De rå små:Skal børn lære at slå på dyr {{forumTopicSubject}}

”Det er bedre at lugte af hest end af hash,” sagde salig Erhard Jakobsen engang for et halvt århundrede siden, til forsvar for en kæmpe investering i et ridecenter i

Gladsaxe kommune. For børn og unge har godt af at få frisk luft og røde kinder, mens de rider ture i skoven, skovler møg, og øver sig i at pudse læder. Man lærer omsorg, ansvarlighed og tålmodighed af at have med heste at gøre. Og hestepiger er fremtidens ledere. Det er videnskabeligt bevist. Gad vide hvad Erhard Jakobsen ville have sagt, hvis han havde været med EPONA.tv til ponyspringstævne de sidste par weekender?


Med det samme slår vi fast, at der er tale om C-stævner, hvor de deltagende børn og unge er organiserede i Dansk Ride Forbund, og opfylder kravene til indløsning af rytterlicens. Bare så der ikke er nogen, der finder på at skyde skylden på de små klubber ude på Lars Tyndskids mark, som ikke kan finde ud af at melde sig ind i DRF, ansætte eksaminerede beridere eller afholde ordentlige stævner. Nej, der er tale om børn, som forældrene har meldt ind i rigtige klubber med rigtige undervisere og rigtige sikkerhedsvejledninger på opslagstavlen i de rigtige rytterstuer. Det er nok meget godt, at Erhard Jakobsen ikke kan se, hvordan et segment af de børn, som han gerne ville gøre det så godt for, lærer at ride i dag. Han ville måske være ked af at se, hvad det gør ved hestene, men frem for alt ville han nok være ked af at se, at børnene også lider.


Det er nemlig ikke et lykkeligt barn, der med dyster grimasse tvinger en løbsk og forskræmt pony rundt på springbanen ved hjælp af piskeslag og hårde træk i tøjlerne. Og man må decideret bekymre sig for barnets velfærd, når man hører det brøle af arrigskab hen mod en forhindring, som ponyen ikke er helt sikker på, at den har lyst til at hoppe over. Hvad gør det mon på længere sigt ved børnene, at deres mor, far og træner bare står og hyggesnakker, mens barnet pisker, hiver og flår i ponyen og sparker den i raseri, så man kan høre den stønne. Hvad lærer det børnene om etisk forsvarlig omgang med hobbydyr, at det er helt legitimt at tæve ponyen, når den ikke makker ret?


Ridepiger er fremtidens ledere? Det viser statistikken, men gad vide om det virkelig er fordi pigerne er så omsorgsfulde og ansvarlige, eller om den vold, som de i en tidlig alder lærer at dele ud med benhårdt pokerfjæs, hjælper dem til også senere i livet at gå efter det, som de selv vil have, uden tanke for andres behov?


EPONA.tv har læst, at man kan få en advarsel eller ligefrem blive bortvist fra stævnepladsen, hvis man misbruger hjælperne under konkurrence. Men én af de ponyer, som vi har filmet, snurrer stejlende lige forbi dommertårnet, mens dens rytter med iskoldt overblik pisker den gentagne gange bagi. Hverken dommer eller forældre griber ind. Faktisk er der ingen af de ekvipager, der indgår i vores optagelser, som det lykkedes at mishage dommeren i en grad, hvor vedkommende fandt en påtale nødvendig. En enkel pige blev bedt om at komme til dommertårnet efter at have rykket sin pony kraftigt i munden i forbindelse med et stop på vandgraven, hvor hun endte med at falde af. Det viste sig dog, at dommeren bare var utilfreds med at rytteren ikke tilpas hurtigt forlod banen efter sin diskvalifikation. Tidsplanen skal jo overholdes.


Hvad lærer de (u)ansvarlige dommere dog børnene om, hvordan man deltager i ridesport på en ordentlig måde? Hvad lærer de børnene om, hvordan man tackler modgang og frustration i forbindelse med konkurrencepres?


Bekymrer det slet ikke forældrene, at deres børn rider rundt på løbske ponyer uden bremser, som taber dem til højre og venstre med en sådan hyppighed, at man ligefrem er begyndt at have en spand hestefoder stående ved udgangen særligt til indfangning af førerløse ponyer? Bekymrer det ikke forældrene, at deres børn lærer det stik modsatte af omsorg, ansvarlighed og tålmodighed, når de får stukket et sortiment af tvangsmidler i hånden med besked på at gå ud og vise dyret, ”hvem der bestemmer”?


De børn, vi har filmet, ved alt om relaterede afstande, optømningsregler og doteringer. Men de ved ikke noget om, hvordan man træner dyr. De ved kun, hvordan man tvinger, og det er tydeligt, at de er splittet mellem at se ponyen som mod- og medspiller på banen. Det er synd. Små børn skal have lov til at føle ubetinget kærlighed til deres dyr. De skal ikke hjernevaskes til at sidestille præstation med kærlighed. ”Hvis du elsker mig, springer du vandgraven i dag, Silver.”


Det er fortvivlende at se.

EPONA.tv må spørge:


Er det sundt for børn at lære, at det er ok at være brutal overfor et dyr for at vinde en sløjfe og 500 kr.?


Hvordan kan DRF afvise at ridesporten har et problem, når selv de mindste børn lærer at tvinge deres hest i stedet for at træne den?


Hvordan kan DRFs formand fare i flint over billeder af børn uden ridehjelm, og samtidig være formand for et forbund, der tillader at børnene fremprovokerer voldsom afværgeadfærd hos deres pony?


Hvor meget mere overdrevent skal man bruge bid, pisk eller sporer før en diskvalificering finder sted?


Er det stadig bedre at lugte af hest end af hash? Eller er det dødt løb?


Du kan logge ind nu og se optagelserne, som vi naturligvis indhenter kommentarer til den kommende tid. De rå små: Skal børn lære at slå på dyr?