Øv for en skovtur idag :o( {{forumTopicSubject}}

Jeg er lige kommet hjem fra noget som skulle have været alletiders tur. Jeg glædede mig sindsygt til at komme i skoven idag, da det efterhånden bvar 2 uger siden sidst.
Det gik fint ned gennem skoven, man da vi skulle skridte over en skovbund dækket af blade, skred min hoppe i en mudderpøl der var gemt under bladene. For at oprette balancen tog hun et "hop" til højre og de resulterede i at sadlen gled om på venstre side af hende med mig i, så længe jeg nu kunne holde fast. Klamrede mig fast, men faldt til sidst. Freyja blev skræmt og satte i gallop med retning mod stalden. Der lå jeg så uden hest. Rejste mig hurtigt og råbte efter hende, men hun hørte ikke efter. Da jeg var gået et par meter kunne jeg mærke det gjorde hammer ondt i mit knæ, og jeg begyndte at blive svinmmel. Lagde mig da jeg var helt ør i hovedet. En skovløber som havde set hesten kom og fandt mig. Jeg ringede efter min kæreste, og han sagde han straks ville komme. Men lidt efter var jeg ikke svimmel mere og mit knæ var lidt bedre. Så ringede til ham igen og sagde jeg ville prøve at gå hjemad. Jeg ville finde min hest.
Efter jeg havde gået et stykke tid, mød jeg en kvinde med en barnevogn. Hun var gået ned for at lede efter mig, da hun også havde set hesten, og nogle der forsøgte at fange hende, men hun vidste ikke om det var lykkedes.
Da vi kom op til skovbrynet, stod der en dame med min hest, sammen med en fra min stald.
Der er åbenbart en der havde genkendt hesten og viste hvor den kom fra. De havde ringet til naboen og til dem min hest står hos. Hende fra min stald, havde været på tur og var vendt om da hun hørte hvad der var sket, og var redet som vinden tilbage for at finde mig og hesten. Dem jeg har opstaldning hos kom lidt efter i bil. Så efterhånden var der ret mange mennesker.
Heldigvis var der ikke sket noget med Freyja. Hun havde stoppet op på en mark for at græsse, og der havde damen fundet hende.
Jeg steg op på hesten, og skridtede hjem sammen med Ulla fra min stald. Da vi kom hjem, kom hende jeg har opstaldning hos ud med varm kakao og kage :o)
Det hele endte altså lykkeligt, men det var alligevel en grim oplevelse. Tænk hvis der var kommet en bil og havde ramt Freyja da hun krydsede vejen.

Må indrømme jeg fik tårer i øjnene, da jeg så hvor mange der ledte efter mig. Jeg blev virkelig rørt over at så mange mennesker reagerede så hurtigt, og kom mig til undsætning. Det vil jeg ALDRIG glemme.