{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.668 visninger | Oprettet:

Underhals, lige så slemt som Rollkur! {{forumTopicSubject}}

(link fjernet)

((Kopiret))

Rollkur og underhals et og det samme?
I lyset af debatten om rollkur, har det tyske ridesportsblad Cavallo taget bladet for munden, og udøvet skarp kritik af ridningen ved det dette års VM for islandske heste i Holland. Det skete i Cavallo's november nummer. Heste-nettet.dk bringer her udvalgte uddrag fra artiklen, som repræsenterer 4 rideeksperters holdninger. Heste-nettet har valgt i tilgift, at bringe en kommentar til kritikken af Jens Iversen, præsident for FEIF.

Cavallo's kritik bygger på en række fotos af topryttere fra en B-finale i femgang kommenteret af 4 af Cavollos egne rideeksperter, nemlig dommer, træner og rytter Thommy Haag, træner, dommer og psykolog Dr. Ulrike Thiel og gangartshestetræneren og dommer Andrea Jänisch samt journalist Anja Burkhardt.

Dr. Ulrike Thiel er den første på banen, og indleder med at sammenligne tøltridning på islænderen med rollkur hos varmblodshesten og trækker dermed fronterne op.

"Mens man hos varmblodsryttere har rollkur, har islandshesteridningen den højtholdte overstrakte hals, der er spændt som en bue" siger hun, og forklarer at begge dele er lige skadelige, da de sigter mod show frem for gymnasticering.

"Ryg og lænd forkramper, synsfeltet indsnævres, forbenene belastes frem for bagparten" forklarer Ulrike Thiel, og tilføjer, at hun finder mange sammenfald med hensyn til den høje benaktion som varmblodshesten i rollkursholdning viser i trav, og den tilsvarende benaktion, man ser i tølt. I begge tilfælde hæmmes vejrtrækningen af halspositionen. Og ved begge konkurrenceformer ser man, hvis man vil, tilføjer hun, de samme stressansigter med rullende hvide øjne udspilede næsebor og anspændt mund." Dr. Thiel tilføjer, at kritikere af både rollkur og islandshesteridningen ofte latterliggøres.

Skal hesten være løbsk i flyvende pas?

Et andet spørgsmål Cavallo stiller skarpt på, er, om flugtinstinktet i hesten vækkes under kravene til den flyvende pas. Bruno Podlech, som er en kendt VM islandshesterytter mener, at pas faktisk er en ren flugtbevægelse, idet ryggen skal være i højeste spænding, og hesten tæt på løbsk. Den østrigske islandshestetræner Gereon Wimmer siger, at en flugtklar hest altid føler angst, og at den blokerer for al kommunikation med rytteren. Derfor er panik i pas skadeligt, og tilføjer, at de forkrampede muskler, som opnås ved den kunstig rejsning, er dårlig for passen. Han mener derimod, at passen ideelt set skal rides i middel rejsning med strakt holdning.

"For er hovedet bare en smule for højt, starter en biokemisk kaskade i kroppen, som udskiller stresshormonerne adrenalin og noradrenalin, hvilket bringer hesten i tempo", siger han.

Bivirkninger ved højt tempo

Skyggesiden af den spektakulære hastighed er heste, der vægrer sig mod rytteren, og ifølge gangartshestetræner og dommer, Andrea Jänisch, er denne modvilje et tegn på, at hesten ikke er nok gymnasticeret. En ekstrem lateral fleksibilitet, som det for eksempel er nødvendigt ved traversader, behøver 5 gængere slet ikke. De skal imidlertid stadig være så løsgjorte, at sidebevægelser og fremadsøgen er for hånden. Så bliver lægningen fra galop til pas mere harmonisk, siger hun. Hun siger også at mange islandshesteryttere retfærdiggør sig med, at de specielle gangarter kræver en speciel ridestil, og at netop tølten kun fungerer med høj hals og hul ryg.

"De glemmer at fra shetlænder til Shire, er skelet, muskler, sener og ledbånd de samme, og fungerer efter samme biomekaniske love. Og en sænket ryg giver også islænderen smertefulde kramper."

Dommere honorerer det spektakulære

Thommy Haag, islandshesteavler, dommer og træner forklarer, at han ikke vil ride en hest i unaturlig holdning i tølten under spænding, da det vil skade hesten. Dermed adskiller Haag sig fra den reelle gangartsridning på topplan, hvor mange rider på anspændte heste og efterstræber, det som bliver belønnet med pokaler, nemlig WOW-faktoren. Thommy Haag angriber i den forbindelse netop WOW-faktoren, som i helt bogstaveligste forstand honoreres i FEIF-regi, nedfældet ordret i dommervejledningen. Og så længe wow-effekten honoreres af de internationale FEIF-dommere, kommer man ikke den skadelige ridning til livs, mener Thommy Haag.

Højere, hurtigere og stadig mere spektakulære gangarter bliver efterspurgt her på lige fod med dressur- og springheste. I dag betyder forpartsaktionen at islændere er nøjagtigt ligeså belastede som de "varmblodede" kolleger, siger journalist Anja Burkhardt. Hun fortsætter:

"Halsen bliver rejst ekstremt med smertefulde følger for muskler, torntappe og led. I pas skal dette forhindre hesten i at springe i galop. I tölt aktiverer denne holdning overarmsmusklen, som sidder fast på nakken og forøger forbensbevægelsen. Denne effekt kan også opnås, når sadlen flyttes meget langt tilbage. Dette trykker den lange rygmuskel mod tværtappene på lændehvirvelsøjlen, paralyserer lænden og aktiverer en muskel, der hiver forbenene højt op. Samtidigt blokerer sadlen Gluteus medius også kaldet den store ballemuskel ved kraftoverførslen mellem bag- og forpart, fastslår Anja Burkhardt.

"Som resultat kæmper hesten fortil med stor anstrengelse, mens bagparten bliver tydeligt stivere og fladere i bevægelsen" siger Andrea Jänisch. Heldigvis viser der sig i det mindste i Tyskland en ny trend: "Lænderytterne" får advarsler til stævnerne, siger hun. Men det burde også gælde dem, der sidder i dårlig opstilling og banker hesten i ryggen.

"At VM-deltagerne ikke kunne sidde ned i trav og tølt var alarmerende. Hestene må være frygteligt hårdføre", fastslog træner Ulrike Thiel under selve afholdelsen af VM i Holland. Mange ryttere stemte nemlig imod hestens bevægelser med stive knæ, sad overstrakt eller i stolesæde og var stive i bækkenet. Kun få ryttere faldt i hendes smag, hvad angår god opstilling og veltilpasse heste. Den ene af disse var Lena Trappe, som vandt VM-sølv og modtog FEIFs feather-prize for fin ridning.

"Det viser, at resultater også kan opnås uden den overrejste, overstrakte hals, men det kræver arbejde." Til dette burde islændere, ifølge Thommy Haag, uddannes i dressur på M eller S niveau.

"Omkring 80 % af vore ryttere har ingen funderet uddannelse, som det er normalt på varmblodsscenen" siger Haag. "Derfor er de ikke klar over, at de skader deres heste".

Haag selv fortæller, at han selv red uden undervisning indtil han mærkede, at han ikke kom videre. Siden da har han fået ridetimer hos den danske berider Bent Branderup, med vægt på tølt i sidebevægelser og fremadsøgen, hvilket har gjort bevægelserne tydeligt fladere, men behageligere for hestens ryg, slutter Haag.

Veterinær og rideteknisk dokumentation mangler

Præsident for FEIF, Jens Iversen stiller sig kritisk overfor Cavallo's dokumentation i kritikken af ridningen på islandske heste. Kritikken er med hovedvægt på overgange fra galop til pas - og med udgangspunkt i en række fotos taget af flere af deltagerne i VM-5-gænger finalen fra VM i sommers i Holland, siger han.

"De viste fotos er alle taget i situationer, hvor de pågældende heste i 5-gængerfinalen er forsøgt lagt i pas, og hvor det mislykkedes af forskellige årsager, og hvorfor billederne viser nogle momenter, hvor hestene er i en udpræget dårlig holdning mv.", siger Jens Iversen.

"Billederne og de tilknyttede kommentarer fokuserer næsten udelukkende på
disse situationer, uden at der er en sammenhængende og rideteknisk beskrivelse af, hvorledes overgangene udføres i sin helhed, og hvilke bestræbelser rytterne, der alle er meget kvalificerede og erfarne gør, for at håndtere situationen bedst muligt for hesten, hvis lægningen i pas ikke lykkes", siger han. Han tilføjer, at artiklen endvidere drager en række rent veterinære konklusioner, uden at der er de fornødne kildehenvisninger m.m.

"Og fototeknisk vil det altid være muligt, at tage udvalgte sekvenser af en ekvipages præstationer, hvor rytteren på billedet viser grov eller forkert ridning - men sådanne sekvenser kan ikke anvendes til en generel beskrivelse af og konklusioner om ridning og træning af islandske heste", siger Jens Iversen til heste-nettet.dk.

"FEIF har overfor Tidsskriftet Cavallo tilkendegivet, at vi meget gerne havde set, at enten repræsentanter for FEIF havde været kontaktet om artiklen for en kommentar", siger Jens Iversen, og tilføjer samtidig, at FEIF endvidere har indbudt Cavallo til, at deltage i FEIFs internationale instruktørseminar, der afholdes i januar 2008 i Danmark, idet FEIF ønsker, at anskueliggøre de mange tiltag for at udvikle ridningen på islandske heste - og dermed hestens velfærd som det vigtigste hensyn", slutter Jens Iversen.


ER DET IKKE FRYGTELIGT???


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Underhals, lige så slemt som Rollkur!
Kommentér på:
Underhals, lige så slemt som Rollkur!

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce