Spanske skridt {{forumTopicSubject}}
Spanske skridt
Spanske skridt er et trick man kan lære hesten. Når hesten laver spanske skridt, går den med meget løftede forben. Det ser flot og elegant ud, og tricket er forholdsvis nemt at lære. Dog skal man være opmærksom på at være yderst konsekvent, da tricket kan blive misbrugt, og en hest der rager ud med forbenene i tide og utide kan gøre skade på omgivelserne og den selv. Som verbal kommando kan man bruge ”1, 2, 1, 2” Til hvert ben. Fysisk løfter man f.eks. sine egne ben.
Start med at kilde hesten på forbenet med f.eks. en pisk, mens du siger ”1” og løfter ens eget ben. Når hesten løfter benet, klikkes/roses der med det samme. Derefter næste ben, mens man har løftet ens eget modsatte ben, kilder man hesten, siger ”2” og klikker eller roser når hesten løfter det. Når hesten har forstået at den skal løfte sine ben når man gør det, skal benet op i den ønskede højde. Nu klikker/roser man først, når hesten kommer højere op med benet. Højden øges lige så stille, og til sidst nås den ønskede højde, og man kan begyndte at gå med hesten. At hesten ikke løfter benet ligeså højt, som når den står stille, gør ikke noget. Det vigtige er, at den lærer at bevæge sig, samtidig med at løfte benene. Til sidst kan man selv gå med høje knæløft, men hesten ved siden, der gør det samme.
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
Spanske skridt
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside