Ofre penge på røntgen? Såleknusning eller forfangenhed {{forumTopicSubject}}

Til de hardcore HG-læsere med interesse i lidelser og sygdomme i hoven: find popkornene frem, for her har jeg en historie om min 18 årige vallak, Nova, som i de ti år jeg har haft ham, aldrig har været halt eller haft benproblemer, men som pludselig står til at have kronisk forfangenhed..

Status i dag er, at han har kraftig pulsation i forbenene, varme hove og en stikkende/haltende gang når han bliver taget ud af boksen om morgenen. Så snart han er kommet fri af de træpiller, der sidder som klumper i hans hove, og når han har gået et par meter, halter han ikke længere. Efter en lille time på sygefold, er der heller ikke den stærke pulsation længere. Om aftenen har han hverken pulsation eller betydelig varme, men han går med et lav sænket hoved, dog uden at halte.
Hypoteserne om hans smerte er mange, og her er et overblik over dem, så i allerede nu kan beslutte om i gider at læse denne lange beretning om min stakkels halte hest.

Hypotese 1: For små+stramme sko
Hypotese 2: En kæmpe hovbyld
Hypotese 3: Traumatisk forfangenhed
Hypotese 4: Tyndslidte og ømme såler
Hypotese 5: Såleknusning/Stengalle forårsaget af hypotese 3.
Hypotese 6: Kronisk forfangenhed forårsaget af hypotese 2.

Har du erfaringer med disse hypoteser? En god og bredspektret viden? En hest der har samme mønster? Eller bare er interesseret i at hjælpe mig på vej mod en udredning, så læs endelig med, og tal frit fra hjertet!

Det hele startede med at min hest havde en smed ude, M, som er min sædvanlige smeds svend.
Han er dygtig, og han var meget grundig. Det var første gang han skoede Nova, så han lavede lidt hist og her, som min sædvanlige smed (R) ikke plejer. Da han var færdig synes jeg hans hove var meget små, men da han var gået over tid, havde han fået lidt lange hove, og derfor tænkte jeg at det nok bare var synsbedrag. Efter skoningen kom han i boks og det var det.
Næste morgen da jeg skulle have ham ud, haltede han. Som nævnt har han aldrig haft halthedsproblemer, så jeg vidste med det samme at det måtte have noget at gøre med skoningen.
Jeg ringede til R, og han sendte straks M ud for at tjekke om han eventuelt havde sømstukket Nova.
Da M kom en times tid efter, haltede krikken selvfølgelig ikke længere, sandsynligvis fordi han havde fået gang i blodcirkulationen. M visiterede hans hove, og der var ingen betydelig reaktion i hverken højre eller venstre. Dog fjernede han tåsømmet på højre forben, fordi Nova reagerede en lillebitte smule.
Han haltede fortsat ikke, så jeg satte ham på fold. På vej ind fra fold var der intet at mærke, så jeg tænkte at det var nemt sluppet.
Men nej…. det skulle vise sig at fortsætte, og det er snart en måned siden at det ovenstående skete.
Den næste morgen måtte jeg slæbe ham ud af boksen fordi han ikke ville ud, og han haltede betydeligt mere end i starten – men efter en smule bevægelse var han ikke længere halt – faktisk var han fuldstændigt rengående efter 5-6 skridt. Så jeg satte ham på fold igen. Og denne proces gentager sig dagen efter: morgenhalt – rengående - fold.
På den fjerde dag tænkte jeg, at det sgu da var helt urimeligt at en sund og rask hest skulle være så halt om morgenen medmindre der var noget galt, så jeg kørte derud tidligt, blot for at konstatere at han endnu engang ikke kunne gå. Men i stedet for at sætte ham på fold fordi han jo med skridtene blev rengående, gik jeg i ridehuset med ham og satte ham i longe, hvor jeg så kunne konstatere, at han ikke kunne tvinges frem i trav, og at han faktisk ikke var 100 % rengående.
SÅ jeg ringer straks til dyrlægen, som siger at jeg skal bade hans hove i sæbevand, og så ville hun komme når hun havde mulighed for det. Da hun kom et par timer senere, havde jeg imellem tiden sat ham i boks igen, og da han skulle ud derfra, var det virkelig virkelig slemt. Jeg har sjældent set min basse have så mange smerter, og det gjorde bare så ondt i hjertet at se ham humpe ?
Han havde så kraftig pulsation i benet, at man kunne se hans puls dunke afsted uden at man behøvede at røre – hans hove var brændende varme, så hun spurgte mig selvfølgelig om han havde været forfangen før osv.
Jeg forklarede hende at jeg mente at det var på grund af at smeden havde beskåret ham for meget, så hun visiterede ham, og mente at han havde en kæmpe hovbyld langs sålen, på begge forhove. Hun tog herefter skoene af ham så de ikke trykkede, og så gav hun ham smertestillende.
Vi aftale at jeg skulle give ham smertestillende i 4 dage, og hvis trykket ikke var lettet, så måtte jeg have ham op på klinikken for at tage røntgen, fordi hun mente at det også kunne være en traumatisk forfangenhed. Hun ringede og underrettede min smed efter hun var kørt.
Morgenen efter ringede min smed, R, til mig. Han var stiktosset over at hun havde taget skoene af ham, for han mente at det måtte være tyndslidte såler, og at tage skoene af ham og sætte ham på træpiller bagefter, måtte føles ligesom at stå på glasskår hele natten.
Han kom ud til mig kort tid efter, hvor jeg fik presset min stakkels ømme hest ud af boksen, og så fik han lagt skosåler på – og ganske vist, så var han fuldstændigt haltfri bagefter. Nova gik som om at han vandrede rundt på skyerne, så sålerne hjalp ham virkelig meget.
Jeg fortsatte det smertestillende, men efter to dage hvor Nova var rengående – også fra morgenstunden – besluttede dyrlægen og jeg os for, at så kunne vi ligeså godt stoppe med det.
Ak og ve, der gik to døgn uden smertestillende, og så var han morgenhalt IGEN. Jeg ringede straks til smeden, og han forklarede mig at det med allerhøjeste sandsynlighed var en såleknusning/stengalle han havde fået sig, som følge af at han havde haft tynde såler, og så havde gået lidt for længe med de samme sko, og så var blevet beskåret måske en lille smule for meget – OG selvfølgelig at dyrlægen havde hevet skoene af ham og gjort hans nat til et helvede.
En såleknusning… læsebrillerne på og i gang med en rundfart på nettet for at finde ud af hvad pokker det nu er for noget – og kært barn har mange navne.. Blå negl, stengalle, tyndsålet, såleknusning.. Kom ikke her! Men det der står om disse begreber, er simpelthen så udefinerbare, og jeg har virkelig brug for at vide hvad det er jeg arbejder med, når jeg får sådan en diagnose kastet efter mig, og det har simpelthen ikke været muligt at finde en hest, som har en historie der ligner den jeg har.
Jeg aftalte så med smeden at han straks skulle på smertestillende igen, fordi at læderhuden (og hvad pokker er nu dét lige for noget!?) skulle trække sig tilbage, og at hans såler skulle blive stærke igen og have ro. Jeg får straks anskaffet mig ekstra smertestillende, og det forsætter vi så med i en hel uge to gange om dagen.
Nova begynder at blive sig selv igen, og han vil hjertens gerne gå rundt på sygefolden, og i ridehuset vil han også gerne trave – jubii – så jeg tænkte at NU var det sikkert i orden.
På grund af andre årsager fik Nova også Penicillin i tre dage, som jeg sprøjtede i halsen på ham som forebyggende imod en tandbyld – så i tre dage var han altså både på anti-inflammatorisk OG smertestillende – jeg tænkte at det nok var meget fint, for HVIS nu der sad en betændelse i benet eller hoven, så kunne den omgang vel for fanden tage det.
Da den smertestillende kur for fem dage siden var færdig, var jeg meget spændt på om Nova nu igen på 2. eller 3. døgn ville vise smertetegn igen, for nu havde han gået SÅ fint uden varme, uden pulsation, uden halthed og med travlysten igen.
Men nej for pokker, så nemt skulle jeg ikke slippe. Tirsdag morgen, på tredjedøgnet, var han småhalt på forbenene da jeg trak ham ud. Gik straks i ridehuset med ham for at se, men der var altså ikke noget efter lidt bevægelse.. Pulsen kunne jeg ikke finde, men varme hove havde han dog. Jeg tog derud om aftenen for at tjekke, og der var han frisk som en havørn, havde ikke varme hove og ingen puls!! Jeg tænkte at jeg måtte være så traumatiseret over den sidste måned, at jeg måtte have set forkert om morgenen, siden at han nu var fuldstændigt normal.
For en sikkerheds skyld tog jeg derud onsdag morgen (altså i går), men der gentog det sig… Denne gang kunne jeg mærke pulsen meget svagt, og hans hove var temmelig varme. Om aftenen var der igen ingenting.
I dag (torsdag) tog jeg så derud, og her kunne jeg så mærke meget varme hove, og en pulsation som var tydelig at mærke.. Jeg satte ham så på sygefold, fordi jeg nu begyndte at mistænke træpillerne i hans boks for at klæbe sig fast til hans skosåler, og på den måde trykke lidt på det ømme. En lille time på sygefold gjorde så at han ikke længere havde puls, og ikke viste smerte, hmmmmm... Jeg ringede så til min smed, som sagde at jeg skulle se tiden an, og at han ville komme derud om en god uges tid for at tage sålerne af ham og se hvordan det står til i hoven og eventuelt skære det dårlige fra.
Jeg ringede også til dyrlægen, og hun mente nu at han måtte være kronisk forfangen, og at jeg skulle komme op på klinikken og få taget røngten – det nægtede jeg så, jeg tror simpelthen ikke på at han er forfangen, der er meget få ting der tyder på det, men jeg giver hende ret i at den stikkende gang, og pulsationen+varmen i hoven er alarmerende.
Har lige været derude her til aften, hvor jeg ikke kunne mærke specielt puls i benet, men hvor han dog går med sænket hoved og en lidt stiv gang.
Kære HG’ere.. undskyld at det har været sådan en lang fortælling, tak til dem der har læst fra fra ende til anden.
Min plan nu er at sætte ham på halm for at se om det ændrer på hans morgen halthed. Men jeg må indrømme at jeg mildest talt er i vildrede.. Hvad siger jeres objektive hjerner om det her? Er der noget jeg overser?

Jeg ved godt at det hele ville være nemmere hvis jeg bare fik taget de røntgenbilleder for at be- eller afkræfte forfangenheden og betændelsestilstand, men enhver rytter med respekt for økonomi ved hvor irriterende det kan være, når en dyrlæge siger ”lad os tage nogle billeder”, uden at man selv er helt overbevist om, om det er for at tjene ind til julefrokosten eller om det helt reelt er fordi der er en sandsynlighed for at det er det. Jeg har lige brugt 10.000 kr. på at han fik hevet en tand ud i onsdags(derfor han også fik penicillin), samt dyrlægebesøg, ekstra smertestillende, smedbesøg x 3 OG en kur mod diarre forårsaget af alt det smertestillende han skulle have og et ekstratjek af hans tænder i næste uge :’D
Så hvis jeg kan slippe udenom røntgenbilleder fordi I kan bidrage med viden og kloge ord, eller i det mindste overbevise mig om at jeg bør få taget de billeder, så ville jeg blive virkelig glad glad glad!

Fyr løs!

Kærlig hilsen fra mig og Nova, som er ved at være virkelig trætte af sæbevand og dyrlæger.