blev hun nød til at sige at hun troede altså på vores hoppe alligevel ikke var i fol, desværre.. lidt skuffet måske, var jeg vel, efter det skulle være et ægte kærlighedsbarn. inden hun dog blev scannet og fik hånden ind fik hun noget beroligende, og det varte i ca. 40 min. og så dejlig og sød hun var faldt hun nogle gange, satte jeg mig ved hende mens min mor holdte hende oppe når hun mistet balancen. Hun tog bare et stort suk og faldt i søvn i mine arme efter jeg har snakket og nusset hende.. og hun har enda lært og nikke når jeg har nusset og kløet hende godt at nikke sammen med mig når jeg spørger om det var godt og hun lod mig for første gange røre hendes mave uden hun lægger ørene lidt for langt tilbage, og hun kan nu holde hoven oppe uden tvang i ca. 4 sek, noget jeg er rigtig imporneret over, da det her skal foregå helt uden tvang!

årg.. hun opfører sig bare som en lille plag det lille barn.

villa bare fortælle det her egentlig