{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.567 visninger | Oprettet:

Hvor mange indrømmer faktisk... {{forumTopicSubject}}

Så et indlæg her forleden omkring en som skrev med spark i siden med sporene, saven i munden, tvinger hesten og så går vi hjem og siger vi elsker vores hest.

Jeg kom til at tænke på hvor mange mon faktisk indrømmede at de selv gjorde det og var "chokeret" over så mange som faktisk synes det var slemt når folk gjorde sådan m.m.

I dag var mit temperament meget kort og jeg indrømmer at jeg faktisk blev gal på Jasmin. Hun fik altså nogle ret hårde hiv og fik lige et par "spark" med benene(jeg gør dog med lægmusklerne, og ikke med hæl som mange gør...)

Men jeg tør faktisk at indrømme at jeg ikke er perfekt, og jeg faktisk laver fejl. Mit temperament er blevet MEGET bedre til at blive styret og jeg kom faktisk hjem og har stadig pr. lige nu dårlig samvittighed, ondt i maven og er bare rigtig øv på mig selv at jeg reagerede sådan over dagens træning...

Jeg ved hun godt kunne mærke jeg var vred på mig selv, at det ikke er hende den er gal med og jeg tror også hun forstår det ikke er sådan det er meningen det skal gå. Heldigvis er hun meget tålmodig og jeg nussede godt om hende bagefter og hun blev rost til skyerne den sidste halvdel af træningen.

Men øv jeg har det øv over at der lige hopper sådanne dage ind i kalenderen af og til. Jeg er aller mest gal på mig selv, selvom jeg ved at jeg ikke bør være så ked af det og sur, for sådan noget sker, og sådan noget lærer man at rette op på.

Men det var bare lige en tanke der slog mig, om hvor mange der mon faktisk tør at de laver fejl, og de faktisk måske lige et par gange om måneden bliver gal og måske lige givet et spark eller to til hesten og liiige bliver lidt hård i munden.

Hvor mange af jer derude, tør faktisk at indrømme I er den person?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvor mange indrømmer faktisk...
  • #1   4. nov 2012
    Jeg har været en noget så ond og grusom person ved Maja og hevet gevaldigt til i tøjlerne i et forsøg på noget dressur, med et resultat der blev ondt i armene/skulder/nakke.
    Derfor har jeg også en stærk mening omkring en sådan adfærd, krummer tæer når der ligges videoer af det på HG hvor veninderne roser stort.

    Og kan da stadig miste temperamentet men det sker mindre og mindre i løbet af et år - det kan tælles på en hånd.

    Men heste er tilgivende dyr - så vi kan tæve dem, piske dem, sparke til dem og de kommer stadig vrinskende på folden eller brummer i stalden, de pander os ikke en fordi vi har været en klaphat.



  • #2   4. nov 2012 Jeg indrømmer gerne, at jeg også kan blive sur på hesten hvis det ikke går efter mit hoved. Så kan det desværre godt gå ud over hesten... Så ja jeg laver også fejl.

    Dog har jeg lært at beherske mig nu, ,men bliver det så slemt at jeg skal til at knalde hesten en, så smider jeg hvad jeg har i hænderne og går væk fra hesten eller tæller til x antal sekunder, så jeg falder ned igen.


  • #3   4. nov 2012 Jeg indrømmmer det også. Jeg har dog ikke hevet min part i munden, da han er fantastisk blød. Men et ekstra rap eller to er der kommet med pisken, og lidt hårdere spark.. Man bliver bare irriteret på sig selv bagefter smiley Det har især været i spring, da han nemt bliver usikker..

  • #4   4. nov 2012
    Men lidt mere tanker her:
    De ting som man ikke ser folk vil indrømme i offentlige forum er når en pony får 117 klap foran et spring til et stævne, det er de færreste der hopper frem og siger de gør sådan. Måske enkelte siger " jeg har gjort det en gang og ment det var vejen frem " men ikke " sådan mener jeg er rigtigt ".

    Eller folk der indrømmer at de saver hesten voldsomt - for ifølge dem, så er der jo et formål med det og det er ikke forkert, det kan jo ses når der findes en del videoer af det.

    Men de der grusomme tilfælde er der sjældent nogle der melder sig frivilligt til, de der tilfælde hvor det er en træningsmetode, sådan man mener det skal være.
    Det er for det meste folk der erkender at de har lavet fejl og en gang gjort det.


  • #5   4. nov 2012 Indrømmer det gerne - jeg har et spontant voldsomt temperament, som af og til løber af med mig. Nogle gange kan jeg 'tvinge' det i mig, andre gange mister jeg hjernen et kort øjeblik. Oftest resultere det i et hårdt spark i siden, som ikke altid er helt berettiget.

  • #6   4. nov 2012 Jeg bliver sur på Chagall når han er på vej til at løbe ind i væggen. Jeg hiver lidt hårdt i munden, og giver en klask med pisken på skulderen. Men ja vi er ikke perfekte.

  • #7   4. nov 2012 Der er ingen der er perfekte smiley
    Jeg har opnået stor forståelse for at når hesten ikke vil noget (og det er indlært), så er det fordi der rent faktisk er noget galt, om den øm eller det der er værre er så spørgsmålet smiley
    men da jeg lige havde fået hende, for 7 år siden, der var hun bare "fræk" og jeg måtte da tit sparke lidt ekstra til hende og har sågar brugt pisk til at stoppe hendes bukkeri (alt det fortryder jeg også inderligt den dag idag, men vi skal jo alle lære) og min pony har tilgivet mig :O)
    men forrige sommer smed hun mig af på tur, og KUN fordi hun blev forskrækket over at hun trådte på en løs rist.. men jeg slog min hofte slemt og hun var ved at løbe ud på vejen, så alt adrenalinen og smerterne gjorde at jeg lod det gå ud over hende, jeg trak hende hele vejen hjem og hvis hun prøvede at stoppe op eller kigge på noget "farligt" så fik hun vidst et hak med tøjlerne og besked på at komme videre.. jeg havde MØG dårlig samvittighed bagefter, for det var jo slet slet ikke hendes skyld, men det er bare ikke det man altid tænker i situationen smiley

    Vi lærer heldigvis altid af vores fejl, og det at kunne erkende dem er også med til at gøre os klogere


  • #9   4. nov 2012 Hvordan kan jeg dække? Jeg fortæller hvad jeg gør for at få min dårlige samvittighed væk. Det mener jeg ikke er at dække...

  • #11   4. nov 2012 Jeg rider ikk med sporre så det sker ikk rider heller ikk med pisk så det sker heller ikk jeg savner heller ikk min hest munden..

    Dog vil jeg gerne indrømme da jeg var mindre har jeg dog desværre prøvet begge ting men det var dengang man var yng og dum..

    Jeg har engang taget rigtig fat i tulip da hun var helt uden for pedergoisk rækkefølge det tog jeg hårdene i biddet end jeg burde og lange ekstra ben til hende dog kun meget kort.. Måske det ikk var rigtig men det virkede og nu er hun sit gamle jeg igen næsten som inde jeg solgte hende (hun kunne slet ikk gå på nogen måde ordenligt da jeg fik hende hjem spændte så meget i skridt at hun var total uren i skridten og mærkede som om hun var halt) men nu går hun meget bedre..

    Men nej ellers gør jeg intet af det er langt fra perfekt har en lorte opstilling hehe læner mig for meget frem og træder ikk nok ned i mine hæle og glemmer og kigge op hehe =D

    min save, sparke med spore eller pisk gør jeg bestemt aldrig og bidet behover jeg slet ik da jeg kan ride bidløs så let kontakt til bidet er det eneste jeg behøver =)


  • #13   4. nov 2012 Jeg har da både sparket, givet en med pisken og revet i tøjlerne uden at tænke over grunden til at hesten gjorde som den gjorde.

    Mange gange har det været farlige situationer hvor jeg har stået og ikke "haft andet valg" og har været bange for hvad der ellers kunne ske. At gå bagover med en pony, nejtak, så losser jeg kraftedme hellere til den og slår den så den forstår at det er "forkert".
    Men jeg har da også skældt min hest ud og losset til den uden at overvejet hvorfor den gør som den gør, ligesom jeg til andre siger "Du skal sparke til den, han kan godt være dum" hvis jeg kan se at han gør det fordi han ved han kan snige sig udenom ved at være stædig.

    Ikke nogen undskyldning eller retfærdiggørelse, men når jeg står med en hest der bukker og sparker og stejler op af mig så er min første tanke "STOP KRÆ!" og ikke "Gad vide hvorfor den gør det og hvad kan jeg gøre for at få den til at stoppe på en blid og venlig måde overfor os begge to..?"
    OG der flår jeg og råber mit fy-ord indtil hesten stopper op.


  • #14   4. nov 2012 Jeg skal gerne indrømme at jeg ikke altid er perfekt. At jeg skælder hesten ud når han ikke gør som jeg drømmer om, at jeg glemmer at han ikke kan det hele på en gang.

    Jeg kan næsten med sikkerhed sige at jeg ikke bruger mine hænder og derved tager i bidet for at afstraffe. Men han kan drille noget så grusomt når vi rider bane og forsøge at gå egne veje, og jeg skal ikke ligge skjul på at jeg tager godt ved i indvendige tøjle for at få ham til at dreje. Men jeg ved også at vi er på rette vej, og at jeg ved at tænke mig lidt om har fundet ud af at holde ham på volten uden tvang.

    Jeg får det altid dårligt over de ting jeg gør, for det er jo ikke hans skyld.

    Hader når han på tur bliver forskrækket og jeg i ren reaktion kommer til at tage i tøjle og bid for at standse hans flugtinstinkt, hader at gøre ondt på ham.

    Jeg har også et meget kraftigt temperament, men jeg er blevet bedre til at tøjle med årene, og jeg ved også at det er hestenes skyld, for det hjælper sjældent at hidse sig op.
    Men jeg er langt fra perfekt. smiley


  • #15   4. nov 2012 Indrømmer det også gerne! Men det bliver bedre jo ældre jeg bliver og jo mere erfaring jeg får, føler jeg smiley

  • #16   4. nov 2012 Maja N: hvad er formålet med at kritisere TS?

  • #18   4. nov 2012 Ja kender det alt for godt! Og har selv meget temperament...
    Men mit er helt klart blevet bedre efter at min træner sig at jeg skal rose min hest noget mere. For selv om min pony går af H til, så bare hvis den gør det en lille smule bedre så får den bare massere af ros. For så kan jeg mærke at pony bliver glad, også gør den det ofte endnu bedre! Så massere af ros, og positive tanker det kan redde min træning smiley

    Men bare for tre måneder siden, kunne det gå helt galt for mig. For jeg kunne bare blive så sur på pony.


  • #19   4. nov 2012 Indrømmer gerne at jeg kan blive så gal, og mistet besindelsen, at jeg kan give et par ryk i tøjlerne og et par spark i siden.
    Har dog en underviser der, hvis hun ser der, gør mig opmærksom på det.
    Men hold da op hvor har jeg det også dårligt bagefter )-:


  • #20   4. nov 2012 Hmm det er faktisk yderst sjælendt at jeg bliver sur eller "hidsig" på hesten. De heste jeg nu har haft har alle været til den følsomme side, så nej det vil ikke gavne nogen steder at "miste besindelsen" på dem.. Jeg kan dog godt "sparke" til hesten, hvis jeg synes den er lige sløv nok i betrækket.. Men kan ikke finde på at hive og flå i munden på hesten, eller bruge pisken til at slå den med. Det ligger ikke til min natur. Jeg var måske ikke altid så sød da jeg var yngre.. Men har alligevel aldrig været hård mod hestene på den måde..

    Er der en dag jeg kan mærke, der ikke skal meget til at få mig op i en spids, jamen så rider jeg slet ikke hesten.. smiley


  • #21   4. nov 2012 Jeg bliver ligesom ALLE andre (om de vil indrømme det eller ej) sur på min hest nogle gange. Vi er heldige at heste er så tilgivne som de er

  • #24   4. nov 2012
    Maja N - Kan sagtens se hvad du mener og jeg forstår heller ikke den med at oprette emner og ikke forvente mod svar :b


  • #25   4. nov 2012 Maja, virkelig hvordan maler jeg den lyserød? At jeg gør noget for min EGEN SAMVITTIGHED, gør ikke de ting jeg har gjort mere okay eller mindre forfærdeligt smiley

  • #26   4. nov 2012 min egen samvittighed, på den måde at jeg kan sidde derhjemme og få tænkt over tingene og slappe lidt mere af, fordi jeg lige fik lavet en "undskyldning" overfor Jasmin, så jeg ikke behøver at tage hjem og begynde at tude og være trist og sur i 2 dage smiley

  • #27   4. nov 2012
    Og udover det - så er det her jo lidt et dårlig samvittighed emne, " jeg er sej, jeg er kommet videre ". Der er jo ingen der træder frem og siger " jo, jeg tæver min pony hvis den refusere foran et spring " og " jo, jeg hiver min hest' hoved om til skulderen på den fordi den er en idiot" .

    Man ser jo ikke noget forkert i det man gør, fordi ingen forhåbenligt træner på en måde de mener er forkert, men træner efter det de mener er korrekt.
    Så... De sådan et emne her burde ramme og de personer der bliver snakket om i emnerne og som man påpeger på videoer, de træder jo ikke frem og melder sig frivilligt, kun hvis det er for at sige " ja og jeg fortryder det ".


  • #28   4. nov 2012 Krikken - kan sagtens se det du mener - men det jeg mente var at i det andet emne var der en del der skrev de ikke kunne forstå hvordan folk kunne gøre det, og de kunne da aldrig gøre det. Det var det jeg mente. Det kan godt være man fortryder det - men man indrømmer at man faktisk stadig gør det, hvor disse personer skrev som om at de ALDRIG havde gjort det og ALDRIG kunne finde på nogle af tingene smiley

  • #29   4. nov 2012 Jeg må ærlig indrømme at jeg har givet men hest "en flad" oppe ved ørerne så sent som i Torsdags. Det sker sjældet men det var fordi at jeg red undervisning uden sadel. Da jeg skulle i galop begynder hesten at bukke og lave "rejehop" når man så sidder der uden sadel og er ved at blive smidt ud over ørerne fordi at hesten syntes det er skide sjovt, så måtte jeg lige bede den om at stoppe. Det var ikke hårdt slag, men kunne se at hun tænkte lidt " hvad fanden skete der?!"
    Da den så gjorde det igen da jeg igen satte i galop fik jeg altså pisken i brug KUN på halsen!.

    Men vil helt klart indrømme at nej jeg er ikke perfekt, men det skal jeg heller ikke være.


  • #30   4. nov 2012 Jeg vil gerne indrømme at jeg har måtte "banke" en hest væk fra mig for et par år siden. Den maste mig op ad væggen, så jeg næsten lettede fra gulvet og jeg blev simpelthen så pisse bange at jeg måtte slå den væk fra mig i vild panik.. Den ville bare ikke flytte sig, selvom jeg skubbede til den af alle kræfter. Den flyttede sig først, da den fik én i sækken og jeg måtte næsten lave et rullefald væk fra den, da den flyttede sig..

    Selvfølgelig er jeg da ikke stolt af at jeg måtte bruge en grov metode, men lige i den situation måtte jeg simpelthen handle efter mine panik instinkter, for jeg var ved at skide i bukserne af skræk.

    Jeg har også i mine teenage år haft et voldsomt temperament der godt kunne resultere i et ordenligt træk i munden på hesten og et par vrede ben, men jeg er blevet rigtig god til at tage ned i skridt og så tælle til ti, før jeg prøver igen.


  • #31   4. nov 2012 Da jeg var mindre og red på en stor, umulig rideskolehest(han var svær og når træningen ikke vedligeholdes og han rides af 93430 ryttere, så bliver han ikke ligefrem nemmere) så gad dyret ikke at dreje. Jeg blev frustreret efter at have kæmpet med ham og lavede et ordentligt ryk i tøjlen. Min ridelærer blev sur og jeg svor at jeg aldrig ville lade det gå ud over hesten igen.. Når jeg bliver sur på min part eller frustreret, så opgiver jeg oftest. Får jeg eksempelvis springundervisning og bliver træt, så tager jeg chancer og det går ud over hesten.. Det er synd. Jeg kan da også blive hidsig på ham hvis han skal være stædig og ikke gør som jeg siger(han står ikke stille på staldgangen smiley ) og så må jeg gå væk eller trampe lidt i gulvet..

  • #32   4. nov 2012 Jeg kan ikke indrømme det, for jeg er bare ikke dén person. Men nogen gange ville jeg ønske jeg havde lidt af det i mig, for man kan altså også blive FOR sød og tålmodig. Lod engang en hest næsten træde mine fødder i stykker, for den forstod altså ikke et kærligt puf eller tankens kraft smiley Kan godt grine af det idag, men egentlig kan det jo gå hen og blive ret farligt. Jeg er heldigvis blevet bedre på det punkt, men trænger stadig til at blive mere konsekvent i visse situationer. Ville dog aldrig ønske mig helt at miste besindelsen eller afreagere på en hest, eller noget andet dyr for den sags skyld.

    Tror helt sikkert det er noget der kan ske/er sket for de fleste en sjælden gang imellem smiley Men er det et generelt problem, så må man altså arbejde med sit temperament.


  • #33   4. nov 2012 jeg indrømmer gerne at tit klapper min hest på hovedet nogen gange, men det er fordi at han en eller anden ide om at han skubbe alle rundt med hans hoved hvilket bare ikke er okay i min verden, og han er stærk og det ved han, og det tit han har væltede mig omkuld, så når han slår mig med hans hoved slår jeg altså igen. og det samme med vis en hest sparker ud efter mig sparker jeg altså igen.

    jeg har også slået min hest i hovedet med foderskovlen, men jeg gider ikke at min hests mad skal flyve udover det hele når jeg giver foder, så han må vente til at foderet ligger i krybben.

    jha jeg har også sparket til ham når han ikke går nok fremad som han skal, samtidig har jeg har jeg også taget hårdt fat i bidet når han mener at han skal galopere når jeg ikke har bedt ham om det, jeg har også sparket til ham når han stejlet( han stejler når han ikke får lov til at galopere, eller når han mener han skal en anden vej en hvad jeg mener) men jeg acceptere ikke heste der stejler og bukker med på ryggen, self vis de har ondt forstår godt at de siger fra, men nu ved jeg at han ikke har ondt eftersom at han er tjekket igennem.

    men han er hellere ikke van til at være i hænder, forstået på den måde at han er 1000% van til at menneske kontakt jeg kan gøre alt med ham, men han har stået stille i et stykke tid hvor der ikke er nogen der har haft det store kontakt med ham, og dem der har haft kontakt med ham har ikke fået sat ham i respekt, og han er i forvejen en provokerende hest der gør hvad han vil, dog intet direkte ondt. det er dog allerede blivet bedre smiley


  • #34   4. nov 2012
    mint - åh ja, man kan let blive for sød og tålmodighed og pædagogisk. Min veninde sagde til mig at hvis jeg skal købe en hest så skal jeg købe en med alt for meget energi fordi jeg har en voldsomt beroligende effekt på alle heste, så hvis de er rolige, så hjælper det ikke just :b

    Kan være alt for sød efter nogles mening smiley


  • #35   5. nov 2012 Fik engang at vide fra en gammel ridelærer at jeg skulle piske den pony jeg red på fordi "den ikke lyttede til mig". NU hvor jeg tænker tilbage skammer jeg mig helt vildt over det, fordi jeg har altid haft det med at man helst ikke bruger pisken.

    Nu er det godt nok lang tid siden (startede med at ride da jeg var 3 år gammel) og jeg var nok omkring 6 år gammel.

    Kan huske at jeg ikke ville piske ponyen og tøvede meget. Og nu ved jeg da at det kun kan havde været en rytterfejl, fordi der ikke findes noget der hedder hestens fejl.

    Men ja selvom det er lang tid siden, så har jeg også lavet fejl og højst sandsynlig kommer jeg nok til at gøre det igen selvom det ikke er med vilje.


  • #36   5. nov 2012 I foråret blev jeg også gal på min pony, fordi han tog hovedet lige i vejret og løb. Men siden Juli, hvor vi ikke har kunnet ride mere end en uge inden han blev syg, så er jeg aldrig blevet sur på nogen hest jeg har sat på, jeg savner det simpelthen så meget, vil gerne bare have det er en fornøjelse. Jeg ved jo at min pony prøver alt for at gøre mig tilfreds.. smiley
    Jeg har endda grædt fordi jeg var blevet sur på ponyen, han gør det jo ikke forkert medvilje (;
    Men der er ikke en eneste af dem jeg træner med ude på rideskolen jeg ikke har set blive gal på deres hest, alle har jo sikkert gjort det på et tidspunkt.


  • #37   5. nov 2012 Men man tænker jo ikke over det, jeg indrømmer jeg også havde en kort lunte når krikken blev ved med at gøre noget den ikke skulle. smiley

  • #38   5. nov 2012 nu har jeg redet en del heste og set mange veninder være "onde" hvis man kan kalde det såden, ved deres hest og indrømmer gerne jeg selv har haft dage! jeg er begyndt at lade være med at ride de dage som er dårlige dage, simpelthen give hesten fri, for at det ikke skal gå ud over den, jeg har selv et ret så stort temperament og gør hvad jeg kand for at det ikke går ud over hesten, men ja jeg kan have dårlige dage hvor hesten bare skulle gøre som jeg sagde og ikke alt muligt andet...

  • #39   5. nov 2012 Jeg bider igen hvis hesten bider ud efter mig...

  • #40   5. nov 2012 Nu behøver det her emne jo heller ikke omhandle de personer der synes det er okay at gøre hesten ondt...
    Jeg ser ikke TS indlæg som et stor undskyldning,. TS havde dårlig samvittighed over det hun havde gjort og derfor brugte hun resten af tiden på at råde bod på det.. hvis vi ikke får dårlig samvittighed over at miste kontrollen, jamen så er der sq noget helt helt galt

    det handler jo ikke om at TS dækker over sin handlinger, men at hun indrømmer dem og gerne vil fortælle om sin dårlige samvittighed og hvad hun gjorde for at gøre det godt igen - jeg synes det er super sejt at kunne se at man har handlet forkert, indrømme det og rette op det igen, hvilket TS gjorde da hun så begyndte med positiv forstærkning resten af ridningen igennem..


  • #41   23. nov 2012 Jeg var en rigtig skid mod min tidligere halvpart. Hun skulle bare ned med hovedet og frem. Hun er rightbrain ekstrovert, så hun er ikke ligefrem roligt. Jeg blev SÅ vred på hende, så hun skulle bare FREM når hun ikke ville, og hun skulle bare STOPPE når hun løb med mig.
    I stedet for at sætte mig ind i hendes sted og prøve at forstå hendes adfærd, skulle hun forstå mig. At jeg ville ride moderne dressur og jeg ville ride spring, og der skulle højder på og det skulle være NU.

    Jeg var også en rigtig skid mod min lille pony som jeg har haft i 12 år. Hun har lidt under min lillepige snotforkælelse. Hun skulle også frem, og hun skulle galoppere rigtigt, hun skulle, hun skulle, hun skulle. Hun gjorde ting uden grund, hun ville snyde mig og hun ville kyle mig af! For hun er shetlænder, og shetlændere er nogle stædige små bæster.

    Så begyndte jeg at læse om hestens hjerne, og det gik op for mig hvilken ignorant og kæmpekujon jeg har været - og måske stadig er.
    Da blev min halvpart solgt smiley og jeg fik min egen unghest. Jeg tænkte, at han aldrig skulle lide under det samme. Jeg vil til hver tid forsøge at forstå ham, fremfor dominere ham. Nu vil I måske synes at jeg er hellig, men jeg har aldrig tævet min hest efter jeg er bevidst om deres måde at tænke på.

    Jeg tror det handler RIGTIGT meget om hvad man forventer at skulle. Folk som tit bliver rigtigt hidsige på deres heste, forventer alt for meget for en time, og de har allerede når de vågner om morgenen bestemt sig for hvad de skal træne den dag.

    Lyder en kende generaliserende, men det tror jeg virkelig!


  • #42   23. nov 2012 Jeg tror det er ganske naturligt at man i situationen hvor man mister kontrollen føler at det er fair, man er jo ophidset og ked af det, en kende egoistisk måske, fordi man helt glemmer hesten indtil man hopper af.

    Faktisk burde man hoppe af når man er ved at koge over. Når der er ro på igen kan man så hoppe op igen.


  • #43   23. nov 2012 Jeg har det sådan med min hest at det er den jeg søger frirum hos når hverdagen koger over - ikke omvendt, at bruge den til at komme ud med vrede og andre følelser.

    Mine heste er dem jeg kobler af med, så tanken om at skulle gøre dem ondt ligger simpelthen bare fremmed for mig.


  • #44   23. nov 2012 Fra jeg var 7 til 11 år gik jeg på rideskole, og der var træningen at når hesten skulle ned og "gå pænt" skulle vi sidde og lege lidt med tøjlerne.
    Dette resulterede i det forhadte saven i munden.
    Hvis hesten ikke gad gå frem, fik den et los i siderne. Hvis dette ikke hjalp, fik den et ordenligt rap i røven med pisken.. Og sådan fortsatte man indtil hesten gik frem.
    Når hesten skulle drejes, var det tøjlerne vi hev i og ikke med benene..
    Stopsignalet var at man hev tøjlerne så langt tilbage man kunne.

    Sådan lærte jeg at ride.. Det var træning for mig dengang jeg var ny i hesteverdenen..
    Jeg er heldigvis blevet klogere, men dengang var det jo sådan jeg red, og jeg var stolt af endelig at kunne ride..
    Nu skammer jeg mig, men jeg har heldigvis lært at det er det modsatte jeg skal gøre smiley (næsten) ..


  • #45   23. nov 2012 Og når så det opdages på indlagt film eller billeder på HG.
    Undskyldes det tit og ofte med at filmen/billederne driller......

    Men jeg tør godt at sige at
    JA! Jeg har mistet mit temperament til hest.
    JA! Jeg har hakket hesten en ordenlig en.
    JA! Jeg har rykket hårdt til i tøjlerne/biddet.
    JA! Jeg har savet hesten i munden, både for at få den ned (blidt) men også for at få den til at stoppe.
    Jeg har nevet den i ørerne eller lignende. Når den har bidt, for det gør sgu ondt..
    Og det er sket flere end en gang, men sådan er det.

    Jeg lærte at ride som mange andre. PISK OG SPARK.


  • #46   23. nov 2012 Ingen pisk og ingen spore. Så der kan jeg ikke gøre nogen skade.

    Men indrømmer gerne at jeg, da jeg var yngre og havde min første hest, havde et voldsomt temperament (Har jeg stadig, er dog blevet bedre til at styre det). Der fik min søde islænderhoppe også nogle spark og hun blev også hevet lidt godt i munden. Skammede mig altid helt vildt og havde det så skidt. Men kunne jo ikke gøre det om.
    Nu har jeg igen fået hest og hun er meget følsom og er før blevet knækket. Så nu har måtte lære at styre mig. Jeg har valgt at fokusere på nogle andre ting.
    Jeg rider ALDRIG hvis jeg er i dårligt humør eller er meget træt. Hvis jeg alligevel kommer afsted og skal til at gøre noget dumt, hopper jeg af og stopper. Hun skal ikke lide under, at jeg ikke kan styre mig. Hesten gør INTET uden grund. De gør det ikke for at irriterer os. Det skal jeg bare minde mig selv om til tider. (:


  • #47   26. mar 2013 Hold da op hvor jeg kommer til at lyde som en arrogant so, men hvor er jeg lettet over at jeg ikke er den eneste der nogen gange kommer til at lade temperamentet gå ud over hesten.

    Jeg har ekstremt svært ved at styrer mit temperament, og ja, - det sker jævnligt at min pony lige får afvide på en forkert måde at hun altså skal gå ordenligt, og gøre som jeg siger. Men heldigvis er jeg begyndt at tænke mig om, fordi at jeg altid får det elendigt bagefter! Jeg kan gå fuldstændig i kramper, og bare græde fordi jeg fortryder så meget, og ja! Det sker tit.. Aner ikke hvad der sker for jeg får det så dårligt..


Kommentér på:
Hvor mange indrømmer faktisk...

Annonce