{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
997 visninger | Oprettet:

At sige fra over for autoriteter {{forumTopicSubject}}


Vil blot dele denne blog, syntes den er ret rammende inden for hesteverdenen især :o)

" Jeg synes tit, at jeg hører historier fra ryttere, som lader deres og ikke mindst hestens grænser overskride, pga. af autoriteter. Tro mig det har jeg også tit oplevet. Vi er meget vant til at overlade roret til autoriteter. Det være sig underviseren, dyrlægen, smeden og andre former for behandlere. Dem, som har hørt min historie ved, at jeg i en periode på i hvert fald 3-4 år overskred både mine egne og min hests grænser, fordi jeg satte min lid til andre, og skubbede min mavefornemmelse væk, hver gang noget sagde mig, at det jeg gjorde ikke var godt for min hest. Jeg tror alle har prøvet at være der, hvis ikke med hesten, så i andre situationer, hvor man ikke tør stå ved sin mening af frygt for konsekvensen, og derfor lader sin konflikt-skyhed vinde.

Jeg blev mindet om sådan en situation, for nogle dage siden, hvor en rytter havde forsøgt at sige fra, da hendes hest var blevet presset voldsomt i en undervisningstime, men på det nærmeste blev truet af beriddereleven. Jeg tænkte: ” Ej, nu må vi kære hesteejere lære at stoppe op, mærke efter og sige fra og STÅ VED DET, når vi kommer i disse situationer”. Det er jo ikke kun hesten det går ud over, men også os selv, når vi senere plages af dårlig samvittighed og fortryder at vi ikke stoppede op noget før.

Det kan også være at vi er vidne til noget, vi ikke bryder os om, men hvor vi ikke tør blande os. Det kan jeg skam heller ikke sige mig fri for. Jeg var engang vidne til en hest der skulle piaffere. Rytterens “tap” med pisken på bagparten, havde efterhånden udviklet sig til “rap” med pisken, og da hesten sprang fremad, blev den trukket så kraftigt i kandaret at den brat stoppede op, og herefter begyndte at bakke, hvorefter rytteren slog den med pisken!! Hvad holdt mig tilbage fra at sige noget? Tja, at jeg var bange for konflikten, bange for at blive smidt ud fra stedet osv. osv. Man får højst sandsynligt ikke modparten til at sige “det har du nok ret i” når man, så at sige, ikke er på samme side i bogen.

Det jeg gerne vil opfordre til er, at vi allesammen bliver lidt mere modige, for hver gang du og jeg ikke gør noget og ikke siger noget, så fortsætter tingene som de er, og går ud over andre heste og ryttere. Hvorfor er vi blevet nærmest vant til, at se heste blive slået under ridning, mens vi nok ville blive chokerede over (og sige noget) hvis vi så en mor slå sit barn (jeg ville i hvert fald)?

Hvis man ikke skal ende med at folk råber af hinanden, kan man starte med at sige “det her vil jeg ikke være med til” eller “min hest og jeg har fået nok for i dag, vi skridter af”. Vær assertiv. Jeg har forsvoret at hvis jeg igen ser noget i stil med det den piafferende hest blev udsat for, så vil jeg sige noget i stil med ”det er ikke i orden, det du har gang i nu, det gør ondt på hesten” og bagefter “jeg bliver nødt til at optage det på min telefon” og ja så vil jeg anmelde det. Nu er der sikkert mange, der siger at det ikke nytter noget alligevel, men det gør det altså!

Så hvadenten det er de små episoder eller de store, så vil jeg opfordre alle til at gøre noget, lyt til mavefornemmelsen, for din hests skyld og for alle andre hestes skyld. Det ville jeg ønske jeg havde gjort, hvem ved måske havde jeg stadig haft min gamle dressurhest i dag? "

http://www.hestemund.dk/hestemund.dk/at-turde-sige-fra/

Historien om hendes grænser der blev overskredet findes på bidtilpasning.dk i nogle af videoerne, hvor hun fortæller om det inkl. billeder.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At sige fra over for autoriteter
  • #1   25. jan 2013 Åh, et godt indlæg! Og ih, hvor jeg kender det!
    Problemet ligger ofte i, (eller for mit vedkommende gjorde det i hvert fald,) at man ikke selv kender en bedre løsning. Og derfor føler lidt at den eneste vej man kan gå er den vej man bliver vist. Man mangler viden om alternativer.
    Idag har jeg nemlig intet problem i at sige til min ridelærer "nej, jeg vil heller gøre det på en anden måde" Men nu ved jeg også meget mere.


  • #2   25. jan 2013 Super!


  • #4   25. jan 2013 Jeg var til fjordheste kåring engang som tilskuer. De fleste præsenterede deres smukke følbasser rigtig flot, men så kom der en dame ind og dette stakkels føl bliv pisket frem. Stakkels dyr var skræmt fra vid og sans! Da hun var færdig med fremvisningen, konfronterede jeg hende med den voldsomme adfærd af piskeføring. Hun blev godt nok sur i skralden. Tænk en gang at en fremtræden person med så meget at skulle have sagt indenfor fjordeheste avl, vil fremstå som et SÅ dårligt eksempel. Hun har siden været pisse sur, fornærmet og grov overfor mig. Det er heldigvis hendes problem. Jeg gav hende forhåbentlig noget at tænke over og nok til at ændre hendes adfærd bare en smule fremad rettet.

  • #5   25. jan 2013 IHJ hvor er det desværre bare rigtigt!
    Men for hulen da det er også lettere sagt end gjort..! Og ville det overhovedet gøre en forskel? smiley De gør vel som de gør, fordi de mener det er rigtigt?

    Man kan naturligvis sige fra, hvis det er udefrakommende, der gør noget ved ens hest, som man ikke bryder sig om. Min underviser/smed eller dyrlæge for den sags skyld ville i hvert fald få besked på, at pakke sine ting og gå, hvis de var for grove. Heldigvis er alle 3 nogle dygtige kompetente mennesker i mit tilfælde.

    Har dog haft en (ud af mange gange) hvor jeg har stået og fået ondt i maven over måden hvorpå, man behandler sine heste. Men hvad kan jeg gøre - pigebarnet gjorde det jo ganske bevidst?
    - Er der en opskrift på, hvordan man nærmer sig et sådant ømtåleligt emne, så man måske kan komme frem til noget konstruktivt i stedet for skænderier og evt. mudderkastning?


  • #6   25. jan 2013
    Var det på en stævneplads, så havde jeg nok valgt at tage kontakt til en overordnet på stævnepladsen. Så er det netop en autoritet der siger " stop ".

    Er det til noget træning privat, så er det svært at sige noget uden folk bliver fornærmede. Jeg ville heller ikke sige noget, med mindre det var voldsomt. Og skulle jeg så sige noget, så ville det være et spørgsmål ind til træningen alla " hvorfor gør du sådan? " selvfølgelig så man forsøger at sige det mindst nedladende.


  • #7   25. jan 2013 Jeg synes det sværeste ved at sige fra er at jeg ikke kender andre måder de kan gøre det på. Jeg ved desværre ikke en hel masse om alt med heste, men jeg kan sagtens se når de gør noget forkert eller gør hesten fortræd og jeg siger da også fra når jeg står og krummer tæer over dem.
    Men hvad skal jeg forslå de gør? Ja smide pisken, sporende, whatever de bruger på hesten. Men så spørger de hvad jeg vil have dem til at gøre. Så kan jeg stå som et spørgsmålstegn og ikke ane hvad jeg skal svare andet end at de da må finde en måde der ikke gør ondt eller skader hesten på.

    Jeg har tit krummet tæer og råbt nogle kommentare efter folk når de er onde ved deres heste. Især engang i millitary da en rytter piskede en hest i hovedet fordi de småstejlede fordi den var bange for et eller andet. Og jeg har rigtig tit lyst til bare at rive dem af hesten, men hvad hjælper det når jeg ikke kan forslå andre måder de kan gøre det på, pga. min uvidenhed omkring det?


    Mit aller største problem må nok være at jeg bliver rødglødende af arrighed når de ikke behandler deres dyr ordentligt og så ikke kan sige noget pænt og det jeg tænker bare flyver ud af munden på mig :s


Kommentér på:
At sige fra over for autoriteter

Annonce