Man bliver så glad! Man bliver så glad!

Min part, Maja blev aflivet i oktober måned sidste år efter nogle måneder jeg ikke havde set hende pga. at være flyttet hjemme fra, længere væk og andet.

Trods dette har jeg set hendes ejer jævnligt. Jeg var i november måned og skyde nogle billeder og var der igen i januar eller feburar.

Jeg er hjemme ved mine forældre i denne weekend og har derfor tid til at slå et smut forbi.
Skriver og spørger om hun er hjemme til at få taget billeder som vi snakkede om sidst vi sås til et udstyrsmarked, hjemme lørdag er hun desværre ikke.
Spørger så om det er muligt at låne Tulle, en shetlænder hun har til en ridetur da min søster savner at ride og ja ja det gør vi bare - hun trænger også!

Hvor er jeg bare glad for at det er muligt stadig at snakke med hende, have kontakt, mulighed for at komme forbi selvom hun ikke er hjemme.
De 5 år med Maja kommer aldrig igen, men er glad for at jeg forsat er velkommen og værdsat :o)

Blot er lille glædelsesindlæg her fra :o)