{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.100 visninger | Oprettet:

Råd til at købe hest tilbage - HJÆLP! {{forumTopicSubject}}

Hej alle
Jeg står i en meget svær situation i en sag, der efterhånden har været meget omfattende. Jeg håber, i er villige til at læse min historie og give mig råd.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal starte og slutte. Jeg købte hest hos Stald Dane i 2008 (super søde mennesker), og lovede at det var til et blivende hjem, hvilket jeg også håbede på. Da jeg kom i gym, kunne jeg ikke administrere min tid, og min familie havde ikke råd, så jeg valgte, at jeg blev nødt til at sælge ham jeg elskede allermest. If you love somebody let them go. Jeg gjorde det for hans skyld, for at han ikke skulle forsømmes i længden, og jeg ville kun det bedste for ham.
Jeg var under hele det her forløb bevidst om, at jeg ville have ham tilbage en dag, og at han skulle leve sine gamle dage ud, hos en han kendte og elskede ham, derfor indgik jeg med den nye ejer tilbagekøbsret på 7 dage (på kontrakten). Jeg red Kaiser for den nye ejer en gang o ugen, fordi hun ikke selv havde al tiden pga. 5 heste, så alt var jo perfekt. Hun besluttede sig så for i slutningen af oktober, at hun ville have ham for sig selv igen. Det havde jeg fuld respekt for, for jeg vidste, at han havde det godt.
D. 27. december skulle jeg op på gården og hente mine rideting, der stadig lå der, hvor jeg tilfældigvis løb ind i gårdejer, som da jeg spurgte, hvor Kaiser var, sagde at han var blevet solgt. Ejer havde altså brudt kontrakten og havde solgt ham videre uden at informere mig om det.
Herfra begyndte mareridtet. Ejeren var ikke til at få fat på, hverken over telefon eller nettet, på trods af at jeg havde snakket med hende samme morgen. Jeg prøvede alt, kontaktede advokaterne, som anbefalede os at appellere til ejer, da det er svært at føre sag, når der ikke er skrevet klausul på kontrakten, altså hvilken konsekvens det får. Det var meget omfattende, men pointen ikke er, at hænge nogen ud her, vil jeg ikke komme ind på det hele.
I sidste ende endte jeg med at trappe op på gården igen og igen, til jeg til sidst fangede hende i dag - næsten to uger efter. Her fik jeg så endelig oplyst, hvor min hest var endt.
Min hest var til min værste frygt blevet solgt til en hestehandler, nærmere bestemt JM horses. Jeg fik at vide, at han herfra var blevet solgt videre til en rideskole i Sverige.

Jeg står nu i den værste situation, for min hest egner sig på ingen måde til rideskolebrug, og det skærer dybt i mit hjerte, at han er endt sådan et sted, da det var min hensigt at købe ham tilbage, når tiden kom og jeg fik råd, så han netop ikke skulle smides rundt fra sted til sted.
Det skal siges, at han er en hest, der ikke begår sig i stalde med bare den mindste stress, hos ny ejer stod han i en separat stald, hvor han var blevet helt afslappet, men er han i større stalde med mange mennesker, begynder han at bide ud, og man kan fx ikke komme i nærheden af hans ører, hvilket tydeligt indikerer at han føler sig utryg.
Jeg kan ikke leve med, hvis han har det dårligt, for han er mit et og alt. Jeg fortryder inderligt i dag, at jeg solgte ham dengang, da jeg har lært at administrere min tid nu, og det tidsmæssigt ikke ville være et problem længere.
Jeg har tilmed fundet flere steder, hvor jeg ville kunne stå næsten gratis, og jeg er villig til at tage et ekstra arbejde, for at have penge til overs, til usete ting, men mit problem er bare købssummen (i tilfælde af, at rideklubben overhovedet ville være interesserede i at sælge ham).
Jeg tager til Sverige i næste weekend, for i det mindste bare at se ham, men jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op.
Chancen for at min mor vil betale er lille, da hun har en kælder der skal laves og ikke mener, at hun har råd.

Hvad ville i stille op i min situation?
Kaiser var for mig ikke bare et brugsdyr, men den der stod, og stadig står mit hjerte allerkærest. En rideskole var for mig det værste sted, han kunne ende. Jeg ville ikke selv stå så meget som i nærheden af en rideskole, og at han så ligefrem måske bliver brugt som skolehest nu, kan jeg slet ikke bære.

HJÆLP mig mennesker, jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Råd til at købe hest tilbage - HJÆLP!
  • #1   8. jan 2012 Du står rigtigt dårligt, men tag da turen op til hvor han er nu (o: det kan jo være han har fået en super sød heltpart og det fungere fint. Så har du jo mulighed for at informere dem om at hvis de ønsker at sælge ham, vil du rigtig gerne kontaktes for at købe ham (o: så har du tid til at få sparet lidt penge sammen.

  • #2   8. jan 2012 Prøv at hør omkring om du slet ikke kender nogen du kan låne penge af - bedsteforældre måske?

  • #3   8. jan 2012 ja kan kun sige ja der er efterhånden ingen troværdige folk inde for hesteverden efterhånden,står også selv og vil gerne ha en hest hjem igen den har haft 5 hjem inden for det sidste år
    og jeg har heller ikke købssummen,så kender godt det føles,og man kan nok ikke gøre så meget
    så har kun og sige jeg brækker mig efterhånden over alle hestefolk,hvordan de behandler de dyr


  • #4   8. jan 2012 Puha ikke en sjov situation at have i. Kan du kræve erstatning af ny ejer pga løfte brud. Kunne være en hjælp til at købe hesten igen

  • #5   8. jan 2012 Nøj en træls situation, men du har vel ingen venner eller familie du kan låne lidt af?
    Det er bare ikke i orden at bryde en kontrakt på den måde!

    Og forresten er det en super hest, min far og en anden var oppe og kigge på ham for mig, men nåede at købe en anden inden jeg så videoen, men dejlig hest synes jeg! smiley


  • #6   8. jan 2012 hvis det var mig der stod i denne situation ville jeg helt klart spørge mine bedsteforældre om lån af penge, nu ved jeg ikke hvor mange penge der er tale om, men bedsteforældrene... der ville jeg starte!
    bestyrrerne på en rideskole har jo garenteret også selv hest og kan sætte sig ind i din situation. snak med dem og forklar det hele, så kunne jeg forestille mig at de MÅSKE uden at vide noget, ville have hjertet på rette sted og sælge ham tilbage til dig, hvilket jeg HÅBER :o))

    øv øv øv :O))

    Hilsen mig (:


  • #7   8. jan 2012 Årh én sur situation at stå i smiley

  • #8   8. jan 2012 Jeg kan desværre ikke som sådan kræve erstatning, at lægge sag an mod hende vil i sig selv blive en bekostelig affære, og advokaten rådede os til at lade være, da det er en svær sag at føre, når der som sagt ikke er skrevet klausul på, at hun skulle betale et vis beløb i tilfælde af kontraktbrud, og derfor ikke har lidt økonomisk tab, kun det de kalder følelsesmæssigt tab.
    Så kan kun råde andre til at lave klausuler på alt, hvad de indgår af kontrakter og aftaler. Dertil for guds skyld at undersøge deres købere i sømmende, medmindre de vil ende i en sag som min, selvom det er så uendeligt svært at se på forhånd.

    Camilla: Det har jeg også baghovedet, men jeg er bare så bange for, hvor meget han kan nå at blive ødelagt indtil da. Jeg forsøgt at være forhåbsningsfuld under hele det her forløb ift. at han kunne have fået en ny sød ejer, jeg evt. kunne indgå tilbagekøbsret med, men lige et sted som en rideskole, har jeg meget svært ved at se et godt udfald med, med en hest som Kaiser.

    Jeg kan bare mærke, hvordan jeg har svigtet ham, og det gør ubeskriveligt ondt. Der er ikke det, jeg ikke er villig til at gøre eller udsætte mig selv for, for at han skal have det godt.


  • #9   8. jan 2012 hvad vil det sige at lave en klausul? ;s

  • #10   8. jan 2012 jeg har engang solgt min aller bedste hest til en som ikke behandlede ham ordentligt.. det er ikke til at holde ud ! ;'(
    man VED bar at den har det bedst hjemme hos sig selv ! ;/


  • #11   8. jan 2012 En klausul vil sige, at du lægger klart hvad konsekvensen af kontraktbruddet er. Nogle laver fx klausul på, at hesten overdrages til tidligere ejer i tilfælde af misrøgt eller lign.

  • #12   8. jan 2012 Er du under uddannelse? Jeg ville nok tage et SU lån, hvis stod i samme situation smiley

  • #13   8. jan 2012 det er en sørgelig sag må jeg sige uha håber du får ham hjem igen uden han er ødelagt for meget
    har selv har lånt en hest ud til en GOD rideskole men ak ja han var ødelagt da han vendte hjem igen desværre håber nu ikke du ser det sammen som jeg har gjort =) når nok om det

    Enlig ville jeg sige til alle jer.....

    LÅN jeres Hest ud da i der med ALTID kan hive den hjem igen sælg ikke på den måde at den skal retur hvis låner ikke kan have den mere

    Jeg ØNSKER dig om nogen Held og lykke med ham =)


  • #14   8. jan 2012 øv øv og atter øv, så trist...
    Men hvis jeg var dig, vil jeg gå vider med det, for i har jo skreven under på at du havde forkøbsret.....

    Men tag et smut op til ham, og se hvordan han har det!!!
    Og husk på lige meget hvordan han har det, godt eller skidt, snak med dem om det der er sket.... det kan jo være du kunne få ham til en god pris...
    Alt held og lykke til dig....... også håber jeg du får ham hjem igen smiley


  • #15   8. jan 2012 Veo: problemet er, at jeg først fylder 18 senere i år, så det er ikke noget, jeg kan tage på nuværende tidspunkt

    Og tusind tak for støtten alle sammen


  • #16   9. jan 2012 Der nok desværre ikke noget du kan gøre juridisk:-(
    Og hvis du ikke har pengene kan du heller ikke købe ham tilbage, så alt i alt står du ikke super godt.. Desværre

    Jeg har også selv solgt en hest, der skulle tilbage hvis ny ejer ikke kunne have ham mere, det skete så ikke.


  • #17   9. jan 2012 Det største problem er nok ikke at skaffe pengene, men det at få hesten tilbage. Hvis dem, der har ham nu, ikke vil af med ham, kan du intet stille op. Trist situation :o(

  • #18   9. jan 2012 Det er et træls sted du står smiley men ja, tag op Og se hvad de siger, og hvis de vil sælge ham, så se om du overhovedet ikke kan låne nogle penge af nogle, måske? smiley

  • #19   15. jan 2012 Tag op og se ham. Har du talt med dem? Måske er han allerede så "umulig" så de gerne vil sælge ham, de kan jo ikke bruge en utryk hest til rideskole og vil måske hellere have pengene til en anden. Måske vil de love dig at du kan købe ham tilbage hvis de ikke kan bruge ham senere. Det er somregel kun et spørgsmål om prisen, hvis man vil have en rideskolehest, da de ikke har det samme forhold til den og nemt kan finde en anden.
    Så hvis jeg var dig, ville jeg finde ud af hvad de ca. har givet for ham, prøve at skaffe lidt flere penge og så køre op og tilbyde dem dem.
    Stakkels dig, jeg tror det er alles største frygt hvis man bliver nødt til at sælge.
    Lad os høre hvad der sker.


  • #20   15. jan 2012 Hej alle, der stadig følger med
    Først og fremmest tusind tak for hjælpen og de gode råd! smiley

    Jeg tog til Sverige i dag for at se Kaiser og se steddet an. Jeg havde i dagene op til været i kontakt med en medarbejder på steddet, hvis ikke ejeren. Heldigvis virker det som et af de bedre steder, når det kommer til rideskoler. Han havde stået i en isoleret stald det første stykke tid og var kun blevet reddet af personale indtil i torsdags, hvor han åbenbart gik sin første ridetime. Da jeg kom derop, kunne jeg med det samme se, at han som forventet var stresset og sur i boksen, hvilket ikke var så godt taget i betragtning af, at de strigler i boksene. Han er nemlig rykket ind i den store stald nu, hvor der er mange heste og mennesker (dog ikke lige på en søndag). Jeg fik fat i hende, jeg havde skrevet med, og hun virkede heldigvis rigtig flink og lovede mig, at hvis han ikke trives, vil hun kontakte mig, så jeg får mulighed for at købe ham tilbage, i tilfælde af at de ønsker at sælge. Hun vil samtidig gerne holde kontakt, så det er jo rart.
    Der stod også på hans boks, at han var ny, og at man ikke skulle snakke med ham osv., før det skilt var fjernet, så de virkede til at gå op i hestenes ve og vel, på trods af at det var en rideskole. Nu må vi se, det jeg frygter mest er bare hans lidt aggressive adfærd i stressede situationer, som jo kan gå ud over børn i de omgivelser, og det kan man godt lidt frygte konsekvenserne af.
    Men alt i alt, var det et bedre sted end forventet, og de virkede rigtig søde og samarbejdsvillige. Da jeg ikke har pengene, har jeg desværre heller ikke andre muligheder end at stole på dem.
    Men igen, tusind tak alle sammen, ikke mindst for støtten!


Kommentér på:
Råd til at købe hest tilbage - HJÆLP!

Annonce