En ulykke kommer sjældent alene... {{forumTopicSubject}}

...det har virkelig været en møg-uge...
I mandags ringede Barbara til mit arbejde. Hun havde været ude og checke Von Dy og havde fundet hestene i foderrummet - som desuden var smadret/trashed/spist. Heldigvis var Kamille's mor på kontoret, og vi kørte hjem og var hjemme i løbet af 20 minutter. Det lignede simpelthen en KEG-party for heste 'gone bad'. Nå, men Ea og jeg gik i gang med at rydde op. Det var simpelthen umuligt at danne sig et indtryk af, hvor meget hestene havde spist før vi havde fået skovlet foder og rod op i nogle store spande. Det viste sig, at hestene havde spist ganske meget. Nå, i første omgang, blev vi enige om at se tiden an - hestene så jo friske ud. Da Barbara var kørt, ringede jeg alligevel til dyrlægen. Hestene havde spist ganske meget mash, og det bekymrede mig. Så gik det stærkt! Dyrlægen kom i løbet af 20 minutter, og hestene blev taget ind, en for en og fik en udpumpning. Fiona, min lille baby, vidste jeg bare ville blive et problem, så hun fik en beroligende indsprøjtning fra starten. Ingen grund til at tage kampen op, som jeg vidste ville komme. Nå, alle hestene blev udpumpet, men desværre kom der ikke meget op. De fik derpå en MASSE olie og kul, som skulle beskytte mod optagelse af giftstofferne fra kraftfoderet. Min lille Bus stod og sov. Åhhh hvor var det hårdt at se. Hun stod og snorkede, mens vandet rendte ud af hende efter dyrlægen havde pumpet det ind. Jeg stod og holdt hendes hoved i laaang tid. Men det var bare så hårdt at se den lille pige være så langt væk.
Nå, dyrlægen kørte. 10 minutter senere, fik Fiona muskel-spasmer og Pjuske (Kamille's hest) smed sig, og vi kunne IKKE få hende op. Dyrlægen kom tilbage med det samme. Vi havde været i tvivl om, hvem det var, der havde spist mash'en - det var vi ikke mere. Pjuske var hårdt ramt og måtte have en tur mere med slanger, olie og kul. Desværre ramte dyrægen forkert med slangen, og Pjuske fik en ordentlig blodtud. OK, hun stod ikke just roligt, så der er nok ikke noget at sige til, at det ikke var let at ramme plet med slangen. Men NEJ hvor var der meget blod! Alle hestene havde fået smertestillende indsprøjtning, så Pjuske burde ikke have så ondt. Ea trampede op og ned af vejen med Pjuske, men det så ikke ud til at hjælpe. Dyrlægen havde ikke andet valg, end at bede os om at arrangere en tur til Ansager hestehospital. Det var som om Pjuske hørte, at vi bestilte trailer, for lige da alle aftaler var faldet på plads, kom hun i hurtig bedring. PYH... Det var overstået! Kamille var meget syg, og kunne ikke selv være hos Pjuske, men Ea (hendes mor) lignede en, der havde været i krig. Hendes hvide tøj var pladret ind i blod, mudder og mere mudder.
Nå, resten af ugen har selvfølgelig været præget af angst. Jeg har været over sensitiv. Onsdag, kunne Von Dy ikke gå på forbenet. Nå, hun blev lukket væk fra de andre. Torsdag var det værre. Lørdag var hun i bedring, og vi lukkede hende sammen med de andre.
Kamille og jeg blev enige om at træne agillity. Først med Napoleon - det gik fint. Så med Pjuske hvor Kamille skulle ride. Pjuske var hmmm... frisk! Første forhindring var en 'bro' i form af en palle. Pjuske gik fint op, men da hun skulle ned, vippede pallen op på højkant under hendes forben, så pallen kom til at stå lodret under hende. Pjuske blev (selvfølgelig) grebet af panik og ville bare væk. Uheldigvis ville damen væk den vej hvor jeg stod. Hun væltede mig, og jokkede hen over mig. Kamille skreg Paulineeee! men Pjuske var i fuld galop på vej videre. Kamille faldt af og Pjuske blev endnu mere bange. Hun satte hen af kortsiden på banen, igennem en vandpyt og så satte hun af for at springe over hegnet! Hegnet er vel omkring 1 m 40... Alt for højt for en Pjuske pony... Hun ramte med begge forben smask på. Heldigvis for Pjuske, var hegnet netop sat op, og brædderne gav simpelthen efter. Pjuske klarede det. Kamille kom på benene, men desværre ikke mig. Jeg var svimmel og havde kvalme, og hele min krop gjorde ondt. Kamille havde meget ondt i sin arm.
Så nu sidder jeg her, men en (meget lille men dog irriterende virkelig) hjernerystelse, ondt i ryggen, ribbenene og nakken. Men GUD hvor er jeg glad for at hun ikke trådte igennem. Pjuske var ret elegant da hun trådte på mig med ca alle 4 ben, og det er jeg ret glad for. Jeg er også ufatteligt glad for, at Kamille er sådan en ekspert i at falde af! For jeg tror ikke, jeg havde kunne tage mig af hende, hvis hun var kommet galt afsted!
Men nå, nu er det mandag i morgen - GOSH hvor jeg håber på, at ugen der kommer er en mere heste-heldig uge.
Nåh ja, showdag er også aflyst, og den nyhed fik vi også i denne uge. ØV ØV ØV (og AV! SNØFT PIV - GI MIG LIDT FLERE PANODILER!)