Hvad lidt vilje kan gøre! {{forumTopicSubject}}

Jeg beklager på forhånd at det blev så langt
De fleste har nok set eller kan huske denne tråd:
http://www.hestegalleri.dk/forum/generel-diskussion/909667-stikker_af__oev_oev__
Men her får i lige en opdatering og hvad jeg har lavet idag.
Men ihvertfald så er hun holdt op med at rende så meget fra ryggen, det blev løst ved bl.a. at smide sadlen.
Men fra jorden kunne jeg altså ikke tackle hende..

I november fik vi endnu en hest, Kasper. Ejerne havde ikke plads til vinter så min moster som er gode venner med hende, fik ham billigt. Min veninde Emma fik lov at have fuldtidspart på ham. Det gjorde at Emma (sjovt nok) var mere ude ved mig og Blakken end ellers og begyndte at ride med frem og tilbage til undervisning.
Hun fik hurtigt opdaget mit problem, der var blevet så slemt at hun satte direkte i gallop fra folden, med mig på siden eller ej. Jeg kunne ikke styre Blakken fra jorden, mest pga manglende opdragelse fra min side da jeg startede med at ride hende. Jeg var også skrækslagen for hendes bagpart, fordi hun har haft tendens til at sparke. Så når hun trak væk, slap jeg. Det endte med at hun de fleste gange måtte trække hende ind for mig.
Jeg var ked af at andre skulle kæmpe mine kampe og opdrage min hest fordi jeg ikke selv turde. Mest fordi det tit endte med at hun blev trukket efter forefter at vælte (min veninde altså, ikke Blakken).
Jeg besluttede mig så at ville gøre noget ved det men vidste samtidig godt at det kunne jeg ikke selv. Så en aften spurgte jeg over Skype om Emma ville hjælpe mig med at løse mit problem. Hun skulle stå på sidelinjen og 'lege underviser' og 'tvinge' mig igennem det. Det ville hun gerne.

Så idag gik det løs. Vi hentede Blakken, fik grime og træktov på hende. Vi skal forresten igennem en dådyrfold der er mellem hestefolden og gårdspladsen. De andre heste var blevet isoleret som de plejer så vi kunne åbne lågen uden de fulgte med.
Det gik fint de første par meter (mere end hvad jeg turde håbe) men så begyndte hun at løbe som forventet. Men jeg hængte mig fast og slap først da jeg bogstavligtalt hang under hende. Ifølge Emma trådte hun på mig, hvilket jeg hverken dengang eller nu kan mærke (Undtagen en øm rygsøjle når jeg rør der).
Men op igen og jeg var klar med det samme. Fim hende stukket i hånden igen, der gik lidt længere tid før det samme skete (dog uden at jeg kom mere til skade) og så fik Emma hende lidt. Derefter var der ikke de store problemer. Hver gang hun lagde an til at smutte sagde jeg AARGH og havde hun fokus et andet sted end mig, sagde jeg bare fokus og hjalp det ikke rykkede jeg lidt i tovet.
Til sidst kunne jeg gå sådan nogenlunde med hende og Emma kunne gå frem og tilbage med hende i løs tov.

Ja, det korte af det lange er at med lidt vilje (og et los bagi af en ven) kan man nå langt. Når ja, og der er stadig håb for min til tider sindsyge pony som kun er bims takket være mig

(Forresten, så har jeg hele tiden vidst hvilket problem jeg havde og hvad jeg skulle gøre for at løse det. Men efter et ninja spark fra krikkens side har jeg været bange for hende når hun har været løs. Derfor har jeg ikke gjort noget ved det.)

Andre der har haft et problem og en succeshistorie de vil dele?
Og når ja, skal vi vædde med at jeg nok for høvl for det her af en eller anden?)