En dag med Lukas {{forumTopicSubject}}

Fra hans dagbog

Lukas har rigtig hygget sig med de sidste dages regnvejr. Ihvertfald så var han mere grå end rød da jeg skulle have ham ind og strigle idag ♥

Han nød at blive striglet i fulde drag, og han elsker især når man filtre hans man ud, for så ved han at han er lækker. Vi havde god tid idag, og han var rigtig glad for den ekstra opmærksomhed. Han er ikke blevet striglet de sidste par dage på grund af vejret, men idag var det flot solskin, så han skulle ordnes.

Inden jeg hentede ham ind fra fold, var han lige rundt for at gøre de andre heste opmærksom på de farlige riddere der red forbi med deres JERNHESTE. Lukas løb rundt i bedste Braveheart stil for at gøre sine venner klar til kamp. Til sidste endte det med at han fik hele to kammerater med på legen, og sammen løb de folden tynd, og engang imellem forsatte de med dræbende blikke mod fjenden. Heldigvis så var Lukas færdig med at lege mel Gibson da jeg skulle have ham ind.

Efter at være færdige med striglingen skulle skulle Lukas ud og lufte mig som den gode menneskeejer han er.

Han fik hurtigt øje på et par farlige trolde på to hjul, men da han indså at de næppe havde modet til at springe over den sorte vej, gik han frisk og frejdigt videre. Idag havde han sat sig for at skulle undersøge HELE marken, og det kunne han gøre i sikkerhed for de modbydelige kæmper forklædt som Bigballer, for de var alle vandret over på en anden mark(mente Luka, selvom jeg prøvede at forklare ham at de stod hjemme i laden).

Modigt førte min ædle ganger an(hm... er det ikke meningen at man skal kunne ride sin ædle ganger???)., og indtil flere gange, prøvede han på at overbevise mig om at græsset var ganske fortrineligt. Jeg var dog af en helt anden mening, så min trofaste ven måtte undvære sit græs for en stund.

Nu sker der så noget, og jeg bør nok være Lukas evigt taknemlig. For i sidste øjeblik, får han reddet mig i sikkerhed fra en drage der lå og gemte sig i markkanten. Og da jeg ville sige hej til dragen, blev han så fortvivlet over min kolosale dumhed, at han kunne slå enhver stepdanser, og hans fnysen var mere frygtindgydende end selv den største tyrs. Til sidste gav han mig et ultimatum: "Enten går du med mig nu, eller også løber jeg, og så bliver du jo nødt til at følge efter". Så desværre fik jeg ikke hilst på nogen drager.

Resten af turen gik fredeligt, også selvom Lukas lige skulle gøre mig opmærksom på at der lå en farlig gnom gemt under et brønddeksel.

Vel hjemme igen gav jeg min smukke ædle hest foder med stor taknemlighed. Og da jeg lukkede ham på fold, var det første han gjorde at rulle sig, for så ved han at den næste strigling bliver lang.