Horsemanship? {{forumTopicSubject}}

Hej HG'ere.
Jeg beklager på forhånd, at dette nok bliver et langt indlæg. Men jeg håber I vil læse det og komme med gode inputs. Fortælle hvad I mener og tænker om følgende.

Jeg er personligt dressurrytter og drømmer om at komme ud på internationale baner. MEN samtidig ønsker jeg også, at kunne kommunikere effektivt med min hest.
Jeg har valgt at følge en mere videnskabelig ideologi til, hvordan jeg skal forholde mig til min hest og hvordan jeg skal træne den. Jeg går ud fra, hvordan hestens hjerne er opbygget, men også hvordan den opfører sig overfor artsfæller.
Jeg mener ikke, at en hest er i stand til at elske et menneske. Jeg mener ikke, at en hest er i stand til at tænke som vi og forstå en straf. Gennem min træning med forskellige heste, har jeg lært at leve i nuet. Det der sker nu, sker nu og ikke om lidt.
Forstå mig ret: Jeg synes det er utroligt fascinerende, hvordan nogen mennesker er i stand til at få hestene til at "udtrykke" sig selv og begynde en dans - det værende sig fra jorden eller siddende på ryggen.

I mine øjne er nutidens store hestegenier indenfor horsemanship og "heste med en fri vilje" lidt nogen fuskebukser. For hvor mange gange ser du vedkommende tage mere end 1 hest til side, for derefter at lade hestene "vælge" at være venner med sig? Jeg synes det er lidt noget fusk - for hesten er et socialt dyr, som i modsætning til mange andre sociale væsner affinder sig ganske fint med andet selskab end deres artsfæller i perioder, som alt efter hesten kan være rimelig lange. Så når vedkommende isolerer hesten, så er det da klart at denne (i sin trang til socialt samvær) vælger at følge denne tobenede skabning?
Dette er i min mund ikke kritik af deres metoder med hestene - i mine øjne er det en fantastisk træning, da de lærer hestene at reagere på hårfine signaler og kan få dem til at danse, så ens hjertet slår et slag over. Jeg siger bare: Sæt hesten ud i flokken og uanset hvordan du vender og drejer det, så vil den i sidste ende vælge flokken. Dette gør dog ikke træningen mindre bemærkelsesværdigt. Det gør bare, at jeg synes det er lidt noget fusk den måde de får det hele til at fremstå på.

Som sagt drømmer jeg personligt at blive international dressurrytter en dag, men samtidig suger jeg også inspiration til mig fra "horsemanshippens verden" da jeg gerne vil have en lydhør, veltrænet hest. Jeg mener at vi i hesteverdenen burde blive bedre til at se fordelene og ulemperne i de forskellige dicipliner og verdener, som vi har valgt at gøre til en del af vores samvær med hesten.
Det er jo bare at smukt syn, hvis du kan påføre din hest en Kandar og lækker sadel, gøre jer rigtig flotte og ride ud på en dressurbane og bare tage rampelyset. Alt i alt hvor hest og rytter danser sammen, en hest der "villigt" følger de hårfine signaler der gives fra rytteren på dens ryg. Men det er da et lige så smukt syn, at du stående ved siden af hesten kan bringe den i bærring og få den til at gennemgå selvsamme program, som hvis den var til stævne. Uden udstyr.

Se det er min store drøm, at få ført de to ting sammen og komme ud på banerne med det. Hvad synes I?