Hej fra et nyt medlem Hej fra et nyt medlem
Kære Alle
Så fik jeg langt om længe taget mig sammen til at sige pænt goddag og bidrage med en lille introduktion af mig selv.
Navnet er - som I nok allerede har gættet - Louise, og jeg er årgang '82, hvilket på siddende balle tildeler mig den modne alder af 26 år. Sammen med min dejlige kæreste og alle vores pragtfulde dyr bor jeg i en lillebitte landsby ved navn Bratbjerg mellem Tranum og Brovst i det nordvestlige Jylland. Her har vi sammen et dejligt lille, idyllisk landsted med en lille, ældre, men hyggelig og funktionel hestestald og ca. 4 ha. jordtilliggender midt i skøn natur... for os er det simpelthen drømmeboligen og intet mindre.
Min hesteerfaring går næsten så langt tilbage, jeg kan huske... der har altid været heste i mit liv på en eller anden måde. Og jeg begyndte at ride, da jeg var 6 år gammel, men holdt en "pause" fra undervisningen på ca. 10 år, hvor jeg kun af og til red en lille skovtur, indtil sidste efterår, hvor jeg besluttede mig for at starte til undervisning igen. Konkurrencerytter er og bliver jeg aldrig, da det simpelthen slet ikke har min interesse, men jeg vil selvfølgelig stadigvæk gerne være en dygtig rytter - både for hestens og min egen skyld.
Min primære interesse ligger i Horsemanship/træning på hestenes præmisser samt hygge- og skovtursridning og lidt dressur for øvelsens skyld.
Selv har jeg sammen med kæresten i alt 3 heste; 2 små dejlige shetlandsponyhingste fra 2007 ved navn Kajser og Kaspian og opfyldelsen af mit livs største ønskedrøm; en smuk, skinnende sort Frieserhoppe på 8 år ved navn Altruida.
Alle heste bliver trænet og omgået med efter principperne i naturlig horsemanship, idet jeg tror på, at den mest optimale indlæring sker på hestenes egne præmisser, og fordi det er uhyre vigtigt for mig både at have min hests venskab, kærlighed og respekt.
Ud over hestene opdrætter jeg også katte af racen Hellig Birma og har desuden sammen med kæresten lidt fugle, som gerne skulle blive til flere, så vi kan få lavet et par store volierer med tiden.
Og professionelt arbejder jeg som juridisk medarbejder hos teleselskabet Sonofon.
Det var vist den "korte" præsentation... Hvis det har interesse, kan I se mere om mig, mine heste og andre billeder fra min hverdag under min profil, og I er også altid velkomne til at spørge, hvis der er noget, I gerne vil vide.
Mange hilsner fra Louise
dec 2007
Følger: 17 Følgere: 17 Heste: 9 Emner: 38 Svar: 65
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.714
dec 2007
Følger: 17 Følgere: 17 Heste: 9 Emner: 38 Svar: 65
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.714
Men det kan da også være, vi ses til Fjerritslev Dyrskue, hvem ved?? Jeg skal nemlig også derop lørdag formiddag sammen med kæresten. Nogle af vores bekendte skal nemlig derop med deres heste, og så skal vi jo selvfølgelig være klar til at heppe på sidelinjen.
dec 2007
Følger: 17 Følgere: 17 Heste: 9 Emner: 38 Svar: 65
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.714
Og ja, jeg vil da i hvert fald lige holde udkig efter dig i morgen.
okt 2004
Følger: 68 Følgere: 121 Heste: 3 Emner: 298 Svar: 1.274
jul 2007
Følger: 189 Følgere: 192 Heste: 13 Emner: 20 Svar: 765
sep 2007
Følger: 35 Følgere: 35 Heste: 2 Emner: 16 Svar: 931
Hej fra et nyt medlem
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside