Forfangenhed {{forumTopicSubject}}

"Forfangenhed

Det er både uden for denne bogs rækkevidde - og udenfor forfatterens kompetence - at give råd om behandling af forfangenhed. Det er endda ikke usædvanligt at høre vidt forskellige meninger hos dyrlæger og beslagsmede om fremgangsmåden ved denne lidelse. Derfor vil jeg kun forslå urter, som kan gives, før forfangenhed optræder, for at forebygge den, såvel som urter, der kan hjælpe, hvis hesten eller ponyen allerede er forfangen. De forslag, der gives her, skal ses i forbindelse med god pleje. Tro ikke, at man kan sætte hesten ud på en yppig græsning, blot fordi man giver den en håndfuld urter.
Forfangenhed er, enkelt formuleret, betændelse i de fine hudvægge i foden. Blodforsyningen i foden fungerer ikke rigtigt, og områder som hudvæggene i tådelen får ikke tilført blod nok. Pga. blodmangelen indskrænkes tilførslen af ilt til cellerne, og de beskadiges og dør. Pga. skade i cellerne opstår der betændelse med deraf følgende smerte og hævelse, som øger ubehaget, fordi det opstår inden for de hårde hovvægge.
Skønt den mest almindelige årsag til forfangenhed er for meget godt græs, kan årsagen også være chok, stress, alvorlige stød på hovene, en reaktion på bestemte medikamenter, forstyrret hormonbalance, infektion, især efter foling pga. tilbageholdt efterbyrd. Blodansamlinger og stød kan føre til en ansamling af dødt væv og bakterieinfektion. I alle tilfælde skal dyrlægens råd indhentes hurtigt, og der skal gribes til handling, om nødvendigt i samarbejde med beslagsmeden.
Hvis man ved, at hesten er disponeret for forfangenhed, kan man give den urter før og under risikoperioden. Disse forbedrer blodforsyningen, støtter lymfesystemet og leveren og styrker blodkarrene.
I forårs- og sommermånederne kan brændenælde, burre-snerre, lægekulsukker og mælkebøtte skæres i stykker og gives til hesten regelmæssigt for at fremme lever- og nyrefunktionen såvel som lymfesystemet. Ponyer og heste, som flyttes til magre folde eller sættes på stald, vil glæde sig til deres daglige urteration, som også medvirker til at bryde kedsomheden for dem. Burre-snerre og mælkebøtteblade kan spises med det samme, men nogle heste til ikke æde brændenælde og lægekulsukker, før de er visnet lidt.
Det er vigtigt at huske, at heste og ponyer med forfangenhed, som får diætfoder, muligvis ikke får nok vitaminer og mineraler. Dette kan føre til mineralmangel, som dels kan resultere i sløvhed og dels i, at de begynder at æde gødning, træ eller jord.
Hvis hesten allerede er forfangen, kan man give urter som brændenælde, glat burre, lægekulsukker, burre-snerre og hvidløg for at understøtte kredsløbet og lymfesystemet. Marietidsel beskytter og støtter leverfunktionen, og denne urt er speciel god, hvis forfangenhed skyldes medikamenter.
Djævleklo kan reducere betændelse og smerte. Forfangne heste tyr også af sig selv til hvidtjørneblade og -bær, som forbedrer kredsløbet, normaliserer blodtrykket og udvider og styrker blodkarrene."