Min hest gav mig livsglæden og ridelysten tilbage! {{forumTopicSubject}}

Hej alle heste glade mennesker..
- jeg vil bare gerne fortælle en sød historie, om mig og min dejlige hest!!

Da jeg var 12 år, altså for 7 år siden. Lånte jeg en DV på 174 i stang, en dejlig dame på 4 år. Hun var lige blevet tilredet og jeg havde ingen frygt så jeg kunne sagtens ride på hende! Dog endte det hele meget tragisk. Hver dag jeg var ude og ride på hende, stejlede hun, væltede med mig og hoppede rundt som en idiot, hun stak af utallige gange gennem hegn og sprang over på udendørsbanen. Jeg begyndte så småt at miste modet, og den sidste dag jeg red på hende red vi udendørs, hun begyndte at bakke hen i mor bilerne og jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at få hende væk derfra. Det hele gik så hurtigt, og pludselig var det eneste jeg kunne se hendes røde farve og så lå jeg mast på jorden. Hun stejlede og væltede bag over og landede på mig. Jeg ''slap'' med kraftig forstuvning i den ene side af kroppen (det ville være endt meget mere tragisk hvis jeg havde haft sadel på) og hun blev halt på det ene ben, men var frisk igen efter en uge.. Jeg mistede lysten til at ride (har redet siden jeg var 3 år) og turde ikke sætte mig op på en hest igen de næste 5 år.

I 2010 køber jeg Dusty Dot, jeg køber ham ubeset da han er billig og er noget helt specielt i for holde til andre heste. Jeg gider nemlig ikke have en ensfarvet hest
De første måneder bruger jeg bare på at nusse med ham, jeg tør enlig ikke ride på ham. Selvom min mor og veninde rider på ham.. Endelig sætter jeg mig op på ryggen af ham, jeg ryster over det hele og hver gang han så lidt kvik ud hoppede jeg af! Jeg var så bange for at jeg skulle falde af.. Stille og roligt som tiden går, finder jeg mere og mere tiltro til ham, og det tager mig 7 måneder før jeg tager min første galop tur på ham. Det var det dejligste nogen sinde, jeg begyndte at græde af glæde. For det var så stort for mig!! Endelig at være på hesteryg igen, og så i galop.

Men jeg red stadig ikke udenfor for det turde jeg ikke, så min veninde red ham frem og tilbage fra ridehuset. Da jeg endelig tager mig sammen til at ride udendørs, gør jeg det 4 gange og så på vej hjem fra ridehuset kommer en ung dreng på sin larmende scooter, han køre for tæt på og Dusty får mig smidt af. Jeg fløj forover, men da jeg lå der på jorden kiggede Dusty på mig, han puffede til mig med mulen som om han ikke kunne forstå hvorfor jeg lå der. Jeg kunne ikke støtte på mit ben, men min mor tvang mig til at sætte mig op på ham igen, for ellers ville jeg aldrig komme op igen. Jeg græd, rystede og kunne næsten ikke komme op. Men jeg gjorde det! Og det er je så glad for i dag. Endnu engang går der lang tid før jeg tør ride udenfor igen.

Jeg rider nogen små ture, med de andre i stalden. Men jeg vil kun skridte så følte jeg mig mest sikker. Men i marts, skiftede jeg for alvor over til Western ridning, og begyndte at træne meget seriøst bidløs, uden sadel og jordtræning. Jeg fik mere og mere tillid til Dusty, og turde endelig trave og tage en lille galop gennem skoven. I juli tog vi en jorde tur op af en stejl bakke og fortsatte ud over marken! Jeg har aldrig overladt mig selv så meget til et andet væsen. Jeg stolede fuldt ud på Dusty, og jeg følte mig så lykkelig! Jeg græd af glæde, og så stoppede han så snart jeg sagde det! Det er svært at beskrive min lykke, men det noget der virkelig betyder meget for mig..

Jeg har fået så meget tillid til Dusty, at jeg nu rider bidløs, uden sadel eller kun i cordeo. Han har givet mig alt igen!
Jeg har lige haft en meget meget dyb depresion, hvor jeg ikke følte livet var noget værd! Men Dusty han gav mig livsglæden tilbage, og jeg tilbragte 3 måneder på jorden. Hvor vi legede! I dag har jeg et meget meget stærkt bånd til Dusty, han gør alt hvad jeg siger og bestiger bjerge for min skyld, han kommer når jeg kalder og han kan altid få mig til at smile..
D. 4. Dec 2012 har jeg haft Dusty i 2 år. Men på de 2 år, har vi oplevet så meget sammen. Og det føles som om jeg har haft ham i mange flere år. Alt i alt er han et mirakel i mit liv..

Jeg havde lige brug for at komme ud med min glæde, da jeg i dag tog min anden galop på ham kun iført cordeo. et fik mig virkelig til at tænke over hvor meget han har gjort for mig..

Jeg håber i andre har lige så stor glæde i jeres heste som jeg har i min.

God aften alle sammen!!