Respons på en hurtig stil ? {{forumTopicSubject}}

Har lige hurtig skrevet min stil..

Opgaven lyder som følgende :
<i>Gørrede for Hanne Vibeke Holsts forhold til nature.
Fortøl derefter om hvordan du selv bruger naturen og hvilke oplevelser og indtryk den giver dig.

--- Sys min stil er blevet anderledes xD Vil meget gerne ha lidt kritik.. også gerne ros, hvis noget er godt..

OBS! har ikk læst den igennem.

Skriftlig fremstilling - opgave nummer 1
Naturen

Jeg har læst artiklen „Min yndlingsplet på Danmark“ af Hanne Vibeke Holst. Hendes forhold til naturen, er klart godt. Hun er mest knyttet til havet, fordi det er der hun er født også er hun oven i købet født i stjernetegnet „fisken“. Det er ved havet hun føler til rette, selvom hun er bange for det. Hun hader f.eks. at sejle og hun mener selv at hun nok aldrig kommer til at svømme med delefiner og ligende. Hun flyttede og i en år gang måtte hun undvære havet, men nu er hun glad for at hun igen er tilbage på ”sin plads” og nu er det endda sammen med hendes mand.

For mig, er naturen en rigtig vigtig ting. Jeg er måske, hvad nogle vil betegne som et „ude-menneske“. Jeg elsker, at gå tur i skoven, eller langs stranden, dog er det ikke så tit det sker mere, desværre.

Efter min mening, er der intet der er mere afslappende end bare at gå på stranden langs vandkanten og mærke den friske havvind slå mod ansigtet og få ens lange hår til at danse lystigt rundt i luften. Eller måske at sejle en tur. Vi har selv en sejlbåd og da jeg var mindre sejlede vi tit. Det var fantastisk! Jeg kan tydeligt huske fornemmelsen; Man bliver lynhurtigt fyldt op med en dejlig ro i hele kroppen. Den starter med at komme nede i tæerne også vokser den sig langsomt større, kravler op af benene og spreder sig til maven, armene og til sidst er man helt fyldt op. Roen kommer af, at ligge og flyde rundt ude på det store blå, for lige meget hvor du end kigger hen, ser du blåt, måske lidt bølgetoppe i ny og næ, men ellers bare det store blå, der er intet der forstyrrer dit syn og din indre ro. De små bølgetoppe rammer bådens ene side blidt og får en sød og taktfuld musik til at give genlyd inde i ørerne, også denne dejlige summende musik får roen til at vokse.

Naturen er skøn, den giver ofte en ro og frihed til at gøre og tænke lige hvad du har lyst til. Da min veninde og jeg var mindre brugte vi naturen hver dag. „Bakken“, ja det var stedet, hvor vi legede udenfor altid og brugte vores fantasi fuldt ud. Når man tænker tilbage på det, havde vi jo egentlig nogle sindssyge lege. Vi legede bl.a. at vi var prinsesser af „smileland“. „Smileland“ var en sky oppe på himlen. En sky på det store og ofte lyseblå tomme rum, hvor friheden også hersker. Alle de andre omliggende skyer havde også hver deres navn. Himlen, skyerne, bakken, ja naturen inspirerede os til at bruge og udfolde vores fantasi på højeste plan. Vi havde det så sjovt. Det er en god tid med mange gode minder, at tænke tilbage på.

I forhold til naturen, har jeg i fremtiden et stort ønske. I det ønske indgår der en fantastisk skabning, som jeg nu igennem to år har viet min kærlighed til. Denne vidunderlige skabning er hesten! Nu er jeg så heldig at være ejeren af den mest kærlige hyp nogensinde. Det er min Wariant, elsker hende så meget. Når hun om 3 år er blevet tilredet og vi har fået opbygget et ubrydeligt bånd, er min drøm at galopere på hende. Ikke blot at galopere, men helt uden udstyr. Bare galopere af sted, med lynets hast og glemme den hektiske hverdag. Bare galopere hen over det hvide strandsand i vandkanten, mens havvinden susen om ørerne og pisker mod ansigtet så håret atter danse livligt og lystigt i takt til de små bølgetoppes blide brusen. Bare føle sig hundreder procent fri, som en fugl højt oppe på den lyseblå himmel. Det er min drøm!


Skrevet af: Katja Lykke Lundholt Jensen – 10. A. – D. 9/12 2006