{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.540 visninger | Oprettet:

Facts, til dem der gider læse... {{forumTopicSubject}}

Det er vidst tid til at sætte lidt facts herind igen smiley Nogle har vidst fået tilsendt artiklen, - men da den fylder 19 sider, vil jeg tro mange ikke har kunnet overskue at få den læst. Her er derfor et udsnit.. Jeg har selv netop lige læst det hele, og jeg er næsten stum for ord... Ikke alle tingene vidste jeg i forvejen - selvom jeg ellers har læst/studeret en del om bid.

Det er på engelsk, sorry, men brug evt ordbog eller spring videre hvis der er nogle ord der er for svære at forstå - eller endnu bedre - spørg mig!! smiley

Og det er også lidt forvirrende med de henvisninger til billeder, måske, for her kan der jo ikke lige sættes billeder ind. Men det må I også lige se bort fra smiley

Håber I vil give jer lidt tid til at læse det, og bruge det til noget!!

Af Alexander Nevzorov.

Anatomic, physiological, postmortem, biomechanical examinations of consequences of the classical and sport dressage methods can be already summarized and produced as scientifically proven facts.
The works of professors of veterinary medicine and deliverances of doctors of veterinary medicine were summarized. They are: R. Cook, Professor of Veterinary Medicine, Honored Surgeon (USA); H. Strasser, Doctor of Veterinary Medicine (Germany); S. Skinner, Doctor of Veterinary Medicine (USA); E. De Buckeler, Doctor of Veterinary Medicine (England); I. Colloredo-Mannfeld, Doctor of Veterinary Medicine (Austria); Professor Zelenevskij, Director of anatomy department of Veterinary Medicine Academy, and many others.

The Research department of Nevzorov Haute Ecole, together with experts of the Forensic Medical Examination Office in St. Petersburg: Professor V.D. Isakov, Doctor of Medicine, Deputy Chief of Forensic medical examination office for the expert department; Professor B.E. Sysoev, Doctor, Medical examiner of higher category, Candidate of medical science., and the Ballistic Examination Bureau: S.M. Logatkin, Candidate of medical science, Colonel of Medical Service, Deputy Chief of body armor facilities testing laboratory, have conducted studies of the effect of the bit on the horse’s head nerves.
All of the results obtained during examinations and experiments are verified and certified by numerous autopsies (by postmortem studies and dissections).

On the grounds of the expert findings in these studies, autopsies, and dissections, it may be safely said that the principle effect on a horse in so-called “equestrian sport”, regarding the principle of constant pain shock, methodical torture leads to irreversible pathological changes in the horse’s vital organs. What comes next is invalidity and a slow premature death.

No living creature in the world is inflicted with such strong and prolonged painful torture except the horse in so-called “equestrian sport”.

Dressage, in its generally accepted methods, is grounded on use of painful tools only and uses the pain as the main and only lever, like all the rest of the disciplines of equestrian sport. Naturally, so long as this method of action is accepted as constant and the interaction “rider-horse” is impracticable without it, there are heavy abnormal changes that occur in the horse’s organism. These changes can be easily identified both by autopsies (dissections) after death and by clinical diagnostic technique while horse is alive.

But we will consider the autopsy results as the absolutely indisputable and unambiguous, which strike out various treatments, arguments and discussions entirely. It is the dissection that opens all the “secrets” of equestrian sport. That’s why I’m saying: “Let us ask the carcasses of horses killed by dressage. They have nothing to hide but have something to say.”

Extents, severity and nature of internal injury of a horse according to autopsy or dissection findings make it possible to “decipher the pain code” of such a discipline of equestrian sport as dressage. Rummaging the cold muscles, bared nerves, enormous stratified hematomas and dissecting joints and membranes, the picture of “the most elegant sport” is becoming clearer in all its terrible distinctness on the table in the dissecting room.

The cold piece that was a horse just this morning, is phenomenally conspicuous and absolutely honest.

So, what exactly happens on the dressage “battle” or training field? In accordance with all requirements and qualifying standards of any dressage, the horse is forced into false collection (violently flexed poll and engaged hindquarters) by means of special devices, lever force and others.

What happens in a horse’s organism due to false collection? The first consequence of false collection is the full or part crushing of parotid salivary gland (glandula parotis). It is the gland that primarily takes upon itself “the vertical flexion blow”, because of its location. And it suffers most of all and turns into medley, into solid stratified hematoma

The depth of hematoma of different horses vibrated from 3 to 13 (!) centimeters. But each of these horses had glands turned into medley.

The photograph shows clearly the upper subcutis layers are practically unaffected. Their color is natural; they haven’t got any impact marks or external actions.

Affected area is deeper, somewhere at a depth of one centimeter.

Following photos confirm – yes, this is a deep inner lesion which has a traumatic nature.

I give you a comparative photo of the other horse’s autopsy findings. This horse sustained life-time severe subcutaneous injuries. (When he was in agony in a terminal state, he strongly knocked himself against the walls of the stall.)

Look at this – severe but subcutaneous hematoma.

The depth of hematoma is about 3 millimeters, to be more exact from 1 to 3.

But in our case everything is different.

It is obvious that the trauma has “depth origin” and it was caused not due to external causes such as blows or wounds. It is the gland that is located in this place, which actually has to be “grayish-yellowish-pink” color by nature. Its “dressage” color can be seen perfectly well on the photo of dissection too. Prolonged constant squeezing of parotid gland (a forced collection) is accounted for this inner lesion. The gland is squeezed between caudal part of vertical ramus of mandible and atlas. The gland structure is much weaker than any muscular tissue structure. It is easily affected. Five minutes of the collection is enough for some horses.

Poor density of gland (in comparison with muscular tissue density) cannot secure some arteries. Following arteries and veins are pressed and injured with varying degrees due to collection: condylar artery (condylaris), external carotid artery (carotis externa), great auricular artery (ayricularis magna), superficial temporal vein (temporalis superficialis), external maxillary vein (maxillaris externa) and some other arteries and veins.

This is how it looks during trainings and events.

And this is how it looks during autopsy.

Quantities of affected and irritated nerves during the pressing of parotid gland by collection are large. And practically all these nerves are “sensory”.

There are the facial nerves (n. facialis), internal auricular nerves, caudal auricular nerves in the “lesion zone” caused by collection, and the basic branch of caudal auricular nerves. Frontal and lacrimal nerves are subject to an extra amount of pressure.

The effect on all these nerves causes severe stupefying pain shock. You can see a typical hematoma of the parotid gland, caused by dressage, in the photos. Different color of the stratums denotes that hematoma has many stratums and is “accumulative”. By the way, this is a typical picture.

That is to say that they force the horse with profound and very painful trauma of parotid gland (and the sublingual gland as well) into collection again, and go on building up the new stratums of hemorrhages because of compressed vessels and arteries.

In addition, besides an unbearable pain that the horse experiences (the list of affected nerves), the colic was guaranteed for him from the moment his mistress had taken a fancy to take up dressage.

I will briefly explain what the colic is.
The death of every sport horse caused by so-called colic is only a matter of time.
Of course, the crush of parotid gland and the forced collection guarantees it, led to abnormal changes of the whole digestive system. The chemical saliva composition is changing as the parotid glands - the largest of the salivary glands – is crushed and necrotized due to collection; the bit in mouth injure the sublingual gland (glandula sublingualis polystomatica); the mandibular gland (glandula mandibularis) which, relatively speaking, does not suffer as severely, secretes seromucous secretion and its excess upsets the balance of chemical saliva composition. Saliva tests of the sport horse reveals cardinal differences from normal saliva!

And the rest is a technical matter. Heavy pain stresses and the effect of the bit, which is unavoidable in the life of every sport horse, leads to ulcers. Changing of chemical saliva composition and its quantity causes gastritis, colitis and others. Gastritis, colitis, and ulcers provoke colic, which causes the death. The mechanism is so simple that it is unworthy of special discussion. Unfortunately, the outcome is predetermined.

When the “sportsmen” try to whitewash themselves or rehabilitate the sport, they yell the names of the long-lived horses, which were used in so-called equestrian sport during a specified time of their life. The list is traditional, there are just some names. They shuffle their names in different order: Kvadrat, Druzhok, Sophist, Budynok…

Druzhok, Sophist, Budynok, Kvadrat…

Usually when I hear these names I ask them politely, “More!”

Another five names of the horses, who were in sport but somehow contrived to reach the age 20 (with its natural biological 40-year life span), arise with an effort.

I ask for “More!”

Once they picked up even 15 names of horses!

Well, let us suppose (my princely gesture) that there are 100 of them!
God forbid, but the list of those, who survived in Auschwitz, is dozens or even hundreds times longer! The quantity of survivors of the biggest “death factory”, primarily oriented towards the mass murder of the people by Nazis, outnumbers by a hundred times the quantity of horses reached the age 20 in so-called equestrian sport!
But this is sentimental talk; we digressed from the research issue. Let’s return to our subject.

So, we’ve got the proven fact of presence of the intense and constant intravital pain of parotid gland of the dressage horse. There are no doubts due to the lesions character, that during its development any breather was openly and continuously tortured. But there is one factor more.

Due to forced collection the injury of atlantooccipital membrane (membrane atlantooccipital dorsalis et ventralis) is unavoidable.

The membrane tissue is delicate and thin. Its tears and ruptures do not really cause distress to a horse. Just minutes of forced holding of the head in a “vertical flexion” position is enough to tear or injure the membrane tissue. But! As soon as the membranes are torn (and this is inevitable collection sequel) the defense of spinal marrow disappears.

The membranes shield the great foramens between the occipital bone and atlas during flexion and extension of articulation. The most unpleasant thing is that the destruction of atlantooccipital membranes, and the membranes over atlas and axis junction, free the so-called tooth of axis (lig. dentis dorsalis et ventralis), which starts “attacking” the spinal marrow from below. The painful sensations in this area are extremely severe.

By the way, most sound anatomists and pathologists, considering the pain factor, place “membrane factor” before tragedy of parotid gland. It’s only partly true, as the destruction of membranes leads to spinal injury, crush of intervertebral cartilages and consequently heavy compression of ventral parts of vertebrae, and partly crumble the periosteum and even cancellous tissue (substantia spongiosa) according to autopsy findings of the cervical spine by Horst Weiler. Taking into account the super sensitivity of the periosteum, it is very likely that its pain with its inevitable constant injury exceeds the pain of parotid gland crushing.

The impact of tooth of axis “attack” upon spinal marrow is not explored yet. It might be assumed to have both consequences and sensations for a horse, but there is no verified data and I don’t want to sound proof less. Nevertheless there is probably nothing pleasant or good in any painful force, and moreover in direct impact upon the spinal marrow.
However, the physiological outcomes of crushing the parotid gland, compression of vertebrae and tearing of membranes ensures invalidity and bitter death to a horse.
But as I’ve told you, we won’t examine that now. We are solely examining the pain factor as the main “tool” of equestrian sport and its impact on a horse.

The cited findings above make it possible to affirm definitely that the pain factor is very strong, and may be exorbitant. There is no doubt that the pain factor is the very tool by means of which they control a horse. It is clear that all so-called “sports” horses are similarly injured. Only one thing is incomprehensible: How and why does the horse stand for such severe pain? Why, while enduring steady excruciating pain in the poll and behind the jowls, does the horse continue moving, jumping or performing passage? Is there more severe pain which “sentences” horse to obedience?

But again we need to receive an unambiguous reply. The reply excludes any use of “believe – don’t believe”. We need the facts of physical proof, not just belief.

There is such pain.

About the torture effect of the bit on a horse’s mouth, it was already described in great detail.
This torture is scientifically proven by veterinary medicine fact. But let’s ask the dead horse again. And give a fair hearing to it, this time concerning dressage.

So… this is diastema (margo interalveolaris) the place which the bit effects. The photograph shows clearly common hematomas – the results of using the bits. The photos fix the typical injury of the lower jaw bone periosteum where the diastema is (i.e. “bars of the mouth”). This injury is practically a standard of every sport horse.

Next to injured jaw bone is the jaw bone with diastema of the horse who never knew the bits.

The next photo shows why the bit is placed right here.

Here in margo interalveolaris, in diastema the most sensitive part of trigeminal nerve is located (I pick it up by scissors on photo). There is no submucosal layer on the margo interalveolaris and the bit affects the nerve directly. The nerve is supersensitive.

The bit beats and presses right on this place.

What is the force of beating and pressing?

In the course of recorded experiments it was found out that the jerk effort by the bit causes the press force of 300 kg per square centimeter. “An ordinary” typical effort by so-called “good hands”, is about 120-130 kg per square centimeter. That is 120-130 kg straight to the nerve.

According to descriptive adjectives the pain like that in the area of the nerve is called “especially acute, burning, paralyzing”.

(Perhaps the “jerking” pressure is in fact much stronger. But neither dynamometers nor special equipment of the Forensic Medical Examination laboratory, are able to measure the stronger efforts. The instruments returned an off-scale reading just because of the typical equestrian sport “sawing” and force tensions.)

All the experiments were carried out together with specialists and experts of Forensic Medical Examination Office in St. Petersburg, veterinarians and journalists. The experiments were formally recorded and videotaped. Thus, whether one agrees with outcomes of experiments or not, it is really “the matter of sight but not of belief”.

In the course of experiments emerged the traumatic degree of pressure on the tongue of the horse.
The anatomical model of the tongue made from ballistin was practically crushed by easy “good” effort of the hands of a thirteen-year-old boy.

(The material closest fits to the structure and density of living tissues in everything except flexibility since in forensic medical examination the ballistin is used to register the hit or pressure). The main pressure of the bit acts upon places where the lingual nerve (lingualis) plexus is located. The bit causes a pressure on the tongue of 100 kg per square centimeter (it is ordinary rein tension, which acts as a lever for the bit of course) and the jerk intensifies the pressure till it reaches 250-300 kg per square centimeter. Or rather on the lingual nerve which is supersensitive as well. (White branch on the model is a lingual nerve (lingualis), and yellow branch is a motor sublingual nerve (hypogrlossus).)

I believe there is no need to describe the painful sensation due to a pressure of 200-300 kg on the sensory nerves. The real tongue would take such pressure but, owing to super flexibility of living organic tissue, all of the more muscular tissue would reshape immediately. It would sustain an injury, but the pressure wouldn’t make such a mark on it as on artificial ballistin. Let’s continue.

Another branch of trigeminal nerves sustains a hit. This branch is located in the chin groove under which a curb chain runs. This place is almost out of muscular tissue, there are only skin, the branch of nerves and periosteum there.

What can the curb chain do, the very standard curb chain on a standard curb bit? The curb chain applies pressure to the bone and nerve of more then 300 kg per square centimeter. Except force measurement instruments which gave all these figures the degree of curb chain effect force were registered in another way. Another model of a horse head was made from material withstanding the pressure of about 100 kg till it breaks with its thickness of 3 cm.

TWO EXPERTS of various ages and constitution using two different models BROKE OFF the lower jaw just at once after first tension of reins, which confirms the instruments readings.
Clearly that horse bone is able to withstand much stronger pressure on this place, but we talk not on functional damages but on pain degree that horse feels which caused by using of standard sports equipment.

Now, let us consider THE HARD PALATE (palatum durum). Both the curb port and the central part of the snaffle cause equal effect on “gently rolled tissue”, on mucous of palatum durum. The only difference is that pressure of curb port is almost constant and the hits by the central part of the snaffle are more abrupt but occasional. The thickness of masticatory mucous is from 2mm (of grooves) to 6mm (of ridge).

Between this thin layer of mucous membrane and palatine bones the thick rete of palatine nerve (n. palatines major) is located. This thin layer of mucous membrane is unable to protect the palatine nerves against the hits and pressure of 180-200 kg per square centimeter caused by the bit. The hematomas under the mucous membrane, which can be perfectly seen on the dissection photographs, give an idea of the amount of pressure force (degree of pain).

These photos fix real thickness of hard palate mucous membrane.

We might continue talking about the impact upon the teeth and lips, or how they shove the horse’s tongue into its throat, about the injuries of epiglottis and so on, but many thorough researches are dedicated to it.
But we talk about the PAIN DEGREE only, or rather about how severe that pain should be to make the horse “forget” about the pain in poll and in the area of the parotid gland.

Performed experiments obtained figures which are easily converted to physiologic sensations. These provide unequivocal evidence that pain in the mouth is more intense, sharper, more “hypnotic”, than even such severe pain as pain in the decomposing gland and crumbling vertebrae. Therefore the horse “obeys”.
The medals of Van Grunswen or Poturaeva speak volumes about that as well, though.

I have to confess when I saw the first findings of examinations I couldn’t believe my eyes. I didn’t believe the experts. I didn’t believe the instruments. We changed dynamometers and electronic sensors twice. But everything repeated again and again. I didn’t realize that even ordinary “gentle” action of bit in the mouth is so painful.

I knew that the pain exists, that it is strong (I also used to work with the bit in the past), but I was not ready for figures of 100, 200 and 300 kg per square centimeter. It seemed to me that with the effect like that, the horse’s head would fall apart during the first training. But we deal with very strong, very buoyant flesh, with very powerful physiology and very substantial osseous system. So, 300 kg per square centimeter is not the limit yet. The head does not fall apart. This just paralyzes the pain.

By the way, the experiments were conducted on real cadaver horse heads. With the pressure of 300 kg the horse flesh really does not “fall apart”. Severe inner “paralyzing” injures are inflicted but there are no external damages. (The real horse mandible can be fractured after the effect of 450-600 kg, the “old School” curb-bits by S. de la Brove, D. Izvitti design ensure that effect).

Ordinary sports curb-bit, or the one that is used in classic, just crack the periosteum. They can exceed the pressure of 300 kg but just a little. The dilettante who wants to believe in the myths of equestrian sport, cannot see the severe injuries, they are not clear.

Veterinarians stay silent in a cowardly manner. They make a living serving the sport. 99% of their “client base”, profit, connection, and career ladder is in sport.

Yes, everything connected with show jumping and dressage is steady painful torture for any horse. Everyone who deals with a horse liberated from painful action knows that the horse with the ability to “vote”, with belief that the torture is over forever, has nothing in common with the downhearted sports horse moving under the hypnosis of constant pain.

For many years sportsmen have been generating lots and lots of lies about horses. They consider the drilled, forced, openly “painful” movements which have nothing in common with nature biomechanics of a horse, “beautiful”, and they award the medals to each other when the horse shows these movements. The more there is a “pain component” and marionette in movements of a horse the higher the mark. It is a concern for either so-called “sport” or so-called “classics”.

However, it is a sentimental talk again. We have scientifically proven facts which dot the i’s at last.

So, we can sum up and get back to the starting point of the research. People who take up so-called “dressage” are looking for some “special” feelings in it.

They get them.

Every movement by the bit in the mouth, by the spurs and the whip, has a purpose and results in causing more or less pain to a horse. This is the main irrevocable “component” of their pastime.

Do they know about the pain they cause a horse? Do they know that they kill the horse?

Of course, you could say that about 100% of dressage riders both in sport and “classics” are barbarians. Illiterate barbarians who have no idea about parotid gland structure, facial nerve branch, about super vulnerability of the mandibular gland… They know nothing about the horse, about his anatomy, how he moves, and what he feels.

Yes, it is so.

They are barbarians, it must be confessed at last. Nuno Oliveira, Alois Podhajsky and Guerinier were barbarians, too. All those people really have not (had not) any notion on strength and structure of a “toy” they break (broke) for “sensations”, self-affirmation and some “aesthetic ideals”.

Arthur Kottas, the star of the School of Vienna, toured Moscow not long ago and without scruple demonstrated in public complete incompetence about anatomy and physiology of a horse. Needless to say about dressage riders in so called sport. That is to say that if they are illiterate, if they don’t feel the horse, don’t understand and don’t know his anatomy and physiology, do they just realize nothing, are they “honestly mistaken”?

What drives them then, they who are worshiping fanatically with awe the pastime which is based on causing severe traumas and violent pain to the breather? Their fanaticism is so strong that any possibility of relationship with a horse, which excludes pain and death of a horse, they take loathingly?!!

Alas, there is such a science as psychology and it discovered everything long ago. It is known that it does not matter whether a person possesses the knowledge of what he does or not, he senses some feelings… about what he does. This is called sense perception, emotional knowledge.

The information, value and accuracy of this sense perception, containing dozens, even hundreds of sensations, nuances and instincts, can rival the scientific knowledge… But it differs from scientific knowledge quite cardinally… It is impossible to express. It is difficult to formulate and to note. But that doesn’t mean it does not exist. In short, a person who ruins a horse realizes what he does. Not on a scientific knowledge level, but on an emotional knowledge level.

The possibility to force, tear and pull about the flesh in its both deep and subcutaneous stratums, to triumph over the breather, by the name of HORSE, methodically via pain are probably the very feelings they look for in dressage.

Has anybody the heart to call the dressage a normal pastime of sane people? But then it is quite clear through the analogy with BDSM. And it is fully justified.

Everything stated above does not apply to the persons whose pictures were used to illustrate these studies. I accept that these persons could not realize the fateful consequences of their pastime to a horse. I testify that all sportsmen on the photos acted according to all standards of behavior established in equestrian sport, and in full conformity with all guidelines of the FEI.


Alexander Nevzorov.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Facts, til dem der gider læse...
  • #1   4. jul 2008 Det var sørme langt smiley Hehe...

  • #2   4. jul 2008 Guud hvor er det dog langt, og så på ENGELSK ! O.O

    Det rækker mine sprogevner ikk til ! xD


  • #3   4. jul 2008 findes der ikke en side hvor man kan oversætte sådan mnoget er bare dårlig til engelsk...så fatter ikke halvdelen smiley

  • #4   4. jul 2008 forstår ikk engelsk, hvis det var på dansk ville jeg med glæde læse det

  • #5   4. jul 2008 Tsk... Jamen dog smiley

    Jeg tror desværre ikke lige jeg har tiden til at oversætte det hele til dansk smiley

    EJ HVOR NICE!! Google er din ven!! Vidste ikke at google havde en translator smiley

    Skal lige læse det danske igennem før jeg poster det, for at tjekke fejl - det er jo ikke sikkert oversættelsen er helt korrekt.. I får det lige straks!!


  • #6   4. jul 2008 HAHAHAHA! Det er bare totalt nisse-engelsk nu... LOL!
    Det kommer til at tage lidt tid..


  • #7   4. jul 2008 Der blev lige sat en dansk udgave ind af en - tak!!! Men der er ekstremt mange fejl i, som jeg netop sidder og er ved at rette smiley Jeg poster en læselig udgave lige snart smiley

  • #8   4. jul 2008 Netop, det var den jeg fandt også smiley Er stadig ved at rette i den..

  • #9   5. jul 2008 Jeg gik lige lidt kold i det i går aftes, men arbejder på det nu!
    Jeg skal nok se om jeg kan huske at sende besked til dig, hvis ikke du når at læse det smiley


  • #10   5. jul 2008 SÅ NU FÅR I DET! smiley Der er dog stadig noget af det, som måske ikke er helt let at forstå smiley Og selvfølgelig, alle de betegnelser for tingene i hesten er nok ikke lige til at forstå, med mindre man ved det. Men man kan søge efter det - ellers kan jeg forklare hvor det er henne på hesten o.s.v, hvis I ønsker det smiley

    God læselyst!


    Anatomiske, fysiologiske, postmortem, biomekaniske undersøgelser af konsekvenserne af metoderne i klassisk- og konkurrence dressur kan allerede sammenfattes og fremstilles som videnskabeligt dokumenterede fakta.
    Værker af professorer af veterinærmedicin og udtalelser af læger af veterinærmedicin blev opsummeret. De er: R. Cook, professor i veterinærmedicin, hædret Kirurg (USA); H. Strasser, Doctor of Veterinary Medicine (Tyskland); S. Skinner, Doctor of Veterinary Medicine (USA); E. de Buckeler, Doctor of Veterinary Medicin (England); I. Colloredo-Mannfeld, Doctor of Veterinary Medicine (Østrig); professor Zelenevskij, direktør for anatomi department of Veterinary Medicine Akademi, og mange andre.

    The Research departementet Nevzorov Haute Ecole, sammen med eksperter fra de retsvidenskabelige Lægetilsyn kontor i St. Petersborg: Professor VD Isakov, Doctor of Medicine, vicechef for Retsvidenskab lægeundersøgelse kontor for eksperten afdeling; professor BE Sysoev, læge, Medicinsk eksaminator i højere kategori, kandidat for lægevidenskaben., og ballistiske Undersøgelse Bureau: SM Logatkin, kandidat for lægevidenskaben, Colonel for Medicinsk Tjeneste, vicechef for kroppens udrustning faciliteter prøvningslaboratorium, har foretaget undersøgelser af virkningen af et bid på hestens hoveds nerver.
    Alle de opnåede resultater i løbet af undersøgelser og eksperimenter er verificeret og attesteret af talrige autopsies (ved postmortem undersøgelser og dissektioner).

    På grund af eksperternes resultater i disse undersøgelser, autopsies, og dissektioner, kan det være sikkert sagt, at virkningen på en hest i den såkaldte "konkurrence sport", med hensyn til princippet om konstant smerte chok, metodisk tortur fører til uoprettelige patologiske forandringer i hestens vitale organer. Det næste er invaliditet og en langsom tidlig død.

    Ingen levende væsener i verden er påført så stærk og langvarig smertefuld tortur undtagen hesten i den såkaldte "konkurrence sport".

    Dressur i sin almindeligt anerkendte metode, er baseret på brug af smertefulde værktøjer og bruger smerten som det vigtigste og eneste løftestang, ligesom alle resten af discipliner for hestesportskonkurrencer. Naturligvis, så længe denne form for indsats er accepteret som konstant og samspillet "rytter-hest" er umuligt uden at det, der er svær unormale forandringer, som opstår i hestens organisme. Disse ændringer kan let identificeres både ved autopsies (dissections) efter døden og ved klinisk diagnostisk teknik, mens hesten er i live.

    Men vi vil overveje obduktionens resultater som absolut indiskutabel og entydige, som helt overstreg forskellige behandlinger, argumenter og diskussioner. Det er den dissektionsmetode, der åbner alle "hemmeligheder" af konkurrence sport. Det er derfor, jeg siger: "Lad os spørge slagtekroppene af heste dræbt af dressur. De har intet at skjule, men har noget at sige. "

    Omfang, sværhedsgrad og karakter af intern skade af en hest er efter resultater af obduktion eller dissektion muligt at "dechifrere smerten kode" af en sådan disciplin i konkurrence sport som dressur. Gennemsøgning af kolde muskler, blottede nerver, enorme stratificeret hematomas og dissektion af leddene og membraner, billedet af "den mest elegante sport" er ved at blive klarere i al dens frygtelige selvstændighed på bordet i dissektions rummet.

    Det kolde stykke, der var en hest netop her til morgen, er fænomenalt iøjnefaldende og helt ærlig.

    Så, hvad der sker på dressur "kamp" eller uddannelsesområdet? I overensstemmelse med alle krav og kvalificerede standarder for enhver dressur, er hesten tvunget i falsk samling (voldeligt bøjet nakke og aktiveret bagpart) ved hjælp af særligt udstyr, løftestangs krafter og andre.

    Hvad sker der i en hestens organisme på grund af falsk samling? Den første konsekvens af falsk samling er fuld eller delvis knusning af øre-spytkirtel (glandula parotis). Det er den kirtel, som primært tager sig af "den vertikale flexion", på grund af dens placering. Og det lider mest af alle og bliver til blanding, i fast stratificeret hematoma

    Dybden på hematoma af forskellige heste varierer fra 3 til 13 (!) centimeter. Men hver af disse heste havde kirtler omdannet til ”miskmask”.

    Billedet viser klart den øvre subcutis lag er næsten upåvirket. Deres farve er naturligt, de ikke har nogen indvirkning mærker eller eksterne aktioner.

    Berørte område er dybere, eller andet sted på en dybde på en cm.

    Efter fotos bekræfte - Ja, det er en dyb indre læsion, der har en traumatisk karakter.

    Jeg giver dig en sammenlignende foto af den anden hest's obduktionsresultater. Denne hest lidt længere levetid svær subkutan personskader. (Når han var i ro i en terminal tilstand, bankede han kraftigt mod væggene i stalden.)

    Kig på dette - svær men subkutan hematoma.

    Den dybde på hematoma er omkring 3 millimeter, til at være mere præcise fra 1 til 3.

    Men i vores tilfælde alt er anderledes.

    Det er indlysende, at traumer har "dyb oprindelse", og det skyldes ikke eksterne årsager såsom slag eller sår. Det er den kirtel, der er placeret på dette sted, som rent faktisk er at være "grayish-gullig-pink" farve af natur. Dens "dressur" farve kan ses helt godt på fotografiet af dissektion også. Langvarig konstant klemmen i parotideale kirtel (en tvungen samling) tegnede sig for den indre læsion. Den kirtel er klemt mellem de caudale del af vertikal ramus af mandible og Atlas. Den kirtels struktur er meget svagere end nogen muskelkraft vævs struktur. Det er let at påvirke. Fem minutter af samlingen er nok for nogle heste.

    Dårlig tæthed af kirtel (i sammenligning med muskelkraft væv massefylde) kan ikke sikre nogle arterier. Efter arterier og vener er pressede og tilskadekomne med varierende grader på grund af indsamling: condylar arterie (condylaris), ydre carotis arterie (carotis ekstern), stor auricular arterie (ayricularis magna), overfladiske tidsmæssige vene (temporalis superficialis), ydre maxillary vene (maxillaris ekstern) og nogle andre arterier og vener.

    Dette er hvordan det ser ud i løbet af træning og arrangementer.

    Og det er, hvordan det ser ud under obduktionen.

    Mængder af ramte og irriterede nerver under presning af parotideale kirtel ved samlingen er store. Og praktisk taget er alle disse nerver "sensoriske".

    Der er ansigtets nerver (n. facialis), intern auricular nerver, caudale auricular nerverne i "læsion zone" forårsaget af samlingen, og den grundlæggende gren af caudale auricular nerver. Frontale og lacrimal nerver er underlagt et ekstra pres.

    Effekten på alle disse nerver forårsager alvorlig bedøvende smerte-chok. Du kan se en typisk hematoma af de parotideale kirtel, som er forårsaget af dressur, i billeder. Forskellen i farven på stratums angiver, at hematoma har mange lag og er "akkumulerende". For resten, dette er et typisk billede.

    Det vil sige, at de gældende hesten med dyb og meget smertefulde traumer af parotideale kirtel (og den sublinguale kirtel såvel) tvinges til samling igen, og fortsætter opbygningen af de nye lag af blødninger grund af sammenpressede blodårer og arterier.

    Kraftige smerter understreger virkningen af de bid, som er uundgåelige i livet i al heste-sport, og de kan føre til mavesår. Ændring af den kemiske spyt-sammensætning og dens mængde årsager gastritis, colitis og andre. Gastritis, colitis, og sår fremkalder kolik, hvilket forårsager dødsfald. Den mekanisme er så enkle, at det er uværdigt for særlig drøftelse. Desværre er resultatet forudbestemt.

    Når "sportsfolk" forsøge at renvaske sig selv eller istandsættelse sport, nævner de navnene på de heste, der har levet længe, som blev anvendt i de såkaldte konkurrencer i et bestemt tidspunkt af deres liv. Listen er traditionel, der er blot nogle navne. De nævner deres navne i forskellig rækkefølge: Kvadrat, Druzhok, Sophist, Budynok…

    Druzhok, Sophist, Budynok, Kvadrat…

    Normalt når jeg hører disse navne jeg spørger dem høfligt, "Mere!"

    Et andet fem navne på de heste, der var i sporten, men på en eller anden måde konstruerede til at nå den alder, 20 (med sin naturlige biologiske 40-årige levetid), opstår med en indsats.

    Jeg beder om "Mere!"

    Når de tages op endnu 15 navne på heste!

    Nuvel, lad os antage (min fyrstedømme gestus), at der er 100 af dem!
    Gud forbyde det, men listen over dem, der overlevede i Auschwitz, er snesevis eller endda flere hundrede gange længere! Mængden af overlevende af de største "døds fabrikker", primært rettet mod massemord af de mennesker, som nazisterne, outnumbers af et hundred gange den mængde af heste fyldt 20 i såkaldte ridning sport!
    Men dette er sentimental snak, vi kom bort fra fra forskning spørgsmål. Lad os vende tilbage til vores emne.

    Så har vi fået bevist tilstedeværelsen af den intense og konstante smerte ved parotideale kirtel i dressur heste. Der er ingen tvivl på grund af de læsioners karakter, at under udviklingen blev ethvert

    På grund af tvungen samling er skaden i atlantooccipital membran (membran atlantooccipital dorsalis et ventralis) uundgåelig.

    Membranens væv er sarte og tynde. At splitte og bryde den, forårsage egentlig ikke pinsel for en hest. Bare minutters tvunget bedrift af hovedet i en "vertikal flexion" er nok at rive eller beskadige membranens væv. Men! Så snart membraner er revet (og dette er uundgåeligt en konsekvens af tvungen samling) forsvinder forsvaret af rygmarv.

    (starten af det her afsnit er rent volapyk, og jeg kan ikke rigtig få meningen frem)
    Membranernes skjold den store foramens mellem occipital knoglen og Atlas under flexion og udvidelse af artikulation. De mest ubehagelige ting er, at ødelæggelsen af atlantooccipital membraner, og membraner over atlas og akse vejkryds, fri den såkaldte tand for aksen (lig. dentis dorsalis et ventralis), som starter "angriber" rygmarv fra nedenfor. Den smertefulde fornemmelse på dette område er yderst alvorlig.

    For resten, de mest kloge anatomists og patologer, overvejer smerten faktoren, og sætter "membran faktor" før tragedien i parotideale kirtel. Det er kun delvist rigtigt, da ødelæggelsen af membraner fører til rygmarvslammelse, knuses af intervertebral brusk og dermed tung komprimering af ventral dele af ryghvirvler, og dels smuldre periosteum og endda cancellous væv (substantia spongiosa) i henhold til obduktionsresultater af cervikal columna af Horst Weiler. Under hensyntagen til de super følsomhed periosteum, er det meget sandsynligt, at dens smerte med dens uundgåelige konstante skade overstiger den smerte af parotideale kirtel knusning.

    Virkningen af tand for akse "angreb" på rygmarv ikke er udforsket endnu. Det kan antages at have konsekvenser for en hest, men der er ingen kontrollerede data, og jeg ønsker ikke at lyde ”selvsikker”. Alligevel er der formentlig ikke noget behageligt eller godt i alle smertefulde påvirkninger, og desuden i direkte indflydelse på rygmarv.
    Men de fysiologiske resultater af at knuse de parotideale kirtel, komprimering af ryghvirvler og overrevne membraner sikrer, invalide-og bitre død til en hest.
    Men som jeg har fortalt dig, vil vi ikke undersøge det nu. Vi vil se på smerte faktoreren som det vigtigste "værktøj" af ride sporten og dens indvirkning på en hest.

    Det, der er nævnt ovenover, gør det muligt at bekræfte, at de smerter faktorer er meget stærke, og kan være urimelige. Der er ingen tvivl om, at den smerte faktor er det værktøj hvormed de kontrollerer en hest. Det er klart, at alle såkaldte "sports"heste er ligeledes såret. Kun én ting er uforståeligt: Hvordan og hvorfor udholder hesten sådanne alvorlige smerter? Hvorfor, mens varige stød ulideligt smerter i nakke og bag kæben, fortsætter hestenmed at bevæge sig, hoppe eller udøvende passage? Er der mere alvorlige smerter som "tvinger" hest til lydighed?

    Men igen, vi har brug for at få et entydigt svar. Svaret udelukker enhver brug af "tror - tror ikke". Vi har brug for de faktiske fysiske bevis, ikke bare tro.

    Der er sådan en smerte.

    Den pinefulde virkning af bidet i hestens mund, er allerede beskrevet i stor detalje.
    Denne tortur er videnskabeligt bevist af veterinærmedicin kendsgerning. Men lad os spørge den døde hest igen. Og give en retfærdig rettergang, denne gang mht. dressur.

    Så… det er diastema (margo interalveolaris) det sted, hvor bidet påvirker. Billedet viser tydeligt fælles hematomas - resultaterne af at anvende bid. De billeder fastsætte den typiske skade af den nederste kæbe knogle periosteum hvor diastema er (dvs. "stænger af munden"). Denne skade er nærmest en standard for enhver sport hest.

    Ved siden af den skadelidte kæbe knogle er kæbe knoglen med diastema af en heste der aldrig har haft bid i munden.

    Det næste billede viser hvorfor bidet er placeret lige her.

    Her i margo interalveolaris, diastema er den mest følsomme del af trigeminal nerven er placeret (jeg løfter nerven med saks på billedet). Der er ingen submucosal lag på margo interalveolaris og bidet påvirker nerve direkte. Den nerve er superfølsom.

    Bidet banker og presser ret på dette sted.

    Hvad er kraften af slag og pres?

    I løbet af forsøgene blev det konstateret, at et pludseligt ryk fra bidet årsager pres med en kraft på 300 kg pr kvadrat cm. "En almindelig" typiske indsats fra såkaldte "gode hænder", er ca 120-130 kg pr kvadrat cm. Det er 120-130 kg direkte til nerven.

    Ifølge beskrivende adjektiver, er smerten i det område på nerven kaldet "særligt akut, brændende, lammende".

    (Måske er presset fra et "pludseligt ryk" i virkeligheden langt stærkere. Men hverken dynamometre eller særligt udstyr i de retsvidenskabelige Lægetilsyn laboratorium, er i stand til at måle stærkere indsats. Instrumenterne returnerede en off-skala læsning kun på grund af den typiske "savning" og kraft spændinger.)

    Alle forsøg blev udført sammen med specialister og eksperter af Retsmedicinske Lægetilsyn kontor i St. Petersborg, dyrlæger og journalister. Forsøgene blev formelt registrerede og optaget på video. Således, uanset om man er enig med resultaterne af eksperimenter eller ej, er det virkelig "spørgsmål om observation og ikke om tro".

    I løbet af forsøgene steg graden af det traumatiske pres på tungen af hesten.
    Den anatomiske model af tungen blev næsten knust ved let "god" indsats i hænderne på en tretten-årig dreng.

    (Materialet passer bedst muligt til strukturen og tæthed af levende væv i alt undtagen fleksibilitet, da det i retsmedicinske lægeundersøgelse bruges til at registrere slag eller tryk). Det største bid-forårsagede pres ligger på stedet, hvor lingual nerve (lingualis) plexus er placeret. Bidet medfører et tryk på tungen på 100 kg pr kvadrat cm (det er et almindelig tøjle-træk, der fungerer som en løftestang for bidet naturligvis) og et pludseligt stød intensiverer presset indtil det når 250-300 kg pr kvadrat cm. Eller snarere på lingual nerve som også er super-følsom. (White filial på modellen er en lingual nerve (lingualis), og gul filial er en motor sublinguale nerve (hypogrlossus).)

    Jeg mener, at der ikke er behov for at beskrive den smertefulde følelse forårsaget af et tryk på 200-300 kg på sensoriske nerver. Den virkelige tunge ville tage et sådant pres, men på grund af super fleksibilitet af levende organisk væv, ville alle de mere robuste væv omforme straks. Det ville forårsage en skade, men pres ikke ville gøre et sådant mærke i det som kunstig ballistin. Lad os fortsætte.

    En anden gren af trigeminale nerver bliver udsat for slag. Denne ”afdeling” er beliggende i hage-rillen under hvilken jern kæden sidder (stangbid o.s.v.). Dette sted er næsten uden muskel-væv, der er kun hud, grenen af nerver og periosteum der.

    Hvad kan kæden gøre – den almindelige kæde på et standard ”kæde bid”? Kæden påfører pres på ben og nerve med mere end 300 kg pr kvadrat cm. Bortset kraft målings-instrumenter, som gav alle disse tal, blev omfanget af bremse-kædens kraft registreret på en anden måde. En anden model af et hestehoved blev lavet af materiale til at modstå presset fra omkring 100 kg indtil den bryder med sin tykkelse på 3 cm.

    TO EKSPERTER af forskellige aldre og bygning benyttede to forskellige modeller, og brækkede den nederste kæbe bare på én gang efter første spænding i tøjlerne, hvilket bekræfter instrumenternes behandling.
    Klart nok, er hestens ben i stand til at tåle meget stærkere pres på dette sted, men vi taler ikke om funktions skader, men den smerte grad, hesten føle som forårsaget af standard sportsudstyr.

    Nu, lad os tage den hårde gane (palatum durum). Både under-kæden og den centrale del af snaffle (bridonbid) forårsage lige stor effekt på "blidt rullet væv" og på slimhinden af palatum durum. Den eneste forskel er, at presset fra under-kæden er næsten konstant og slag fra den centrale del af snaffle er mere pludselige men lejlighedsvis. Tykkelsen af mastikatorisk mukøse er fra 2mm (grooves) til 6mm (af ridge).

    Mellem dette tynde lag af slimhinderne og palatine knogler er den tykke del af palatine nerve (n. palatines major) placeret. Dette tynde lag af slimhinde er ikke i stand til at beskytte den palatine nerve mod slag og tryk på 180-200 kg pr kvadrat cm forårsaget af bidet. De hematomas under slimhinden, som kan være perfekt set på dissektion fotografier, give en idé om størrelsen af pressets kraft (graden af smerte).

    Disse fotos fix reelle tykkelse af hårde gane slimhinde.

    Vi kan fortsætte med at tale om virkningen på tænderne og læberne, eller hvordan de skubber hesten's tunge tilbage i halsen, om skaderne i epiglottis og så videre, men mange grundig research er dedikeret til det.
    Men vi taler om smerte GRADEN alene, eller rettere sagt om, hvordan stor smerten skal være for at gøre at hesten "glemmer" om smerte i nakken og på det området ved parotideale kirtel.

    Udførte eksperimenter indhentet tal, der let kan konverteres til fysiske fornemmelser. Disse giver entydige beviser for, at smerter i munden er mere intens, skarpere, mere "hypnotiske", end selv så alvorlige smerter som smerter i nedbrydningen af kirtelen og smuldrende ryghvirvler. Derfor "adlyder" hesten.

    Jeg må indrømme, da jeg så de første resultater af undersøgelserne kunne jeg ikke tro mine øjne. Jeg kunne ikke tro eksperterne. Jeg troede ikke på instrumenterne. Vi har ændret dynamometre og elektroniske sensorer to gange. Men alt blev gentaget igen og igen. Jeg var ikke klar over, at selv almindelige "mild" brug af bid er så smertefuldt.

    Jeg vidste, at smerten fandtes, og at de var stærke (jeg har også brugt bid i fortiden), men jeg var ikke over at det var tal som 100, 200 og 300 kg pr kvadrat cm. Det forekom mig, at med dén virkning, ville hestens hovede falde fra hinanden under den første træning. Men vi beskæftiger os med meget stærk, meget kraftig kød med meget kraftfuld fysiologi og meget betydelige benagtig system. Så, 300 kg pr kvadrat cm er ikke grænse endnu. Hovedet falder ikke fra hinanden. Det bliver blot lammet af smerten.

    Resten af forsøgene blev gennemført på reelle cadaver heste- hoveder. Med tryk på 300 kg falder hestens kød virkelig ikke " fra hinanden". Svær indre "lammende" skader er påført men der er ingen ydre skader. (Den virkelige heste-kæbe kan blive splittet, når virkningen er på 450-600 kg, - den "gamle skole" ”kæde bid” ved S. de la Brove, D. Izvitti design giver uden tvivl denne virkning).

    Ordinært sports ”kæde-bid”, eller den ene, der bruges i klassisk, knækker kun periosteum. De kan overstige det tryk på 300 kg, men bare en smule. De dilettaner der ønsker at tro på myter om ride-sporten, kan ikke se de alvorlige skader, for de er ikke tydelige.

    Dyrlæger forblive tavs på en kryster-agtig måde. De tjener på grund af sporten. 99% af deres "kundegrundlag", fortjeneste, tilslutning, og karrierestigen er i sporten.

    Ja, alt er forbundet med spring og dressur er stabil smertefuld tortur for enhver hest. Alle der beskæftiger sig med en hest befriet fra smerterne ved, at hesten med evnen til at "vælge", med overbevisning om at torturen er slut for evigt, intet har til fælles med modfaldne sportsheste, der bevæger sig under hypnose af konstante smerter.

    Gennem mange år har sports-folk skabt masser og masser af løgne om heste. De anser rutinefulde, tvungne, tydeligt "smertefulde" bevægelser, der intet har til fælles med naturlige bevægelser af en hest, for værende "smukke", og de tildele medaljer til hinanden, når hesten viser disse bevægelser. Jo større "smerte komponent" og marionetdukke i hestens bevægelser, des højere præmier. Det er en sag for enten såkaldt "sport" eller såkaldt "klassisk".

    Men det er en sentimental tale igen. Vi har videnskabeligt dokumenterede fakta, som omsider sætter prikken over i'et.

    Så kan vi opsummere og komme tilbage til udgangspunktet for forskning. Folk der rider "dressur" er på udkig efter nogle "specielle" følelser i det.

    De får dem.

    Enhver bevægelse af bidet i munden, af sporer og pisk, har et formål og resultater i forårsager mere eller mindre smerter til en hest. Dette er den vigtigste uigenkaldelig "komponent" af deres oplevelser.

    Kender de den smerte, de forårsager en hest? Ved de, hvordan de dræber hesten?

    Selvfølgelig, man kan sige, at omkring 100% af dressur ryttere både i sport og "klassisk" er barbarer. Analfabeter og barbarer der ikke har nogen idé om den parotideale kirtels struktur, facial nerve filial, om den utrolige sårbarheden af den mandibular kirtel… De ved intet om hesten, om dens anatomi, hvordan den bevæger sig, og hvad den mener.

    Ja, sådan er det.

    De er barbarer, det må omsider indrømmes. Nuno Oliveira, Alois Podhajsky og Guerinier var barbarer også. Alle disse mennesker har virkelig ikke (havde ikke) enhver ide om styrken og strukturen i "legetøj" de knuser (knuste) på grund af "sensation", selvstændig bekræftelse og nogle "æstetiske idealer".

    Arthur Kottas, stjernen af School of Vienna, turnerede Moskva for ikke så længe siden og uden skrupel demonstrerede i offentlighed komplet inkompetence om anatomi og fysiologi af en hest. Det er hvad man kan sige om dressurryttere i sport. Det vil sige, at hvis de er analfabeter, hvis de ikke føler, at hesten ikke forstår og ikke kender dens anatomi og fysiologi, kan de ikke indse noget, har de "fuldstændig taget fejl"?

    Desværre er der sådan en videnskab som psykologi, og den forklarede alt for længe siden. Det er velkendt, at det er ligegyldigt, om en person i besiddelse af den viden om, hvad han gør eller ej, han sanser nogle følelser… om, hvad han gør. Dette kaldes opfattelsen af følelser, emotionel viden.

    Den oplysning, værdi og nøjagtighed i denne opfattelse af følelser, der indeholder snesevis, selv hundredvis af fornemmelser, nuancer og instinkter, kan rivalisere den videnskabelige viden… Men det adskiller sig fra den videnskabelige viden helt overordnet… Det er umuligt at udtrykke. Det er vanskeligt at formulere og at bemærke. Men det betyder ikke, det findes ikke. Kort sagt, en person der ruiner en hest er klar over, hvad han gør. Ikke på et videnskabeligt plan, men på et følelsesmæssigt plan.

    Muligheden for at tvinge, rive og rykke i kød i sin både dybe og subkutane stratums, at triumfere over hvilet, til fordel for HESTEN, metodisk via smerte er formentlig de følelser, der gør, at de rider dressur.

    Har nogen hjertet til at kalde dressur en normal tidsfordriv med SUNDE mennesker? Men så er det helt klart analogt med BDSM. Og det er fuldt berettiget.

    Alt anført ovenfor gælder ikke for personer, hvis billeder blev brugt til at illustrere disse undersøgelser. Jeg accepterer, at disse personer ikke kunne indse de skæbnesvangre konsekvenser af deres hobby med en hest. Jeg bekender, at alle sportsfolk på billederne handlet i i overensstemmelse med alle standarder for opførsel der er etableret i ridesport, og i fuld overensstemmelse med alle retningslinjerne i FEI.


    Alexander Nevzorov.


  • #11   6. jul 2008 Bare lige for at understrege det..... Noget af det i artiklen som rørte mig aller mest, er dette:

    "Udførte eksperimenter indhentet tal, der let kan konverteres til fysiske fornemmelser. Disse giver entydige beviser for, at smerter i munden er mere intens, skarpere, mere "hypnotiske", end selv så alvorlige smerter som smerter i nedbrydningen af kirtelen og smuldrende ryghvirvler. Derfor "adlyder" hesten.

    Jeg må indrømme, da jeg så de første resultater af undersøgelserne kunne jeg ikke tro mine øjne. Jeg kunne ikke tro eksperterne. Jeg troede ikke på instrumenterne. Vi har ændret dynamometre og elektroniske sensorer to gange. Men alt blev gentaget igen og igen. Jeg var ikke klar over, at selv almindelige "mild" brug af bid er så smertefuldt."


  • #12   6. jul 2008 Dit spørgsmål er netop besvaret i ovenstående, så hvis du ellers læser det, vil du få svar på dit spørgsmål smiley

  • #13   6. jul 2008 - Altså - det var faktisk direkte beskrevet i den lille besked du kommenterede. Hesten sætter sig ikke imod, fordi smerten er så stærk (som der står, stærkere end når en ryghvirvel knuses - forestil dig engang det) - at hesten på en måde bliver lammet.

    Du ved nok også, at utallige heste ikke åbner munden når man kommer for at putte bidet ind? Og at mange heste har "unoder" under ridning, så som at tage tungen under bidet, hive i tøjlerne, "stikke næsen i sky", "tage bidet" - og ja, jeg kunne fortsætte i en uendelighed, for der er så mange "unoder" der netop skyldes hestens forgæves forsøg på at slippe for smerten.


  • #14   6. jul 2008 Jeg synes bare du skal tage at læse artiklen.. Og hvis du bliver ved med at tvivle på, at bidet nu engang gør ondt - så fred være med det xD
    Jeg tror jeg trænger til at sove smiley Tonen er ikke negativt ment, jeg er overtræt... smiley


  • #15   6. jul 2008 Det er også fint at gøre, Tinna. Jeg synes bare det er dumt at sætte sig imod på grund af stædighed, når det er noget, der er grundigt undersøgt og forsket i af utallige folk med rigtig meget erfaring - og når de når frem til samme resultater/konklusioner. Så ser jeg ingen grund til at være skeptisk smiley

  • #16   6. jul 2008 Nå, sådan kan man ikke skrive fed..

  • #17   6. jul 2008 Ahhh, det er ikke helt det samme smiley
    Erfaring er én ting. Uddannelse og grundige videnskabelige undersøgelser er en helt anden ting.


  • #18   6. jul 2008 Og tak for hjælpen med <b>fed</b> tekst xD

  • #19   7. jul 2008 HOLD KÆT JEG ELSKER DIG EMILIE!!

    Godt jeg lige rullede ned, så jeg så at du havde skrevet det på dansk. Weehaa ;D


  • #20   7. jul 2008 mange tak at du gider at lave alt det for os...jeg har printet den ud så alle mine veninder som rider skal læse den når de er ved mig!! så de endelig også for åbnet øjnene

  • #21   7. jul 2008 Orv, der lærte jeg lige en hel del smiley Det er godt nok skræmmende og uovertruffent synd for alle de heste der hver dag lider under de torturinstrumenter smiley

    Overvejer MEGET kraftigt at nægte at ride Zeus med bid på smiley


  • #22   7. jul 2008 <b>Tinna</b>: Så det vil sige, at du selv vil udføre alle de eksperiemtner de proffesionelle har udført, og selv se resultaterne på udstyrerne, før du tror på det? smiley Det er godt nok ikke så let så xD Hehe.. smiley


    <b>Jønck</b>: HAHA!! smiley Jamen øhmmm.. Jeg er da glad for at du elsker mig xD Hehe.. smiley
    Og ja, det er MEGET skræmmende. Den her artikel sætter virkelig tankerne igang!


    <b>~Annika&Lucas~ E</b>: Du kan tro jeg gider! For jeg ved at det jeg gør, vil hjælpe flere heste (og ryttere) til at få det langt bedre i fremtiden. Så det er klart dét værd, at bruge lidt tid på at "oversætte" en artikel. Super god idé!! Bare lidt ærgeligt noget af det er svært at forstå.. Og du skulle næsten også have billederne med så (selvom de er skræmmende) - og yderligere forklaring af hvorhenne på hesten de forskellige ting er (fagudtrykkene, som vidst er på latin, er lidt svære at finde rundt i?).


  • #23   7. jul 2008 ja men tror alligevel de tænker mere over det når de har læst det...må vi da håbe..

  • #24   7. jul 2008 Hjælp mig gerne i indlægget i forum lige nu. De går til angreb på mig, som en sværm gale bier!

  • #25   7. jul 2008 jønck hvad heder indlæget

Kommentér på:
Facts, til dem der gider læse...

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce