Hold da kæft hvor hun stejler! {{forumTopicSubject}}
Ja, vi træner og træner med Bussen. Hun er en engel på fold, men 100 meter væk hjemmefra... nej nej nej...
Nå, men vi træner ture alligevel. I aften gik vi op ad grusvejen. Jeg havde hende til at starte med. Jeg ahr haft store problemer med, at hun tævede rundt, og kastede sig ind i os. Det er faktsik ved at være væk. Men da hun flippede første gang, måtte jeg give hende videre til Claus. Selvom at jeg var ovenud lykkelig for, at jeg selv kunne gå med hende så langt som vi kom idag, måtte jeg alligevel sige stop. Det er simpelthen for farligt for mig at håndtere hende når hun 'danser'. jeg kan ikke flytte mig hurtigt nok (på grund af mit smadrede ben), og hun sparker helt ukontrolleret når hun bliver presset.
Nå, Claus fik hende. De marcherede op ad vejen. Og, jeg må rose min mand! Han håndterede hende, som om han aldrig havde lavet andet. Negativ forstærkning og timing sad bare i top. jeg var PAVE STOLT.
Vi kom 300 meter væk i dag, det er rekord!
Da vi var på vej tilbage kom vi forbi en vandpyt. Fiona gik amok. Nå, men vi havde min træner med på tur, og vi blev enige om, at vi lige så godt kunne tage det nu som senere. Så vandpyt træningen gik i gang. Stille og roligt. Ingen tvang, ingen pres. Claus stod på den ene side, Fiona på den anden, og så fik hun ro. PLUDSELIG tog fanden bare ved hende. Hun stejlede så højt, at hun var ved at ryge bagover. Nå, Claus var ikke blevet instrueret i at håndtere stejl, så han blev lidt befippet over det. Vi instruerede ham i hvad han skulle gøre. Hun røg sku på bagbenene 4 gange mere. Men hver gang nøkkede Claus kontra og hun stejlede mindre og mindre. Til sidst, stod hun med en gren i munden - den smagte dejligt - og så satte hun en fod i vandpytten - pjask... må jeg så få fri???
Og, det måtte hun jo..
Nå, skulle bare lige ud med det - damn, hvor kan hun altså være vild, den lille dame - nå jo... hun fik sendt træneren og mig selv i flyverskjul 2 gange. Min træner er gravis - det ser altså sjovt ud, når hun, med sin store gravide mave prøver at krybe i skjul fra Fionas vilde spark og stejl...
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.756
Ej, det er jo slet ikke spor sjovt, faktisk... men sikke da en vildbasse, du har dig der. Flot, at din mand (øh... jeg går ud fra, at Claus er din mand) klarede situationen så flot. Hende Fiona lyder jo til at være lidt af en mundfuld. Kan sgisme godt forstå, du "gav hende videre" - det havde jeg også gjort i dit sted...
Ind imellem kan man altså godt blive helt misundelig på de mandfolk... min Bo kan også bare stå helt roligt og kigge på en stor hest, der flipper fuldstændig skævt ved siden af ham, mens han venter på, den falder ned igen... Vi havde bl.a. en varmblodshoppe på 168 cm. opstaldet i foråret. Hun gik også til vejrs hver gang, der var noget, der ikke passede hende, så det var ALTID Bo, der trak hende, når ejeren ikke selv kunne, og jeg var hver gang dybt imponeret over, at han bare kunne stå der lige så roligt med et par svingende forhove lige ovenover hovedet!!! :-S
Men flot, at Fiona overvandt den store stygge vandpyt til sidst... sjovt, som sådan nogle vandpytter næsten altid er monstre med savtakkede tænder, der bare venter på en lille hest, de kan spise. *GG*
Hold da kæft hvor hun stejler!
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside