Dansk stil. Respons ? ? {{forumTopicSubject}}

Hej er der en eller to der lige vil læse den igennem og gøre mig opmærksom på fejlene, når man selv har læst den 100 gange overser man dem nemlig...

På forhånd tak

Skriftlig fremstilling - opgave nummer 1
Naturen

Jeg har læst artiklen „Min yndlingsplet i Danmark“ af Hanne Vibeke Holst. Hendes forhold til naturen, er klart godt. Hun er mest knyttet til havet, fordi det er der, hun er født også er hun oven i købet født i stjernetegnet „fisken“. Det er ved havet, hun føler sig til rette, selvom hun er bange for det. Hun hader f.eks. at sejle og hun mener selv, at hun nok aldrig kommer til at svømme med delefiner og lignende. Hun flyttede, og i en årgang måtte hun undvære havet, men nu er hun glad for, at hun igen er tilbage på ”sin plads” og nu er det endda sammen med hendes mand.

For mig, er naturen en rigtig vigtig ting. Jeg er måske, hvad nogle vil betegne som et „ude-menneske“. Jeg elsker, at gå en tur i skoven, eller langs stranden, dog er det ikke så tit det sker mere, desværre. Jeg er også den ”type” der har valgt et indedørs arbejde fra, selvom det gav mere i løn, end mit nuværende arbejde som er udenfor.

Efter min mening, er der intet der er mere afslappende end bare at gå på stranden langs vandkanten og mærke den friske havvind slå mod ansigtet, mens den får ens lange hår til at danse lystigt rundt i luften. Eller måske at sejle en tur. Vi har selv en sejlbåd og da jeg var mindre sejlede vi tit. Det var fantastisk! Jeg kan tydeligt huske fornemmelsen; Man bliver lynhurtigt fyldt op med en dejlig ro i hele kroppen. Den starter med at komme nede i tæerne og så vokser den sig langsomt større, kravler op af benene og spreder sig til maven, armene og til sidst er man fyldt helt op. Roen kommer af, at lægge og flyde rundt ude på det store blå, for lige meget hvor du end kigger hen, ser du blåt, måske lidt bølgetoppe i ny og næ, men ellers bare det store blå. Ude på det store blå er der intet, der forstyrrer dit blik eller din indre ro. De små bølgetoppe rammer bådens ene side blidt og får en sød og taktfuld musik til at give genlyd inde i ørerne, også denne dejlige summende musik får roen til at vokse indeni.

Naturen er skøn, den giver ofte en ro og frihed til, at gøre og tænke lige hvad du har lyst til. Da min veninde og jeg var mindre, brugte vi naturen hver dag. „Bakken“, ja det var stedet, hvor vi legede udenfor altid og brugte vores fantasi fuldt ud. Når man tænker tilbage på det, havde vi jo egentlig nogle sindssyge lege. Vi legede bl.a. at vi var prinsesser af „smileland“. „Smileland“ var en sky oppe på himlen. En sky på den store og ofte lyseblå himmel, som i virkeligheden er ingenting. Bare et stort tomt rum, hvor friheden også hersker. Alle de andre omliggende skyer havde også hver deres navn. Himlen, skyerne, bakken, ja naturen inspirerede os til, at bruge og udfolde vores fantasi på højeste plan. Vi havde det så sjovt. Det var en god tid, der har medført en masse gode minder, at tænke tilbage på.

I forhold til naturen, har jeg i fremtiden et stort ønske. I det ønske indgår der en fantastisk skabning, som jeg nu igennem et år har viet min kærlighed til. Denne vidunderlige skabning er hesten! Nu er jeg så heldig, at være ejeren af den mest kærlige hyp nogensinde. Det er min Wariant, jeg elsker hende så synderligt meget. Når hun om tre år er blevet tilredet og vi har fået opbygget et ubrydeligt bånd, er min drøm at galopere på hende. Ikke blot at galopere, men helt uden udstyr. Bare galopere af sted, med lynets hast og glemme den hektiske hverdag. Glemme alle problemerne og bekymringerne, der hele tiden hober sig op og samler sig i en kolossal klump inde i hovedet. Bare galopere hen over det hvide strandsand i vandkanten, mens havvinden suser om ørerne og pisker mod ansigtet så håret atter danse livligt og lystigt i takt til de små bølgetoppes blide brusen. Bare føle sig hundreder procent fri, som fuglen højt oppe på den lyseblå himmel, eller fisken i det dybeste hav. Det er min drøm!


Skrevet af: Katja Lykke Lundholt Jensen – 10. A. – D. 9/12 2006