{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.525 visninger | Oprettet:

Foderplan. {{forumTopicSubject}}

Hejsa! For nogle uger siden sendte jeg en besked til Brogaarden med oplysninger om Pasqual. Jeg skrev at han var overvægtig og havde behov for at tabe sig.

Jeg havde regnet med en præcis foderplan.
Hvor hun f.eks skrev:
5 dl det
2 dl det
Osv osv

Men nu har jeg fået en besked jeg simpelthen ikke er blevet klogere af.
Min mor skal også læse den om lidt.

Hvis nogle af jer måske kunne hjælpe mig lidt og lave en foder plan til mig ville det være så fedt! Send meget gerne et forslag i privat besked.

Om Pasqual.

Han er en blanding af Connemara og Dansk sports pony, 148 høj.
Ikke stævne hest, går i løsdrift.
Blevet meget tyk og har måtte skifte gjord.
Bliver proppet med havre! En spandfuld!
Og det er ikke ironisk! Jeg er selv meget ked af det, men der er nogle private problemer. Han har hele tiden adgang til wrap, alt for meget! Men det kan ikke ændres pga. der er andre heste som skal have fuld adgang.
Han er skovturs, tricks hest og bliver trænet i lidt dressur og spring.

Havren har gjort ham helt kåd.

Vil helst ikke have kommentare om at jeg er en dårlig heste ejer. Jeg græder næsten hver aften da det hele er så svært.
Det er ikke bare sådan lige.

Beskeden fra brogaarden:

Hej Mathilde

Jeg har gennemgået det indsendte foderskema til Pasqual, og hvis han ikke får vitamin/mineraltilskud på nuværende tidspunkt?, vil jeg anbefale dette. Wrappen kan tildele en del kalorier og protein, men er ikke dækkende med alle mineraler og vitaminer.
Hvis han bliver for tyk med wrap efter ædelyst, kan det være nødvendigt at begrænse mængden af wrap. Den anbefalede minimumsmængde grovfoder (Hø/wrap) er 1,5 kg hø/wrap per 100 kg hest svarende til min. 6 kg/dag til en hest af hans størrelse. Han må selvfølgelig gerne få mere, hvis han ikke bliver for tyk. Denne mængde er nødvendig for at sikre hestens behov for fordøjelige fibre og forebygge sygdomsproblemer. Hø/wrapmængden skal fordeles på min. 2 gange pr. dag og kan evt. blandes med lidt halm, for at øge tyggetiden.
Halm og frøgræshalm er ikke velegnet, som eneste grovfoder til heste eller til at erstatte tildeling af hø/wrap, idet det er ret ufordøjeligt, så det meste passerer egentlig bare tarmsystemet, for at komme ud som gødning. Samtidig øger man risikoen for fordøjelsesproblemer såsom kolik, ved fodring med store mængder halm. Halm og frøgræshalm kan ikke erstatte mængden af hø/wrap, men kan sagtens være velegnet som supplement og aktivitet.
Hvis han er meget overvægtig og skal tabe sig, er det vigtigt at vægttabet sker gradvist. Det er en fordel at han gradvist motioneres, da det hjælper til at øge forbrændingen. Kontakt mig, hvis han ikke taber sig gradvist. Når han har opnået en tilpas foderstand, kan fodertypen/mængden muligvis blive ændret. Det er vigtigt, at han kun har begrænset adgang til græs, da græs som regel har et meget højere energi- og stivelsesindhold pr. kg tørstof i forhold til hø, hvilket stimulerer dannelsen af fedtdepoter.

Af vitamin/mineraltilskud kan jeg foreslå Ultimate Balancer. Ultimate Balancer er et afbalanceret vitamin/mineraltilskud med protein, som giver en optimal ernæring og en række vigtige tilskud til hestens foder/måltid. Sammensætningen af Ultimate Balancer gør, at det er velegnet til alle typer udvoksede heste og ponyer. Det indeholder en kombination af organiske(bioplex) og uorganiske mineraler, der i kombination øger optagelsen af sporelementer. Derudover indeholder den forskellige andre tilskud:
• Tilsat MSM for at understøtte ledfunktionen
• Tilsat Yea-Sacc® (gærkultur) for at understøtte en god fordøjelse
• Tilsat Mobility urter for at understøtte bevægelsesapparatet
• Tilsat biotin for at understøtte en god hovkvalitet
• Tilsat Omega-3 og -6 fedtsyrer for at understøtte en god hud- og pelsfunktion
• QLC (Quality Life Care), som er en enestående blanding af naturlige antioxidanter, udvundet af planter.

Du kan læse mere om Ultimate Balancer og vejledende mængder her: http://www.brogaarden.eu/page483.aspx?recordid483=30671&q=ultimate%20balancer

Hvis han skal på døgngræs til sommer (hvis han kan tåle dette) med tilstrækkelig mængde græs, så han derved kun har brug for et vitamin/mineraltilskud, kan jeg foreslå Sure N Easy. Sure N Easy er et mineralsk tilskudsfoder (i bolsjeform) beregnet til udvoksede heste på græs, som går vedligehold, hvor hesten ikke får andre vitamin/-mineraltilskud. Sure N Easy er i bolsjeform, hvilket gør det enkelt at dosere. Bolsjerne tildeles ligesom godbidder, men i den anbefalede mængde ved det daglige tilsyn af hestene. Sure N Easy er kun velegnet til heste på døgngræs, og derfor ikke dækkende med vitaminer/mineraler, hvis hesten går reduceret tid på græs eller ikke får græs.
Du kan læse mere om Sure N Easy samt vejledende fodermængder her: http://www.brogaarden.eu/page483.aspx?recordid483=34131&q=sure

Er han tyk, vommet eller begge dele? Som retningslinje skal man på en udvokset hest kunne mærke de bagerste ribben med flad hånd, uden at de fremstår tydeligt – hvor der selvfølgelig er taget højde for vinterpelsen. Hos heste i vækst, må man gerne kunne ane de bagerste ribben, men det kan selvfølgelig være svært, når hesten står med vinterpels.

Heste bliver typisk vommede af store mængder halm/frøgræshalm, massiv ormeinfektion eller store mængder græs – hesten kan derfor godt være vommet uden at være for tyk. Derudover er der øget risiko for forstoppelse, hvis hesten spiser meget halm eller frøgræshalm. Hvis han spiser meget halm/frøgræshalm kan det være nødvendigt at begrænse mængden af halm/frøgræshalm – evt. bruge hønet eller lign., så han er længere tid om at spise det.

Jeg har nedenfor angivet en skala for huldvurdering, så du kan vurdere hvor omkring han ligger på skalaen.

Huldtype - Beskrivelse:

1) Ekstrem mager, intet fedtvæv, nærmest ingen muskler og fremtrædende knogler. Ryg ekstrem spids. ”Skind og ben”
2) Mager, sparsomt fedtlag, fremtrædende knogler og tab af muskelmasse. Spids ryg og intet fedtvæv uden på ribben
3) Tynd, lidt fedtvæv ved ryg, hvirvler ses ikke tydeligt, men ribben fremtrædende. Ryg skarp.
4) Moderat tynd, en anelse skarp over ryg, ribben kan ses men ikke tydeligt.
5) Moderat foderstand/middel. Ryggen er flad, ribben kan mærkes men ikke ses.
6) Over middel. Begyndende fedtlag uden på ribben og omkring halerod Begyndende fure på bagpart og ryg.
7) Let overvægtig. Tydelig fure på bagpart og ryg. Ribben dækket af fedtlag, men stadig mærkbare. Begyndende fedtlag på hals.
8) Fed. Kraftig fure på bagpart og ryg. Fedtlag på halsen. Fedtlag ved manken, skuldrene og på inderlår.
9) Ekstremt fed. Dyb fure på bagpart og ryg. Kraftig spækkam på hals, ved manken, bag skuldre omkring halerod og på inderlår

For yderligere information kan jeg anbefale nedenstående artikler fra vores hjemmeside:
Hvorfor er nogle heste ”nemme” at fodre på?: http://www.brogaarden.eu/Artikelarkiv---Heste.184.aspx?recordid184=37
Slankekure til heste, nyeste forskningsresultater: http://www.brogaarden.eu/Dyrl%C3%A6gens-hj%C3%B8rne_november.254.aspx


Fortrækker en privat besked.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Foderplan.
  • #1   13. apr 2013 Jeg sys det giver fin mening hvad brogaarden skriver.. men når det så er sagt..

    Gag havren fra ham. Giv ham vitaminer og lucerne uden olie og hold fast i adgangen til wrap.
    Hvis det ikke hjælper så må der skæres i wrappen. Det kan skiftes med frøgræs som han kan have fri adgang til men som ikke feder.

    Få ham tjekker for orm. Orm kan fucke helt op i hestens huld både op og ned..



  • #2   13. apr 2013 Synes også det er en fin forklaring Brogaarden kommer med.
    Du bliver guidet godt i hvilke muligheder du har og hvordan du skal tjekke hesten.
    Hvor meget din hest skal have af de forskellige produkter kan du jo nemt og hurtigt se under produkterne.


  • #3   13. apr 2013 det var da et fantastisk uddybende svar du har fået fra brogaarden, sikke er service! Hvilken del af det er det du ikke forstår?

    Som hun skriver skal du skifte havren ud med et rent vitamin/mineral tilskud. Hvis den ikke vil spise det rent, så evt sammen men lidt lucerne, roepiller eller lign. Der ud over skal du, som hun skriver, skære ned på stråfodderet. Den vil ikke tabe sig så længe den har fri adgang. Giv den, som hun forslår, 6 kg strå om dagen, gerne fordelt på 3 gange dagligt. Du kan evt. udfodre i et småmasket hønet for at give længere tyggetid.


Kommentér på:
Foderplan.

Annonce