{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.033 visninger | Oprettet:

Nyt fra www.pinto.dk {{forumTopicSubject}}

Status vedrørende vedtægter for Barock-pinto-foreningen.

Forfatteren til det sæt af forslag til vedtægter, der blev afleveret til bestyrelsen 11/2-2009, og som var grundlag for punkt 22 på generalforsamlingen i 2009, har påberåbt sig copyright og har skriftligt givet Dansk Pintoforening besked om at vi ikke må bruge hans materiale.

Da vi på møde med Landsudvalget 28/1-2009 har behandlet det materiale, der var fremlagt ved generalforsamlingen i 2008, og vi derfor kun har behov for ganske få rettelser for at kunne bruge dette, så har vi besluttet at arbejde videre hermed.

Materialet skal lige skrives rent, så vil det blive lagt på hjemmesiden.

Status vedrørende Barock-pinto-udvalget.

På årets Generalforsamling i Dansk Pintoforening (se referat under ”nyheder” på forsiden af www.pinto.dk) blev det vedtaget, punkt 23, at ”der vælges på generalforsamlingen et Barock-pinto udvalg på 3 personer, som har det fulde ansvar for håndtering af registrerings- og avlsmæssige spørgsmål, for at arrangere kåringer osv.” Det er den samme aftale som vi har med underafdelingen for pinto-araberne, idet der jo er en række forhold omkring afstamningskontrol, dommere og fremvisning, som adskiller sig væsentligt.

De 3 medlemmer af Barock-pintoudvalget tog straks efter generalforsamlingen fat på arbejdet med at få planlagt årets kåring, som en del af den ”almindelige” pinto-kåring i august-september. Bestyrelsen havde udarbejdet en checkliste på de ting, som man erfaringsmæssigt skal være opmærksomme på. Bestyrelsen har modtaget referat der viser at man var rigtig godt i gang.

Imidlertid er det mest erfarne medlem af udvalget, Henrik Find, herefter ikke mere medlem af Dansk Pintoforening, og de to resterende medlemmer, Elisabeth Øe og Heidi Elleby, har derfor meddelt, at opgaven med at arrangere kåring osv. bliver for stor for dem at sidde med alene.

Status vedrørende kåringer.

Da det er Barock-pintoudvalget der har ansvaret og opgaven med at arrangere kåringerne, vil der ikke kunne afholdes kåringer, med mindre der melder sig nye personer til at hjælpe og støtte i denne opgave. Er du interesseret ? Kontakt person i bestyrelsen: næstformand Marianne Christensen, mail marianne-c@sol.dk

Status vedrørende udarbejdelse af papirer og avl i Barock-pinto-afdelingen.

Det samme som for kåringerne, der skal være nogle personer, der kan vurdere, om en konkret hest opfylder kriterierne i vedtægterne for at kunne være en Barock-pinto. Det er udvalgets opgave, jf. vedtagelsen på Generalforsamlingen 2009. Landsudvalget har jo behov for at få verificeret om f. eks. en bedækning kan godkendes i forbund, i LU eller slet ikke.

Hvad sker der nu ?

Eftersom det er Generalforsamlingen der har godkendt Barock-pinto-sektionen, så skal spørgsmålet op på generalforsamlingen i første kvartal af 2010. Vi opfordrer derfor alle, der gerne vil avle Barock-pintoer med danske papirer under Landsudvalget til at tage kontakt til bestyrelsen, helst skriftligt eller pr. mail, og fortælle, om de er interesseret og om de kan hjælpe med at få arbejdet op og stå. Kontakt person i bestyrelsen: næstformand Marianne Christensen, mail marianne-c@sol.dk.

Baggrund for Dansk Pintoforenings beslutning om at udelukke Henrik Find fra medlemskab.

Henrik Find, Sortemosegård, har været en bærende kraft i forhold til at få en Barock-pinto-afdeling etableret under Dansk Pintoforening. Dette er sket i et forløb, hvor Henrik Find tilbage i 2007 har henvendt sig og forespurgt om mulighederne for en underafdeling, ligesom vi har pinto-araberne.

På Generalforsamlingen 2008 fremlagde Henrik Find m. fl. udkast til vedtægter/kåringsregler m.m., og det blev besluttet, at der kunne arbejdes videre med sagen.

På Generalforsamlingen 2009 blev det så vedtaget, at Barock-pinto-sektionen er i gang, så der kan afholdes kåringer i august-september 2009.

Vi havde 28/1-2009 et møde med Landsudvalget, hvor Henrik Find fremlagde planerne for 2009, og det blev her bl. a. aftalt, at den hingst, som Henrik Find inseminerer med, Bonte Willem van Nassau, ville kunne forvente at få en dispensation til bedækninger i 2009, skønt der endnu ikke har været afholdt kåringer, og han derfor ikke er bedømt i forbundet.

Henrik Find oplyste til bestyrelsen og Landsudvalget på dette møde, at hingsten er kåret i KWPN og i AES. Vi vurderede derfor at da han var kåret, kunne vi dispensere for den manglende materialprøve, som så er eneste punkt, han, efter det oplyste, ikke opfyldte jf vedtægterne. Han skulle så stille til materialprøven i september 2009.



Henrik Find annoncerer i øvrigt med at hingsten er kåret i de to forbund på sin hjemmeside, dog uden dokumentation.



Bestyrelsen har så gennem mere end 1 måned, såvel pr. telefon som skriftligt, bedt om at få tilsendt dokumentation for kåringerne. Men trods utallige henvendelser er det ikke modtaget.



Vi har derimod fået mails fra Henrik Find, hvor han oplyser: ”Jeg skal hermed oplyse dem om at jeg agter at ifole med hingsten Willem van Nassau i 2009, og at jeg allerede har gjort dette.”

Endvidere har han telefonisk meddelt at han ikke vil fremsende dokumentationen pga. ”stædighed”.

Vi har oplyst Henrik Find om at det er en særdeles væsentlig overtrædelse af såvel Dansk Pintoforenings generelle vedtægter under Landsudvalget for hingsteholdere, idet man ikke må drive bedækningsforretning med en hingst, der ikke er godkendt.

Bestyrelsen har selv kontaktet KWPN og har herfra modtaget en mail der oplyser, at hingsten ikke er kåret og ikke kan stille til kåring i KWPN pga. afstamning.

Vi har vurderet, at da vi ikke kan komme længere med Henrik Find, så er vi nødt til at udelukke ham fra medlemskab. Vi kan jo ikke som ansvarlig bestyrelse se på at der bliver bedækket hopper som ikke vil kunne opnå registrering i forbund af bedækning/føl pga. hingstens status.

Vi er meget kede af denne sag i bestyrelsen, men vi må jo også samtidig undre os over en hingsteholder, der ikke ønsker at fortælle, hvilke beskrivelse og hvilke karakterer hans hingst har opnået.

Opsamling på spørgsmål fra medlemmer.

Til hoppeejere, der har føl efter Bonte Willem van Nassau, eller som har fået bedækket ved ham kan vi kun sige, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan hjælpe med registrering m.m., idet det jo kræver dokumentation for hingstens status.

Husk altid, at hvis du skal have registreret din hoppes bedækning i Landsudvalget (danske papirer), så skal bedækningen godkendes på forhånd, hvis hingsten ikke er på vores officielle hingsteliste på hjemmesiden.

Vær opmærksom på at registrering af afkom og fremtidig kåring af heste i Barock-pinto-foreningen er afhængig af afdelingens videre eksistent.



Har du meldt dig ind i Dansk Pintoforening for at avle Barock-pintoer på andre betingelser end hvad vi i Dansk Pintoforening kan stå inde for, så kan du kontakte vores kasserer Tine Andersen: ta@bianco.com med anmodning om at få dit kontingent betalt tilbage.



Bestyrelsen

kopieret fra www.pinto.dk


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Nyt fra www.pinto.dk
Kommentér på:
Nyt fra www.pinto.dk

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce