1.665 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 36 Svar

Aflivning - BUM: ny hest efter en uge? :O Aflivning - BUM: ny hest efter en uge? :O

Undskyld overskriften, men jeg vidste simpelthen ikke hvordan jeg skulle formulere den debat jeg vil starte, kun ved at bruge én linje smiley

Nu til sagen... Jeg har alle dage undret mig over hvordan det kan være at folk der lige har aflivet eller mistet en hest straks tager ud og ser på en ny? Jeg ville personligt aldrig kunne så meget som overveje at lede seriøst efter ny hest, hvis jeg lige havde mistet min øjesten. Jeg ville slet ikke have psykisk overskud til at tage mig ordenligt af den nye, jeg ville være ked af bare at se den stå i samme boks som den gamle...

Men mange mennesker er åbenbart af en helt anden overbevisning... mange ser på hest bare et par dage efter de har mistet den gamle. Nogen gør det end da selvom de stadig er i sorg?

For at skrive noget lidt provokerende, er det så ikke respektløst over for den nye hest, hvis man stadig er i sorg over den gamle? Så er man jo ikke i balance rent psykisk til at kunne tage ansvar for en ny hest? Er heste bare noget der kan skiftes ud og så snart den ene ikke kan mere så skal man skynde sig at finde en ny?

Nogen siger at det er for "ikke at miste interessen" eller "for at holde sig selv igang", men ærlig talt så forstår jeg ikke det synspunkt og synes faktisk det er liiiiidt egoistisk...

Nu har jeg måske nok skrevet det meget sort/hvidt og det er absolut ikke for at sige at folk ikke kan tage sig af en ny hest efter den gamle, men simpelthen en undren over hvorfor det absolut skal gå så stærkt. Jeg er klar over at det er meget individuelt hvordan man bearbejder sorg, men jeg er stadig uforstående over for hvordan man enten vælger at "undertrykke" sin sorg eller udskifte den med en ny "glæde"...?

Lad nu for guds skyld være med at tage det som en personlig fornærmelse, men se det som en god debat smiley


 
Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler
Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler
Slå lyden til
00:00
/
01:14
LIVE

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Her er pukkelhvalen skyllet op

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Træer og buske dækket af silke

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Har Du Været Der - Historien Om Verdens Første Nationalpark!

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Take down chandelier and a wall lamp 500 kr.
  • Hjælp til rep af kanttråd til robot plæneklipper 600 kr.
  • Opsætning af håndvaskamatur 500 kr.
  • Find fejl11 på opvaskemaskine 250 kr.
  • VVS-installatører 1.950 kr.
  • Installation af nyt tv 500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Aflivning - BUM: ny hest efter en uge? :O
  • #1   22. apr 2013
    Fordi vi kommer over tab forskelligt :o).
    Jeg græder som regel ikke når folk eller dyr dør og bliver ikke trist som andre gør.

    En hest er en hest, den har ikke følelser - så det kan aldrig blive respektløst over for den.

    Jeg kunne godt finde på det, for at komme videre med det hele istedet for at klynke, for det hvor jeg finder det for meget, er når folk bruger flere år på at klynke over en hest eller hund.

    Det SKAL ikke gå så stærkt, men for nogen fungere det bedst sådan. Jeg undertrykker ingen tristhed, for min tristhed forsvinder ret hurtigt.

    Det er nok svært ikke at tage det personligt, grundet tonen det er skrevet i :o)


  • #3   22. apr 2013 Det afhænger af om din hest er 'din hjerteven', din 'Baby', din 'sportsmakker' eller dit 'konkurrencerekvisit'. Ny hest er nok lige glad om du har haft en før, så resten foregår oven i ejerens hoved.

  • #4   22. apr 2013 Jeg kan slet ikke se et problem i det. Vi havde aftalt, at min gamle hest skulle slagtes, og da den beslutning var blevet taget gik jagten efter ny hest igang. Jeg havde en ny hest i stalden 14. dage efter, at den gamle var blevet slagtet smiley

  • #6   22. apr 2013 Tja. Jeg fik min hjem 3 uger efter, men kiggede på heste allerede 3 dage efter, da jeg simpelthen ikke fungerer uden en hest.
    Jeg kunne ikke holde ud at være hjemme, men så længe jeg var i gang, så var jeg ikke så trist.
    Jeg kom først rigtigt over det, da jeg fik min hest hjem, så jeg kunne kaste min kærlighed på en ny hest smiley


  • #7   22. apr 2013
    For at sige det mildt så tudbrølede jeg da jeg fik en sms om at Maja var aflivet, men dagen efter, så havde jeg det fint. Og jeg har kendt hesten i 5 år.

    Da min mor kom om morgenen og vækkede mig og fortalte at min morfar var død, sov jeg videre og havde glemt det senere den dag, græd ikke.

    Min mor, har heller ikke grædt og sørget åbenlyst over min mormor, hvor min moster, har været noget tydeligt mere medtaget.

    Sorg bearbejdes forskelligt, det er ikke noget der kræver at man er ens.

    Har det iøvrigt på samme måde med kærester, når den ene er forladt/jeg er blevet forladt, så skal jeg ikke sidde og klynke de næste 4 måneder.
    Jeg skal i byen, ha' det sjovt, flirte og hygge med fyre.


  • #8   22. apr 2013 Personligt vil jeg sige det kommer meget and på hvordan man har mistet, er det efter et længer sygeforløb hvor man har været forberedt på det ville gå den vej og derfor har bearbejdet er del af sorgen, så ville jeg sagens kunne tage ud og kigge nu hest.
    Men er det sket pludselig så ville jeg ikke kunne.


  • #9   22. apr 2013 Jeg tænker mest på ejeren i denne sag og ikke på hesten som sådan...

    Jeg skriver ikke at hesten bliver fornærmet eller noget, men at en hest kræver tid og overskud - også psykisk. Hvis ejer nu ikke har det, men bare skulle have en ny hest for at "glemme den gamle" synes jeg det er dumt og på den måde "respektløst" over for den nye da den så bare er en afledning fra ejerens sorg...

    Men jo i har ret - man kommer sig helt forskelligt og et tab, men jeg undres alligevel smiley


  • #10   22. apr 2013 Jeg ser ikke det at have en hest som noget, der kræver voldsomt psykisk overskud, men som noget, der giver mig psykisk overskud smiley

  • #11   22. apr 2013 Jeg vil nu mene at man bør være stabil psykisk hvis man skal tage ansvar for et andet levnde væsen...

  • #12   22. apr 2013 Altså nu stod min gamle øjesten syg i et halvt år med diverse behandlinger og jeg vidste godt at hun ikke ville klare den og mens hun stod syg var jeg da ude og kigge på ny hest, og fik endda også den nye hjem 2 uger efter hendes død. Jeg kan personligt ikke se noget galt i det, da vi som skrevet tidligere kommer os over tab på forskellige måder....... Jeg sys det var et frisk nyt pust på det hele at jeg fik ny så hurtigt, da jeg jo viste at min øjesten aldrig ville klare den alligevel men kun gik igennem alle de undersøgelser og behandlinger fordi forsikringen krævede det... Så sys ikke der er noget galt i det smiley Men hver sin mening, det skal der jo være plads til smiley

  • #13   22. apr 2013 Tror det er forskelligt fra person til person, men personligt ville jeg nemmere komme over det, hvis jeg fik en ny hest kort tid efter!

  • #14   22. apr 2013
    Hvem har også sagt at man er ustabil psykisk? Og det kan man iøvrigt være, alle andre tidspunkter end når hesten er død. Psykisk stabil, det bliver jeg ski nok aldrig ;o). Hvis vi snakker psykisk stabil, alla stabilt humør.


  • #15   22. apr 2013 Selvfølgelig har en hest følelser !! Er rystet over at nogen stadig tror at dyr ikke har følelser.

    Men jeg mener det er op til en selv hvornår man føler for en ny hest. Der er ingen regler om at man skal være kommet sig over sorgen og tabet af den tidligere hest. Det er jo en sorg længe, OGSÅ selvom man har fået ny hest. Derfor kan man stadig sørge over den gamle. Den nye hest som sådan ændre ikke på ens sorg over tabet af den anden, men kan dog være med til at se lidt lysere på det hele.

    Man kan både glæde sig over den nye og sørge over den anden på en gang.

    Den nye hest kan sikkert sagtens mærke at ejeren er i en sorg tilstand, men det er ikke sikkert. Den ville sikkert hellere ikke ændre noget ved det.


  • #16   22. apr 2013 Men hvad er psykisk ustabil ??

    Hvis man giver hesten mad, drikke, rent boks, opfylder dens behov osv, er det så ikke lige hvordan man har det, altså i forhold til hesten. Hesten er nok " ligeglad" så længe den får sine behov opfyldt.

    Man kan sagtens være et psykisk nervevrag og alligevel udføre praktiske og fysiske opgaver.


  • #17   22. apr 2013 Min Hest blev syg med tarmslyng en fredag eftermiddag. Da dyrlægen havde været her første gang gik jeg ind og kiggede på ny hest. Min sjette sans sagde min at hun ikke overlevede og jeg kunne ikke fungere uden en hest.
    Min elskede hest blev aflivet om eftermiddagen og jeg tudbrølede og var trist i flere dage, men det at lede after en ny hest holdt humøret oppe. Der var trods alt andre heste i verden. :o)
    Jeg var ude og kigge de næste 1-2 uger og fik min nye hest hjem efter 3 uger. Det ville være gået stærkere hvis vi ikke lige havde en ferie til Ungarn der skulle holdes. smiley

    Jeg elsker mine heste, men det er "kun" dyr og jeg har lært at man heldigvis også kommer til at elske den næste hest man får.


  • #18   22. apr 2013 Så må jeg jo være en af de egoistiske smiley
    Ej, jeg havde som sådan halvt overtaget en unghest, som jeg allerede red en smule på, da min pony blev aflivet. Unghesten jeg overtog, var en min mor selv havde avlet, så det er måske lidt noget andet, men jeg kan sagtens følge dem, som vil ud og købe efter kort tid smiley hvis jeg ikke havde overtaget den unghest (som jeg for øvrigt stadig har den dag i dag), havde jeg ikke fortsat i sporten. Da jeg fik min pony, havde jeg lidt en masse nederlag, og min pony blev derfor min klippe. Da jeg mistede ham, styrtede min verden ligesom sammen, og jeg brugte mange dage og timer på at overveje, om alle de oplevelser og minder vi får med hestene, kan opveje de tab og nederlag, der også følger med. Men da jeg stod med ansvaret for en anden hest, blev jeg nødt til at hive mig selv op og i gang, dog med en erkendelse af, at ingen kom til at fylde så meget i mit hjerte, som den pony jeg havde sagt farvel til. I dag, 5 år senere, savner jeg selvfølgelig stadig min pony, men de heste jeg har nu, betyder bare alt for mig og vi er virkelig vokset sammen - på trods af, at jeg startede ud med en anden hest midt i min sorgproces smiley


  • #19   22. apr 2013 Nu ved jeg hvor dit emne udspringer fra (eller din undren kan man vel osse sige) Og udfra den specifikke situation (jeg har godt læst du skriver "generelt" men jeg ved hvilket emne der har fået dig til at udtrykke dine tanker...!)
    Og hvis man skal tage den specifikke situation så er det da fuldt ud forståeligt...

    Jeg personligt ville osse gøre nøjagtigt det samme!

    Det Ér fuldstændig individuelt hvordan man takler tab og sorg og "sorgperioder" for den sags skyld, men deraf må det osse være op til den enkelte person at finde ud af hvornår de er klar til hvad.

    Jeg mistede en hest for en del år tilbage og havde jeg haft muligheden for at komme ud og købe en ny med det samme bagefter havde jeg så sandelig osse gjort det, men af personlige årsager både økonomisk og andet gjorde at jeg ikke havde muligheden for at købe en ny på daværende tidspunkt.
    Jeg er 100% sikker på min sorg/sorgperiode havde værett kortere og nemmere at håndtere hvis jeg havde kunnet få en anden hest at lægge mit fokus på.

    Man mister en hest og for rigtig mange en bedste ven, og det er frygteligt, men man mister osse sin hobby/sport og fritidsaktivitet, der kommer et stort hul i ens liv både mentalt men osse "fysisk" i og med at man nu ikke længere har noget at tage sig til, det kan gøre mange "kulrede" at mangle noget så groft. Så er det meget naturligt at man gerne vil "videre" og udfylde den tid igen med en ny hest.

    Man glemmer jo ikke den hest man havde, ej heller smider man sine følelser og minder væk ved at få en ny, men man kan måske bedre håndtere dem og bearbejde dem, når man er "glad" og det bliver rigtig mange for en ny hest, den bliver aldrig den samme hest, men den bliver en ligemand der udfylder det rum den anden havde....

    Alle de heste jeg har haft/redet igennem tiderne har en ganske særlig plads i mit hjerte og sind, og for hver ny der kommer bliver ingen slettet, pladsen bliver bare udviddet smiley


  • #20   22. apr 2013 Da jeg havde solgt min bedsteven, var jeg i dyb. Jeg skulle dog ikke købe ny hest, men funde en part, Hver gang jeg prøvede en part, havde jeg det som om at jeg gik bag om Gingers ryg. Men jeg vidte, at hvis jeg ikke kom igang med det samme, kunne det være at jeg gik helt i stå. smiley

  • #21   22. apr 2013 Jeg havde et 4 års syge forløb med min gamle som jeg desværre kun havde i 5 år.. i sommers ( 2012 ) Vidste vi godt at han ikke kunne holde til det niveau vi nu var havnet på sammen og som jeg var på, så vi købte ny hest i sep, .. min gamle blev aflivet i januar, og føler af den grund ikke at jeg har svigtet min nye unghest eller nogen af de andre for den sags skyld.. jeg er nu, snart 5 måneder efter, stadig meget psykisk påvirket af tabet på min gamle og kan mærke de andre heste i stalden også er påvirket da han var flokkens " gamle søde mand" så vi hjælper hinanden igennem det...

  • #22   22. apr 2013 jeg kiggede os efter ny hest lige efter cazandra blev aflivet men der gik stadig tre måneder fr jeg fandt en ny som nu viser sig ik er den rigtige alligevel

  • #23   22. apr 2013 Jeg kunne godt tage ud og se på hest samme dag.

    Jeg nyder selskabet med mine heste, og jeg holder af dem. De bliver passet og plejet efter alle kunstens regler, for de giver mig en oase, hvor jeg kan "puste ud og trække vejret". Samværet med hestene giver mig psykisk overskud, men men men... jeg ELSKER ikke mine heste, ligesåvel som de ikke ELSKER mig, derfor kan de også erstattes, hvilket jeg også kan for dem.

    Jeg ville ikke syntes det var sjovt at skulle aflive en hest, eller at finde den død af en eller anden årsag, og jeg ville sikkert også tudbrøle, men jeg ville ikke gå rundt i sorg.


  • #24   22. apr 2013 Jeg havde alt en ny hest for hånden før min blev aflivet. Han var en af mine øjenstener, og jeg var i sorg længe efter han blev aflivet. Men jeg vidste det allerede 4 mnd før at det ikke kom til at blive bedre, selv om dyrlægen prøvde mange ting. Jeg vidste det inde i mig at han ikke blev rask igen..
    Og jeg havde tænkt at holde to heste, en ung og min ældre. Så det var nok lidt anderledes.

    Alle håndterer sorg på forskellig måde. Om min dør ville jeg begynde tidlig med at kigge efter ny hest, kun fordi min krop ikke kan være uden hest. Jeg er fysisk syg, og behøver ridingen som terapi. Og, det tager lang tid at finde den rigtige hest til mig, da jeg ikke kan ride hvad som helst.


  • #25   22. apr 2013 Man kan godt være stabil psykisk og stadig være i sorg.
    Livet går videre.. Mange køber også en ny hund nærmest med det samme efter den gamle er aflivet/død, fordi det er for tomt og en ny hjælper dem med at komme videre i livet.


  • #26   22. apr 2013 Jeg er en der har brug for noget andet at tænke på, især tiden efter nogle af mine dyr er døde og hvis min egen gik hen og skulle aflives(hvilket ville vÆre forfærdeligt) så ville jeg have brug for at bruge min kræfter på noget andet!
    Men har du egentlig selv prøvet og miste din hest?? For ellers synes jeg ikke rigtig du kan gå ind i en andens sted og se hvordan de har det?
    Men fin debat:)


  • #27   22. apr 2013 Ens liv går jo ikke i stå i flere måneder. Tænk hvis man skulle blive hjemme fra skole eller arbejde i lang tid for at sørge. Hesten er jo aflivet af en grund som oftest sygdom eller alder. Og måske har heste følelser (til tidligere indlæg) meeeen ny hest står altså ikke og tænker at man kun har købt den for at komme sig over sorgen. Så mange følelser har de nu ikke smiley og som en anden siger vil man jo komme helt ud af rutinerne og miljøet hvis man ikke får fyldt pladsen ud. Og fordi man får en ny hest betyder det jo ikke man ikke savner den gamle mere. Fordi man er i sorg behøver man ikke gå og have dårlig samvittighed over at smile.
    Nu er det et mindre dyr men ikke desto mindre dyr jeg holder enormt af - mistede en kanin i mandags. Og var da mega ked af det men også afklaret da det var det bedste for hende. Men kan da ikke vente med at min nye kanin bliver gammel nok så den kan flytte ind hos mig. Jeg konkurrerer også med mine kaniner og bruger mange timer og år sammen med dem og de betyder alt. Men hun har en plads i mit hjerte selvom jeg ikke græder over hende hver dag


  • #28   22. apr 2013 Mange tak for jeres svar smiley

    Til Team Miracle vil jeg lige sige at jeg altid har undret mig og jeg taler ikke om den specifikke situation, men faktisk tænker jeg på en helt anden. Men jeg ville ikke uddybe mine sprgsmål til hende i det andet emne da det var tydeligt at hun i forvejen var meget ked af det. Derfor tror jeg ikke det ville have været fair at bombadere hende med spørgsmål hun ikke havde interesse i at svare på.

    Jeg ser også hesten/ridesporten som mit frirum, men samtidig bliver hesten min bedste ven, som jeg bruger alt min tid, energi og overskud på. Når jeg så mister den tager det mig lang tid inden jeg seriøst kan komme igang igen, men jeg vil ikke afvise som andre skriver at jeg også selv til sidst savner det at have hest lige så meget som jeg savner min gamle hest... Hvis det giver nogen mening? smiley

    Tak for jeres ærlige svar


  • #29   22. apr 2013 Til Lena K: Ja det har jeg første gang tog jeg selv besluutningen om en aflivning, anden gang var et mareridt uden lige, som jeg ikke endnu en gang orker at skrive ind, men se mit fotoalbum om Botin hvis du vil læse historien...

  • #30   22. apr 2013 jeg havde allerede købt mine nye hest (Bella på min profil) før min gamle pony blev aflivet.

    Jeg vidste godt at han skulle aflives og vi havde aftalt at det skulle være efter jeg kom hjem fra studietur. Men mine forældre have fået ham aflivet imens jeg var af sted. Så jeg fik ikke sagt rigtig farvel til ham. Og jeg tror også at det var lidt derfor at jeg havde så svært ved at komme mig over ham.

    Så da jeg fik Belle hjem ca. 2 uger after den gamle var blevet aflivet havde jeg det rigtig svært.
    Jeg var selfølgelig super glad for at jeg fik hende hjem. Men det var super svært at vænne sig til hende da den gamle pony stadig var i hovedet på mig hele tiden.

    Og at skulle vænne sig til en ny hest samtidig med at man skal komme sig over en er altså ikke en god coctail.
    Jeg var ihvertfald ikke psykisk i balance der. Jeg var ked af det stort set 24/7 og gav faktisk hverken Bella eller mig selv en fair chance for at lære hinanden at kende.


  • #31   22. apr 2013 Jeg synes i øvrigt det er noget andet hvis man har haft to heste og den ene så skal aflives. Så kender man jo den hest der bliver tilbage. Det er mere når man har en heeeelt ny hest i hånden som jo kræver en masse opmærksomhed i starten og man så stadig af ked af det.

    Inden min pony skulle aflives fik jeg Thriller (kan ses på min profil) smidt i hovedet. Jeg kunne i perioden indtil hun var aflivet slet ikke koncentrere mig ordenligt om nogen af dem. Der skete også en masse andet i den periode, men fordi jeg ikke havde overskud til at forholde mig til en ny hest, blev Thriller aldrig min, men min mor elsker ham tilgengæld over alt på jorden smiley

    Men fordi jeg fik Thriller tog det mig endnu længere tid at blive klar til at få en ny... smiley


  • #33   22. apr 2013 Heste er et dyr.. Et dyr har ikke følelser og lider ikke når det er dødt.. Jeg synes faktisk det er egoistisk at tillægge en hest menneskelige egenskaber og menneskelige krav.. Hesten er ligeglad om den bor hos dig eller en anden, bare den bliver trænet hensigsmæssigt, får stråfoder og fuldfoder i de mængder den skal have.. Hesten er også ligeglad med at blive aflivet, det betyder ikke det samme for den som for os..

    Jeg tror det er sundt at bibeholde bevidstheden om at hesten er et dyr uden den samme intellekt og empati som et menneske.. Jeg har ikke selv fået en hest aflivet hos mig, men min tidl. hest blev aflivet efter kort tid hos ny ejer og det gjorde da ondt og jeg var ked af det, men det betød da ikke at jeg ikke havde overskud til mine andre heste.. Skulle en af mine blive aflivet nu, så ville jeg da stadig tage mig af de andre uden den mindste tvivl om hvorvidt det er "synd for dem" fordi jeg ikke har overskud..

    Jeg har hopper på 32, 22 og 17 og de holder da heller ikke evigt.. Det ved jeg og er indstillet på at jeg kan risikerer at skulle sige farvel fra den ene dag til den anden.. De 2 ældste er tidligere forfangne heste og bliver de forfangne igen, så bliver de aflivet.. Især den ældste har skrantet i vinter og hun skal ikke igennem et sygdomsforløb igen.. Jeg ville uden tøven finde hendes afløser nu (hvis hun skulle have en) også selvom hun overlever et par år endnu..


  • #34   22. apr 2013 For lidt over et år siden, aflivede vi vores hund. Og allerede dagen efter var vi ude og se på et kuld hvalpe. Der var en hvalp der passede til os, så hun kom med os hjem med det samme. (Og ja, de var salgs klare!) Nogle syntes det gik for stærk, andre syntes det var fint. Men med den nye hvalp, havde vi noget andet vi kunne bruge dagen på, så vi ikke bare sad og sørgede over den gamle. Idag er vi utrolig glade for at vi gjorde sådan.

    Da jeg så for en måned siden skulle have aflivet min hest, havde jeg allerede inden han døde besluttet mig for at jeg ville have ny. Så jeg havde kigget lidt på nettet, for at se om der nu var noget der skulle falde i min smag. Ugen efter han var blevet aflivet, tog jeg op og så på en ny. 14 dage efter hans død, stod der en ny hoppe i hans boks. Ja, selvfølgelig savner jeg ham helt vildt, og hun vil aldrig kunne erstatte ham - men for mig er hun en ny start, på et nyt kapitel. Jeg har fået noget nyt at gå op i, glæde mig over. Så jeg fortryder ikke at jeg har købt ny, så hurtigt som jeg gjorde.

    Og ja, det lyder da sikkert egoistisk, men sådan er det bare. Det er min måde at komme videre i livet, hvilket jeg hellere vil end at sidde og tudbrøle i flere dage. Hvad får andre, eller for den sags skyld jeg selv ud af at sidde og tude i flere dage?

    Så jeg kan ikke se problemet i det. Vi har alle hver vores måde at komme videre i livet på. Jeg er bare typen der ser fremad, og kun tænker tilbage på fortiden med et smil smiley



  • #35   22. apr 2013 Ja, dte er vel hvordan man bearbejder sorg... Da vi aflivede vores spring hest, havde jeg en anden en stående derhjemme som skulle rides. Jeg selvfølgelig er man pokkers ked af, jeg havde også min far til at tømme den gamles boks og jeg havde ejeren til den hest jeg havde i ridning, til at sadle den op osv... Jeg skulle bare ud og ride en tur hvor jeg blev nød til at tænke på noget andet...

    Det kommer jo også an på, om hesten dør akut af noget eller om der et længere sygdomsforløb inden aflivningen.. I vores tilfælde havde dyrlægen 5 uger inden sagt, slut, vi kan ikke gøre mere for hende.. Så var der nogle praktisk ting der skulle iorden og en meget smuk november morgen sagde vi farvel til hende. Jeg havde nåede at se realiten i øjne og var forbedret...
    selv den dag idag 1,5 år efter får jeg stadig en klump i halsen og en lille tåre i øjet når vi taler om hende.

    dagen efter var jeg til stævne på min "lånehest" pisang... Jeg skulle bare væk fra stalden og bruge mit krudt på noget andet...Jeg var ude og kigge på et par heste efter 3 uger og efter 1,5 mdr havde jeg købt en igen... samtidig havde jeg søde pisang, som jeg havde en masse gode træninger og stævner på i mellemtiden...
    Men jeg tænkte lige meget hvad jeg gjorde bragte jo ikke Amira tilbage?? Så hvorfor ikke komme videre og gør det jeg elsker? At træne, ride stævner og være omkring de dejlige dyr....

    Men som sagt, det kommer helt an på hvem man er og hvordan man takler forskellige situationer.


  • #36   22. apr 2013 Jeg har også altid haft O'Bajan som "stand by" de gange hvor jeg manglede en ridehest og han har hjulpet mig meget. Jeg sidder ikke og græder i årevis, men bruger mindst to måneder på at finde ud af hvad jeg så skal... Jeg bruger tiden på at bearbejde det faktum at hesten er væk og tænker på hvad jeg skal lede efter i den næste. At det har taget over et år før jeg fandt "hesten" havde noget at gøre med at jeg simpelthen ville have en hest der var så smuk og god som min pony og så dejlig at ride på som O'Bajan.

    Jeg bruger laaang tid på at overveje hvad det næste projekt skal være og giver mig god tid til at tænke over hvornår jeg er klar til se den nye hest stå der hvor den gamle stod. Jeg må indrømme at jeg stadig ikke forstår hvordan folk kan nå at overveje noget som helst i forhold til dem selv eller den nye hest hvis man køber den en uge efter man har mistet den anden.

    Jeg har aldrig sagt at jeg gjorde det "på den rigtige måde", og jeg har heller ikke lagt skjul på min forståelse over for folks forskellige meninger, men bare udtrykt min egen undren smiley

    Og når jeg i øvrigt skriver at det er "respektløst" mener jeg over for sig selv i forhold til den nye hest, ikke overfor hestens følelser smiley


  • #39   22. apr 2013 Jeg sad og kikkede på en ny da min halvpart døde. Jeg viste at jeg kunne skabe et nyt bånd til en ny hest

  • #40   22. apr 2013 Jeg mistede min 6 års i slutningen af januar, da han brækkede benet under træning - han blev aflivet på stedet. Aldrig i mit liv har jeg oplevet noget så slemt og aldrig har jeg grædt så mange tåre. Dog meldte jeg allerede dagen efter ud, at jeg gerne ville have en ny hest. Jeg kunne allerede dér mærke, at selvom jeg var ked af at have mistet ham, var jeg nærmest mere ked af måske at have mistet sporten.

    Dog var søgningen ikke så intens, og nu, 3 måneder og en masse heste senere, har jeg stadig ikke fundet den rette. Markedet har ikke det store udvalg for tiden, og de to heste vi har været ved at købe, havde anmærkning i røntgen. Nu fortryder jeg at jeg ikke gjorde et større stykke arbejde i at finde en hest tidligere, for tomrummet synes bare at blive større og større.

    Når du er vant til at have en hest til at udfylde hverdagen, vil det langsomt ødelægge dig indeni pludselig at have mistet det hele - dérfor, finder folk en ny hest så tidligt.

    Jeg tror dog man skal stå i situationen, for at kunne forstå det...



  • #42   27. apr 2013 Jeg aflivede for nogle år siden min elskede vallak Decor. Han ville være blevet 19 det år, og jeg købte ham, da han var 4 1/2. Han blev skadet som 17 årig og gik derefter som foldbums. Jeg havde et stykke tid kunnet mærke på ham, at han ikke rigtig var sig selv. Han så stadig blændende godt ud, men der manglede "et eller andet". Jeg fik vores "hesteheks" ud at snakke med ham, og Decor sagde: når hun er klar, er jeg klar. Underforstået, at så snart jeg kunne bære at aflive ham, så ville han gerne afsted. Han havde opfyldt sin rolle her på jorden og nu ville han gerne have fred. "Hesteheksen" var ude d. 23. december og d. 12. januar blev Decor aflivet (jeg havde lovet ham, at det blev senest midten af januar). Ganske udramatisk, han lagde sig stille ned, da han havde fået den 1. sprøjte og var død som en sild! Jeg havde kigget efter hest på nettet henover julen og nytåret og havde været ude at prøve nogle stykker. D. 18. januar stod min nye hest i stalden.... Det lyder koldt og kynisk men:

    Vi opdagede, da Decor var 6 år, at han var uhelbredeligt skæv i skulderpartiet. Han ville formodentlig ikke holde til han blev gammel, og alle eksperter, jeg havde til at kigge på ham, mente ikke, at han ville blive mere end 10, før han gik i stykker. Jeg havde derfor "sørget på forhånd". Jeg har siddet mange, mange aftener i sofaen og tudet øjnene ud af hovedet, fordi jeg skulle miste min hest før tiden. Det skete så heldigvis ikke, skaden der satte ham ud af spillet som ridehest var en foldskade. Jeg har brugt oceaner og penge, tid og bekymringer på at holde ham kørende og det lykkedes faktisk pissegodt! Han havde et rigtig godt liv hos mig, og jeg er pavestolt over at jeg kunne få ham til at holde så længe!

    Jeg havde brug for at få en ny hest at kaste min kærlighed og opmærksomhed på, når Decor ikke længere var der. Han havde fyldt en kæmpe bid af mit liv, og jeg savner ham stadig den dag i dag, men jeg havde sørget over ham.....

    Når Laura engang skal herfra, bliver det nok noget sværere. Hun og jeg har en helt anden connection end jeg havde med Decor og selvom jeg skammer mig lidt over at sige det, så elsker jeg faktisk hende højere end jeg elskede Decor. Jeg kan slet ikke forestille mig, at en anden hest skal tage hendes plads.... Når hun engang skal aflives, tror jeg der går længeinden jeg skal have en anden hest...

    Så jeg kan se det fra begge sider, nogen gange har man brug for at komme videre med det samme og andre gange skal man have tid til at sørge færdig....



Kommentér på:
Aflivning - BUM: ny hest efter en uge? :O

Annonce