Nu er det alvor ! biddet ! {{forumTopicSubject}}

nu har min vejleder accepteret mit første bud: Biddet - den oversete mishandling? her er min problemstilling, disse spørgsmål vil komme til at ændre sig meget i femgangen med forskningen. Med min bog vil jeg håbe vi alle kan stå stærkt sammen for at opnå at gøre en forskel ! mig og suzanne arbejder på højtryk med at få videoen op at kører og holde vores skole liv ved lige samtidig

kom endelig med kommentarer, men husk at jeg først kommer til at stille de rigtige spørgsmål til slut når mit projekt skal afleveres til universitet.
her er den :

Biddets påvirkning
Forskerspire projekt 2009
Mandag d. 27 april
Regitze Fleur Penter

Jeg har fundet mit emne udfra min passion: naturlig ridning på hestens præmisser. Jeg rider horsemanship bidløst med tanken om at jeg forbedre min hests helbred og egen lyst til at ride. Jeg har læst mange artikler, bøger, blogs og set videoer om denne “bidløse vs bid ridning”. Jeg har været overrasket over hvor meget der bliver sagt at biddet skader hesten både fysisk og psykisk. Jeg har selv reddet med bid på min 5 årige Irish cob og hans personlighed skiftede ret pludseligt efter jeg smed biddet. Det er derfor jeg vil studere emnet nærmere for at komme nærmere svaret på hvad der er bedst.

Jeg har redet i lang tid. Og lige siden jeg var lille har jeg villet én ting. At ride som en indianer. Jeg så en video med indianere der styrede deres vilde utæmmede heste med reb om halsen eller små rebgrimer - alt dette uden bid uden sporer uden piske - uden tvang. Da jeg begyndte til ridning lærte jeg at slå hesten når den ikke makkede ret og hvis den var for langsom. Jeg lærte at hesten bare var fræk ( en ting heste er for primitive til at være) når den ikke ville ud af boksen, stejlede, bukkede, sparkede, bed og ikke ville have bid og sadle på. Og at det ikke gjorde noget at hive hesten i munden så den fik sår eller at ride den så meget at den fik tryksår. Senere i mit liv løsrev jeg mig fra den“ overtro” at heste ikke er lavet af glas ( noget jeg fik af vide hver gang man skulle sparke hesten igang eller ride den til biddet). Jeg slog stadig hesten når der blev sagt jeg skulle, men aldrig så hårdt som der blev sagt. Til sidst synes jeg ridning var blevet et tankespind om at hesten nød ridning, og havde det godt i en en stald og at de nød kontakt med deres rytter, eftersom de fik smæk hver gang de opførte sig som en hest. Jeg begyndte at mene man red med ( og ikke hesten) sit udstyr - uden dette kunne man ikke styre hesten.
Hvorfor denne forskning er vigtig er fordi, jeg mener, det er en overset terror af et dyr. Hesten går naturligt ikke, som vi ser på tv med hovedet der næsten når bringen af hesten. Hesten er ikke indrettet til at have et bid i munden, selvom der er plads til det. Hesten er en tvangsatlet, rytteren bestemmer over hesten med smerte gennem biddet, sporer og piske og hesten har ikke en chance for at sige rytteren imod, fordi så er den jo blot “fræk”. Det jeg vil med denne forskning er at forske i om disse artikler jeg har læst er rigtige. Er biddet skadeligt?

Problemstilling:
Biddet - hvad sker der i hestens krop, når man bruger bid? - bliver hestens muskler spændt fordi hesten har biddet på forbindes dette med stress? Hæmmes hestens vejrtrækning - og hvilke følger har dette for hestens helbred? - Dr. Robert Cook mener biddet sætter risikoen, for sygdomme i mund - og luftveje, op med 40%. Hvordan kan han uddrage dette?

I kontrast til biddet: hackamore, bidløstrense, rebgrime, cordeo. Er disse overhovedet bedre for hesten under ridning?

Hippologisk set , Kan remonte ridningen “skifte samlingen ud “? ville det være bedre end ingen samling? Er samlingen nødvendig?