Hånden på hjertet - Dansk stil {{forumTopicSubject}}

Hånden på hjertet
Når man sidder nede i skolen og hører på ”de populære” snakke, ønsker man tit at man var ”en af dem”. Jeg gør i hvert fald. Nogle gange vil jeg da også mene jeg er ”med i klubben”, men ikke altid. Det kommer tit an på det tøj man har på og hvordan håret sidder. Jeg tror, at mange, et eller andet sted, gerne vil være midtpunkt, bare en gang i mellem, for det kan være rart. Man vil nok helst have at andre skal se én som værende sjov, frisk, og med på en masse. Måske også med på noget, man ikke burde være med på. For eksempel, at drikke uden at have tilladelse fra forældre. Rygning uden tilladelse. Fester uden tilladelse. Ting der kan have konsekvenser, ting man kan få ballade for. For hvis man tør det, så er man sej, hvis man ikke tør, er man bare en kylling, eller en dengse.
Det kan virkelig være svært at prøve at få folk til at opfatte en som man synes de skal. Fordi måske skal alle ikke opfatte én ens? Og så alligevel, på en måde ville det være rart at kunne snakke med alle, om alt? Jeg har problemer med at kunne snakke om de ting jeg oplever, hvor min pony er indblandet, i skolen, da jeg ikke vil ses som en hestefreak. For i de mindre klasser, var jeg den sære hestetøs, og det er ikke et sjovt navn at have hængende. Derfor bliver jeg nødt til at udelade den snak, til senere når jeg skal i stalden. Og den anden vej, hvis jeg har oplevet et eller andet med en fyr, eller en veninde har svigtet mig, eller noget i den stil, så kan jeg ikke rigtig snakke om det i stalden, men det kan jeg i skolen. Hvis jeg har købt nogle nye bukser, så er dem fra stalden ikke interesseret, men det er de i skolen. Hvis jeg har vundet til et stævne er dem fra skolen ikke interesseret, men det er dem fra stalden. Så det er på en måde et lille dobbeltliv, fordi jeg er én i skolen, men en anden i stalden.
Jeg vil nok gerne opfattes som en pige der er til at stole på, en som altid er der og vil lytte hvis man har brug for det, en der ikke bryder aftaler og en man kan snakke med alt om. Jeg vil ikke opfattes som en hestetøs, og heller ikke som en modesnob. Måske vil jeg helst bare være sådan den afslappede stille pige som jeg er? Selvom det ville være rart med mere opmærksomhed engang i mellem. Men presset kan måske blive for stort, for mange forventninger om at være ”perfekt”. Måske er det rarest bare at være den stille afslappede type? Det er sådan jeg helst vil opfattes..


hvad synes i? (:
- ved godt der er nogle kommafejl og sådan, i behøver ikke rette i den (: