{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.998 visninger | Oprettet:

Små børn og ridning {{forumTopicSubject}}

Jeg har en datter der snart bliver 3 år og som dagligt er med i stalden. Hun har flere gange været med oppe og skridte på min snart 25 årige DV hoppe på 164 sammen med mig og er også begyndt at få trækketure hvor hun sidder på hesten alene. Hun hjælper også med at strigle og ordne stald. Hun elsker at være med og er super glad for heste. Min datter bærer selvfølgelig ridehjelm når hun sidder på hesten og er også ved at skaffe en sikkerhedsvest til hende, hvilket ikke er nemt i den størrelse.

Men.....

Jeg har flere gange fået kritik af min egen mor. Hun er helt ude af sig selv af bekymring om min datters omgang af hestene og ridning på min hest. Efter en stor diskusion med min mor Idag, sidder jeg tilbage med følelsen om, at jeg er den værste mor i hele verden, som udsætter sit barn for den værste fare i verden. Har og er meget ked af det og tænker jeg vil høre jer til råds og høre jeres mening.

Glæder mig til at høre fra jer


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Små børn og ridning
  • #1   5. sep 2013 Synes det er fedt at hun er med fra start! Stop endelig ikke med det! smiley

  • #2   5. sep 2013 Syntes det er helt fint at hun er med! Det er sku noget værre med de forældre der pakker deres børn ind i bobbleplast, og lærer dem at heste er skide farlige.
    Nej blev endelig ved som du gør smiley


  • #3   5. sep 2013 en mor gør altid det bedste for sit barn, og det er hvad du syntes er godt, og du gør jo hvad du syntes er ok, og det er dig der ved bedst, da det er dit barn. Husk det smiley

    det ville da også være synd at tage den interesse fra et barn, når hun hygger sig sådan med det. Du har hende jo under opsyn. så det hele skal nok gå smiley


  • #4   5. sep 2013 Har da også selv siddet med flere små børn i den alder, på min hest.
    Syntes da ikke der er noget i vejen.
    Det er da fedt hun er med fra start, stop ikke smiley


  • #5   5. sep 2013 Jeg synes også det er for fedt at du tager hende med i stalden, og lader hende ride din hest. smiley Jeg har selv været det barn, jeg var tre uger da jeg var ude og ride med min mor for første gang, og se hvad det har bragt mig til? Jeg ville ikke kunne leve uden heste i min hverdag nu!
    Jeg havde også min lillesøster med oppe og ride første gang hun sad på en hest, der var hun også kun et par uger smiley


  • #6   5. sep 2013 Fortsæt du endeligt med det du er i gang med, din datter kan jo nok godt lide det smiley

    Jeg begyndte at ride som 3-årig - og jeg er da ikke skadet af det smiley Har to dejlige ponyer, rider en anden dejlig pony, og ja, hestene har altid været en del af mit liv, og det vil de ALTID være, tror bl.a. det har været fordi jeg har haft hestene i mit liv hele tiden smiley


  • #7   5. sep 2013 Det dit barn du bestemmer. Syndes det fedt du har din datter med fra start

  • #8   5. sep 2013 Jeg har 3 børn som alle 3 har været med i stalden fra starten af. Jeg mener ikke at det gør mig til en dårlig mor bare fordi jeg deler min interesse med mine børn. Hvad så dem der tager deres børn med ud og spille fodbold eller en anden form for sport er de også dårlige forældre?

  • #9   5. sep 2013 Min datter på 4 har selv pony, som hun rider på! Ikke alene - men hun har redet alene i longe i skridt og trav. Det er min mor også helt vild over. Hun må selv gå ind til sin egen pony på folden (det er en ældre meget godmodig shetter). Da hun var 2 år red vi to på min store hest på stranden! Så hun er vant til at omgås heste og nyder det. Men jeg vil IKKE have, at hun går ind til de store heste på folden og jeg vil ikke have hende i nærheden når jeg strigler/sadler de store op, det synes jeg simpelthen er for farligt. De er jo små og skrøbelige og en kæmpe hest kan gøre meget skade på en lille barnefod eller lignende. Børn er ikke altid hurtige nok til at flytte sig og registrerer ikke faren ved ting før det er for sent. Dette er ingen løftet pegefinger herfra, det er bare sådan jeg har det smiley Men lyt til din egen mavefornemmelse, vær fornuftig og NYD så bare at du har en datter, der højst sandsynligt kommer til at dele din interesse for de skønne dyr smiley

  • #10   5. sep 2013 Jeg begyndte selv at ride som 3 årig, og jeg lever da endnu. Og jeg er glad for at mine forældre har ladet mig omgås heste så tidligt.

    men det er selvfølgelig utrolig vigtigt st være opnærksom på sikkerheden. Da jeg var 4 blev jeg løbet ned af en lille 1 års pony, som fik trådt på mig så mit ben røg ud af hofteskålen og jeg måtte ligge på hospitalet med benet i stræk i 12 dage, og mine forældre fik besked om at jeg aldrig ville komme til at løbe igen og at jeg højst sandsynlig ville komme til at halte. Jeg var så helt umanerligt freakishly heldig og det eneste mén jeg har fra det er at min hofte "hopper" lidt rundt i sit led engang imellem, det er den anden så også begyndt på de sidste par år, så det har nok bare fremskyndet noget der ville være sket alligevel. Min pointe er bare at det hurtigt kan gå galt, men at det ikke betyder at man skal lade være smiley


  • #11   5. sep 2013 Hold fest hvor er din datter heldig. Tænk at få lov at starte ridning så tidligt.
    Det er jo under trykke former og med hjelm og snart også vest.

    På nogle rideskoler har de trækkerhold for børn ned til 3 år, hvor de får styrket deres balance og lærer at omgås hestene - det her er da meget bedre, for jeg er sikker på at din datter ser din hest som hendes egen smiley

    Så fortsæt du bare med at lade hende ride, men begynd at spare sammen, for der kan da ikke være længe til, at hun skal have sin egen pony smiley


  • #12   5. sep 2013 Begge mine unger er med i stalden. Den yngste er ikke helt tryg ved hestene så han betragter dem på behørig afstand. Den store var 8 mdr da han var med i skoven, siddende foran mig på min gamle islænder. Han er 3,5 nu og får jævnligt lov at skridte/ blive trukket, han strigler (ikke min unghest) og nusser, blander foder sammen med mig og henter halm til at strø med. Det er super hyggeligt at have ham med, men det kræver at man har lidt godt tid ;0)
    Så hvis du er en håbløs, uansvarlig ravnemor er du da vist ikke alene.


  • #14   5. sep 2013 Hm så er jeg også verdens værste mor min datter startede med at ride da hun var to godt nok på sin lille my da hun var tre red hun alene i skridt og trav/galop samt små spring med trækker så fortsæt endelig så længe hun syntes det er sjovt

    profilbillede
  • #15   5. sep 2013 Jeg var selv med i stalden stort set fra starten, jeg lever da endnu smiley
    Når/hvis jeg en dag selv får børn, skal de/den også med i stalden! Ville dog passe på med hvilken hest jeg ville lade dem være hos, mht at de er i ben højde smiley


  • #16   5. sep 2013 Min søn er 11 uger gammel og har været med siden han var 6 dage smiley

    Han er med alle de dage, hvor det ikke lige passer med at han kan være alene hjemme med far imens jeg rider.
    Indtil videre har jeg nogen til at se efter ham, hvis jeg skal ride imens han er med, men planen er, at han skal sove til middag imens jeg rider, han skal bare lige være lidt ældre.

    Han har ikke været på nakken af hesten endnu, men det varer ikke længe smiley


  • #17   5. sep 2013 hvis din datter hygger sig med det, så skal din mor ikke blande sig!

    Min søn (1,5 år) har været med på hesten et par genge. han synes de er liidt store og farlige, men han hygger sig vildt med at sidde på ryggen sammen med mig! smiley


  • #18   5. sep 2013 Min nevø på halvandet år har været med mig oppe og både skridt trave og galoppere, han elskede det:-) og havde selvfølgelig hjelm på,:-)

  • #19   5. sep 2013 Jeg blev mor for første gang for 4 uger siden og synes hvad du gør for din datter er helt rigtigt !
    Bare det hun skridter giver hende balance og gode muskler hist og pist, bliv ved med det!
    Jeg startede selv nærmest før jeg kunne gå!
    Min morfar red med mig i bære sele, dog ikke noget jeg vil foreslå nogen, men da jeg selv kunne holde mig på hesten red jeg rundt.. da jeg blev 4år købte morfar en lille bitte pony som jeg tumlede med.. og jeg er først kommet til skade i mine voksen år...
    Hvis min søn synes det er hyggeligt når han kan være med så får Han lov, det er SÅ godt for børn, eller bare alle generelt så jeg ser ingen problemer i det, det er jo ingen uansvarlig måde du gør det på !
    Men forstår godt hvorfor du bliver ked af det og føler dig som en dårlig mor når din egen mor banker det ind i dit hovede... smiley


  • #21   6. sep 2013 jeg garanterer for at din datter som er opvokset med at være i en stald er betydelig mere opmærksom på sin egen sikkerhed end andre børn på hende alder...det er i hvertfald min erfaring herhjemme fra...mine børn ved præcis hvordan man opfører sig omkring dyrene, hvorimod jeg skal være en del mere påpasselig når de har venner med hjemme fordi de slet ikke tænker på sikkerhed i en stald...
    F.eks. så kunne mine piger aldrig finde på at stille sig bagved en hest...det ligger så dybt i dem at det gør de helt naturligt ikke....hvorimod deres venner både kan stå og lege bag dem eller sidde på hug og pille ved hestenes hove...der skal man virkelig være opmærksom...
    Der er bestemt ikke noget forkert i at opdrage sine børn til at være med i stalden og til at ride etc...tværtimod så er det min holdning at man netop pga. omgangen med dyrenene lærer dem at tage et ansvar, drage omsorg om andre levende mennesker og ikke mindst at tænke selv og vare ansvarsbevidst og bevidst om sin egen sikkerhed...
    Selvfølgelig skal hun have trækketure etc....jeg ville dog vente lidt med at lade hende ride selv for hun har slet ikke motorikken til det...
    Mine piger startede til ridning da de var 5 år gamle, det var en fin alder hvor de havde lært at tage imod besked og også delvist kunne omsætte ordrerne til egen ridning smiley


  • #22   6. sep 2013 min niece på 3 rider også. Hun galopere sammen med mig på min store hest, hun traver selv mens jeg trækker og rider i longe. hun trækker også selv med min den ene hest. strigler og foder hestene. går ture på vejen med dem, hvor det kun er hende der holder fast i hestene og med ude på folden for at hente dem ind smiley

    så det er helt harmløst det dit datter laver med hestene, og din mor er alt for puldrede, du skal forsætte med det du gør for det er det helt rigtige.
    min niece har også været tæt på at falde af, og det er i den helt rigtige alder de gør det i, fordi de ikke bliver bange for det.


  • #23   6. sep 2013 Det giver børn SÅ meget at være med i stalden fra en tidlig alder. selvfølgelig skal man være ekstra opmærksom når de er små, for de kan ikke selv se risikoen ved at omgås de store dyr. Mine børn har også fået skridtture fra de har været ca 2 år, og pigerne er begyndt til ridning da de var hhv 4 og 5 år. Synes det har været godt for dem at starte tidligt:-)
    Her er min yngste datter 5 år, og har lige vundet sit første springstævne på vores gamle Prins:-)


    profilbillede
  • #24   6. sep 2013 Smid evt. vest og hjelm samt et par gode støvler på hende i stalden og sørg for at hun ALTID lystre dig og har respekt for hestene. Kan godt forstå tankegangen med at sådan en bette en nemt er ramt af en hov der var ment til en flue..
    Har din mor set dig omgåes med hestene og din datter? For ellers kunne det da godt være en mulighed så hun kan se at din gamle hest er god ved hende smiley


Kommentér på:
Små børn og ridning

Annonce