Der VAR et yndigt land (udrag a roman) {{forumTopicSubject}}

Jeg ved ikke, om I kender til Svanbrog-sagen?En rigtig uhyggelig pædofilisag fra Nordjylland. Heidi Svanborg, som forsøger, at beskytte børnene har bedt mig skrive om dette emne, så vi kan få udbredt, at der render syge mænd rundt og dækker over hinanden

I kan læse mere om sagen på www.heidisvanborg.dk

Og NU til starten på bogen, som jeg godt kan lide xD



Jamen det er ikke engang løgn! Der VAR et yndigt land, men det er efterhånden ved, at være et stykke tid siden. Jeg kan ikke rigtigt huske hvornår, det var før alt dette fordømte møg. Dengang mit liv bare var som de andres, det var også FØR jeg så Helle. Det er virkelig noget rod, synes du ikke? Ja, jeg må indrømme, at jeg heller ikke forstår hvad der sker her, i vores mellemstore provinsby, nord for Randers. Ja hvad giver du mig? Jeg foretrækker almindelig sladder, ondskabsfuldt, men almindeligt. Har du hørt, at Norma Hansens datter, har fundet sig en ny kæreste? Ja netop, tosse-Normas lille puttehøne, som hun tror er så uskyldig, så uskyldig som ind i helvede. Ja undskyld, jeg ved godt, at mit sprog ikke er det allerpæneste, men jeg har på fornemmelsen, at jeg godt ved hvem der knuste mine ruder sidste sommer, og jeg har på fornemmelsen, at Lilly, Normas datter, også ved en del om det. Det er dét jeg kalder for almindelig sladder. Herligt, måske en smule ondskabsfuldt, men så dejlig skønt. Du ved, man kan blive så dejlig forarget, men ikke overdrevet forarget. Så hopper vi alle ned på den lokale, får en øl og kævler løs. Eller, sådan gjorde man, nu er det jo mere populært med de der trendy cafeer, og man behøver faktisk ikke køre til Randers for, at ramle ind i den slags længere. Næh, for ser du, dem har vi faktisk hele to af heroppe, selvom det næppe kommer til, at ligne en amerikansk storby lige foreløbig. Det passer mig udmærket, alle de der fede mennsker kunne jeg godt undvære. Nej, men nu skal du høre: Tossede Normas, lille Lilly, ja du kan da godt huske hvorfor de kalder hende tossen ikke? Det var jo dengang hun skød sin mand, eller, det siger de i hvert fald, at hun gjrode, hun er aldrig blevet sigtet i sagen, men vores lokale Dupont og Dupont, du ved ligesom i den der fordømte tegneserie jeg ikke lige kan huske navnet på, mener i hvert fald, at hun gjorde det. Det fortalte han mig nede på den lokale for nogle år siden. Han var småberuset, så jeg kan naturligvis ikke sige, at den ene Dupont mener det, men som min gamle mor altid sagde: ”Når folk er fulde, viser de blot deres sande jeg” og det havde hun ret i. du kan godt huske hende, ikke? Vi lagde hende jo i jorden her for nogle år siden, den skrappe tante. Men hun var nu god nok, den gamle, selvom hun kunne have lidt småpsykopatiske træk. Ja, nøjagtigt ligesom ham idioten der kører lige i røven af hende der universitetslæreren. Kan du huske hvad hun hedder? Nej, du skal ikke sige noget, det kommer. Åh ja, jeg har boet her i denne skønne by i mange år, så jeg kender jo de fleste og hende her, glemmer jeg aldrig. De siger, at det skulle være det værd, at komme i bukserne af hende, hun skulle være en vild madamme! Lizette! Det var dét hun hed, tak kammerat! Jo ser du, mor var også lidt sær, ligesom Lizette her. Selvom det forstår jeg nu godt, så længe ham den tyske stodder kører lige to meter i røven af hende. HOV! Det er for resten hende, kan du se det? Den hvide bil, det kan kun være Lizette. Hun løfter hånden og hun vinker til os, vink tilbage og smil. Hun har brug for al den glæde hun kan få, stakkels kvinde! Se der, hvad sagde jeg? Ham den tyske narrepik, han er der igen. Ja undskyld udtrykket og ja, før du får spurgt, jeg HAR faktisk arbejdet inde ved havnen i Randers engang. Det er nok dét det kommer af, man kan sige jeg er miljøskadet. Så jeg jeg nok også få arbejdsskadeerstatning, tror du ikke? Han kører der, hovsa nu fik han overhalet, nu ligger han lige i udstødningsrøret af hende. Vi kan se ham, han kan se hende og tro mig, hun kan se ham. jo det er jeg sikker på, jeg kan se det på hendes øjne, hun har også god grund til, at være bange. Nå, hvor kom jeg fra? Jo, den seneste sladder om Lilly. Jo ser du, hun har fundet sig en rigtig mand, set med Lillys øjne. Jamen hun tror ganske bestemt, det er det ottende vidunder, det er han sikkert også, hvis man er til heroin og den slags. Jeps, han er resterne fra dengang rockerne sad på nordbyen af Randers, som min gode ven Uffe altid sagde, Uffe er ejendomsmægler i Randers, de forbandede stoddere forstår virkelig, at få ejendomspriserne til, at falde. Han har altid hylet af grin over den joke, sådan er der jo nogen der er, jeg, derimod, har aldrig kunnet se det morsomme. Men, jeg er jo heller ikke så sart som visse andre. Du ved, ligesom den med, ude af øje – ude af sind, så lever jeg også lidt sådan. Så længe de bare sidder og sniffer deres heroin, kører på deres motorcykler og hvad de nu laver, og ikke slår folk ned og sådan, jamen så værsgo da. Det er trods alt et frit land vi lever i. det har jeg altid sagt, hvad med dig? Nå men ham her bøllen han…

Åh du kender hverken Lilly eller Norma? Guuud dog, hvor lang tid har du været væk herfra? Ja vi taler vist om et halvt liv siden du… Hvad? Kan du heller ikke huske mig? Om jeg er sikker på, at jeg kender dig? Åh jo, jeg kan kende din stemme og jeg glemmer aldrig et ansigt. Jeg kan ikke huske om du blot har været på et kort visit eller boet her hele livet, hukommelsen kan være lidt smårusten når vi træder udenfor historien, du ved. Kan du ikke huske mig? Jeg får ellers at vide, at jeg er uforglemmelig, ja på grund af mit sprog, nej jeg regner heller ikke med, at skulle i kongelig audiens lige foreløbelig. Hvem jeg er? Ser du, jeg er fortælleren. Og hvis du vil være så rar, at sætte dig ned, så skal jeg fortælle dig den virkelig store nyhed. Nej du behøver ikke tænke på det helt store, dagen er jo lige begyndt, fuglene synger og det trækker ikke op til regn foreløbig. Nu skal jeg fortælle dig om Helle, så sæt dig bare godt til rette, her på bænken, midt i al solskinnet. Det er et dejligt vejr i dag, synes du ikke? Fuglene synger, det gjorde de også den dag Helle blev viklet ind i alt dette her kludder, åh ja de sang på mere end én måde…

Helle arbejdede på den lokale efterskole, som dansk- og musiklærer, sådan havde det efterhånden været i mange år. Hun havde været skolens bedstemor, i et halvt århundrede. Eller, sådan følte hun det i hvert fald!