De første blå, og træning m Fiona {{forumTopicSubject}}

ØJ HVOR HAR JEG MEGET AT LÆRE!!!!
Ja, jeg troede jo, at jeg var ved at være godt rustet til min første store hest. Men *suk* træning lærer mig kun, hvor lidt jeg ved... Nå, for de interesserede så vil jeg lige berette om mine første blå mærker, ømme knæ og knækkede stolthed, og ikke mindst, om mit smeltede hjerte og et par is-blå øjne, som ligner en hel galaxe når man kigger dybt i dem.
Fiona er ved at være faldet til. Hun er stadig lidt usikker på det hele, og træt af Victoria Ballarina (den gamle harpe) som hersker over ressourcerne som ene-hersker i shetter-riget. Fiona kommer dog tættere og tættere på dag for dag.
Jeg har brugt de første dage på at strigle og snakke med hende og klø hende alle de steder hun kan li. Jeg har trukket lidt rundt med hende på folden og nusset noget mere.
Mit første blå mærker (af mistænkelig form som et tandsæt) kom allerede mandag. Vi stod og nuldrede og ehhhhh det var dejligt. Småkage sagde det, så sad den sortbrogedes gebis i min overarm. Jeg var i chok, den lille prinsesse har jo nøkker! Nå, der var jo ikke noget at gøre ved det - hun er jo ved at finde ud af hvor grensen går, og jeg nåede ikke at fortælle hende, at grænsen altså går inden vampyr-tendenserne. Efter min mening, er der jo så ikke noget at gøre før næste gang - desværre. Nå, men mærket sidder der da endnu - som en nydelig påmindelse om, at det altså er en baby med baby-tendenser jeg har fået mig - og jeg er jo altså noget heldig med min prinsesse.
Nå, så kommer vi til den blå tå. Jeg er jo ikke van til at holde øje med hvor mine hypper står og går. Napoleon må hjertens gerne tage en lystig vals på mine tæer, han vejer jo kun lige 140 kg.. Nå, det kan jeg så hilse jer at sige, at det gør Fiona ikke! AV MIN TÅ! Nu har jeg så også lært, at man skal huske at holde øje med hvor hyp sætter fødder! (eller hvor jeg sætter mine måske mere).
Nå... Så skulle vi ud og studere terrænet. (vi er nu nået til Onsdag). Karina og jeg blev enige om, at Fiona skulle ud på en spadser-tur med Kalle som støttepædagog. Og afsted i march det går. Victoria, som ellers har været noget strid ved min sort-brogede skønhed, var alligevel noget utilfreds med, at hun og Napoleon blev efterladt. Nå, vi gik ud af gårdspladsen og op ad grusvejen mod nabo Viggo's gård. Pludselig hørte vi lystig trav bag fra. Victoria Ballarina var brudt ud! Der stod jeg så, men en følle-bølle, som er meget stærk og ved, at Victoria vil jagte med hende, og ikke mindst, ude på første tur i totalt fremmed terræn... Min eneste tanke var at holde Victoria væk, så hun ikke jagtede Fiona væk. For jeg ville ikke kunne holde hende, hvis hun først besluttede sig for at løbe væk.. Nå, Karina hoppede af Kalle i en fart, og fik fanget det brune spektakel. Ind i folden igen. Vi gik igen op mod Viggo igen. Fiona var lidt en trommel, men egentlig rigtig sød - man er vel baby! Vi øvede lidt bak og afstand, men ikke for meget. Hun får nok ikke lige 12 i det, men det gik OK, og jeg tillægger min egen situationsfornemmelse en del af skylden. Vi gik op og hilste på Viggo (som syns hun var fin) og blev så enige om, at der havde været nok action for den dag - ya right! Vi havde knap gået ti meter (der er 400 m hjem)... Ude i det fjerne ser vi noget der ligner en pels-lavine komme op af grusvejen... Ja.... 2 stk møj-ponyer, væbnet med et gevaldigt tempo og fuldt arsenal af opmærksomhedskrævning og sabotage-lyst... Åh gud... nu går det galt, tænkte jeg. Karina fløj af Kalle igen. Hun fik grebet napoleon i en eller anden form for stunt-movement, men Victoria syns bare, at det var SKIDE SKÆGT at rende rundt og ikke blive fanget. Nå, men vi havde da 3 heste i snor, så vi begyndte at gå tilbage. Karina med 2 heste og jeg, med Fiona, som altså var lidt nervøs, for Victoria var over det hele, og Fiona vidste bare aldrig, hvornår den lille brune djævel satte angreb ind. Nå, vel tilbage. Karina kom først med Kalle og Napoleon og jeg godt 20 meter efter, med lille paranoide Fiona i snor. Nå, Karina vender slipper Napoleon og vender sig, for at sætte leddet på, ind til jeg er tilbage. Hurtig som en Ninja er Napoleon ude igen, han stryger forbi Karina og leddet i fuld tonser galop... OOOOOOOOG væk er de. Fiona opførte sig så pænt, og gik nysseligt ind på folden og stod og kaldte på hendes plageånder - møg-ponyerne fra irriteristan! Men næh nej... de skulle da ikke fanges. Men, det er en anden historie, som ikke har noget med Tinkere at gøre.
Nå, alle dyr vel inde. Nu skulle der fodres. Jeg har fået for vane, at strigle Fiona mens hun spiser. Så det gjorde jeg også nu. Nusse nusse nusse.. og så... Åbenbart vil damen ikke røres på bagbenene... Ja, jeg ved ikke hvilken karate-skole Fiona har gået på, men hun behøver ikke træne mere i cirkel-spark - dem kan hun til UG! For satan der er nap i de bagben. Egentlig meget komisk. Hele hesten var fuldstændig statisk tyggende, og så kom det der cirkelspark bare ud, mens resten af den sort-brogede fortsatte, som om ikke så meget som en loppe var hoppet! OK... jeg skulle ikke nyde mere af det der karate-fis, så ind til videre, får hun lov til at falde til, og så må vi i gang med anti-cirkelsparks træning og de-karatning.
Nå, så er vi fremme ved i dag... Og det er egentlig bare en beretning om, hvor meget jeg endnu har at lære sammen med Fiona. Min dejlige træner Malene kom i dag. Jeg trænede en halv time med Napoleon, og så var det Fionas tur. Ja, træning og træning... Vi er blevet enige om, at starte helt fra scratch med pigen når nu vi har et helt råt materiale. Så, vi har lavet flytte-leg! Jeg syns jo egentlig, at jeg på mange måder, er ved at være ret heste-sprogs-talene... men nej. Tænk sig, at det kan være så kompliceret at lave en helt grundlæggende 'jeg vil have dit hjørne' leg. Rent faktisk, skal der ligges så meget i denne del af arbejdet, at jeg - for første gang - måtte sige til Malene, at jeg simpelthen ikke var klar. Malene demonstrerede hvad hun kunne opnå, med den øvelse hun ville i gang med at lære mig - og jeg må sige, at jeg var målløs. Fiona gad ikke rigtig heste-damen og hun var jo også alene på trænings-banen og det gad hun egentlig ikke. Så hun lagde flot ud med at pløje lige igennem indhegningen og de 2 meter ud til de andre (som jo for øvrigt behandler hende rigtig dårligt, så hvad pokker ville hun der?!). Nå, vi lappede hurtigt sammen og så pløjede hun igennem igen.
Lappe lappe lappe, og så blev Claus og jeg ellers sat til at agere levende tråd-rystere når damen kom for tæt på. I begyndelsen, var Fiona fløjtende lige glad. Men Malene blev ved i små 5 minutter, med at flytte via kropssprog, invitere ind og eftergive på de rigtige tidspunkter. Og bim bam busse - Fiona blev en tam tudse. Fiona er jo af natur et utroligt dejligt føl. Men det her var helt vildt. Hun tussede rundt efter Malene som om hun ikke var sat i verden for andet. Altså... jeg ahr da før været jaloux, men nu! Fy faen da! Jeg var brændende misundelig på Malene. Da leddet blev taget fra, veg Fiona ikke fra Malenes side - og det var det led, hun lige var pløjet igennem 2 gange!
På onsdag, skal jeg ha' undervisning igen og så bliver det mig der skal 'i ringen'. Det bliver godt nok spændende. En af de vigtigste ting i mit forhold til iona skal lægges. Jeg har jo et helt smadret ben, som jeg aldrig kommer til at bruge til andet end at støtte på. Jeg kan ikke rigtig bøje det/sætte mig på hug og jeg er virkelig ikke særlig hurtig på benet, så går det af led - og det gør mega nas og betyder 6 uger på krykker. Så det vigtigste for mig overhovedet, er, at min hest lærer at vige for tryk og lærer at respektere mit rum - ellers går det galt. Og denne respekt, skulle gerne komme helt af sig selv ved denne øvelse. Men det kræver godt nok opmærksomhed og forståelse.
Ja, det var lige rapporten fra de første par dage. Sikke meget læsning hva? Jeg giver en flaske whiskey til den der har læst det hele.
Nu med blå mærker og respekt for cirkel-spark, vil jeg takke af for denne gang, med en bemærkning om, at jo mere jeg lærer, jo mindre ved jeg
Knus til jer alle!
Pauline og pelsdyrene

Jeg er