Så står man med syg hest, igen.. :'/ {{forumTopicSubject}}

Hejsa HG, lige et lille 'tude indlæg' fra mig.

For ca 1½ måned siden blev Blanca konstateret med forfangenhed, hvilket var væk igen efter ca en uge på smertestillende, kort efter måtte vi have dyrlægen ud igen, da hun begyndte at skrænte lidt igen, her fandt han så en hovbyld, og vi fik mere stertestillende til hende (til ca 1½ uge), og når vi havde brugt det sidste skulle jeg så lige ringe besked, og sige hvordan det gik med hende. Og det gik faktisk super godt med hende, hun gik næsten normalt igen, og jeg kunne igen løfte alle 4 hove på hende. Dyrlægen mente så jeg at efter ca en uge kunne begynde og træne hende i skridt igen (vi træner lange liner), og så her midt i august kunne jeg så småt begynde med longeringen.
Min veninde og jeg var så ude ved hestene i weekenden (de står samme sted), hvor vi gik en lille tur med dem, på nok 700-800 meter i alt, da ingen af dem er helt trafikvante. Og her gik det hurtigt op for mig at hun stadig ikke var kommet helt op toppen igen (hvilket hun burde være), hun ville stadig ikke gå i gruset, så jeg måtte gå med hende på det lille stykke græs, der er mellem foldene og grusvejen, vi kommer så ned til landevejen, og Blanca får humpet sig over gruset, og ind i rabatten, hvor der er godt med græs, og her gik hun faktisk nogenlunde normalt, men der gik ikke længe før hun traskede ud på asfalten, og fortrak at gå der, og hun gik faktisk helt normalt på asfalten.

Da vi så går hjem af igen, kan jeg høre hun havde fået en lille sten i den ene forhov, så da vi kommer tilbage, smutter jeg ind og henter hovrenseren, så vi kunne få fjernet den sten.
Her opdager vi så med det samme, at hun igen ikke vil løfte forbenene, og jeg måtte kæmpe med at få løftet hendes ben, og jeg fik da også stenen. Hendes bagben var der intet med, hun løftede dem med det samme jeg lagde hånden på benet som hun plejer.
Vi begge synes det var meget blandede signaler hun kom med, da hun virkede frisk og opmærksom som normalt, og specielt den med at hun hellere ville gå på vejen frem for græsset, synes vi var meget underlig.
Da jeg så kommer hjem igen, siger jeg med det samme til min far, at vi bliver nød til at køre ud og tjekke Blanca en af dagene, da hun er begyndt at skrænte lidt igen.

Vi var så derude idag, og det var bestemt ikke et syn jeg havde håbet på! Hun ville igen ikke gå, stadig ikke løfte forben, og stadig var der ingen problemer med hendes bagben. Og hun virkede også stadig meget frisk, havde stadig hendes glød i øjnene (som forsvandt sidst hun var syg), hendes pels, trods laget af skidt (hurra for hvide heste. ;P ), var blank og pæn, og hun var kvik nok.

Dog har hun fået noget underligt noget på alle 4 hove aller øverst på hovene (ca 1 cm), som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal beskrive, hmm, hvis man forestiller sig at man står med en træ planke, hvor den ene del er slebet glat, ligesom, f.eks loft planker, og resten er bare blevet pusset af, så den stadig har små fordybninger, og ujævnheder. Det er nok lige den bedste sammenligningen jeg kan komme med. Men det ser virkelig underligt ud, og jeg har aldrig set noget ligende.

Så i morgen skal jeg ringe til dyrlægerne, og håbe på jeg træffer Blanca's dyrlæge, og er han der ikke, får de besked på at bede ham ringe til mig hurtigst muligt.
Jeg er virkelig ved at være godt og grundig bekymret for min lille mulle, og jeg er ikke sikker på det er forfangenhed denne gang, da hun overhovedet ikke viser samme syntomer som sidst.

Min far snakkede lidt om, om det muligvis kunne være gigt (hun bliver 17 her den første), men det tror jeg ikke, ikke så hurtigt fremskredet. Vi kom også til at snakke lidt om noget forgiftning af en art, men er jeg nu heller ikke sikker på, ikke når hun er så frisk. Her skal det måske lige siges at hendes, og min venindes hest's fold er lige ved siden af møddingen, og en majs mark (ved dog ikke om den er sprøjtet), og der er INTET med min venindes hest.

Som skrevet før, er jeg virkelig bekymret for hende, og frygter mere og mere, at det ender med en aflivning. :'/
Hvilket jeg selvfølgelig ikke håber, da hun er mit et og alt, og op til flere gange har været det eneste der har holdt mig i live. På selv den mest triste dag, er hun den eneste der virkelig kan gøre min dag god og fantastisk igen. :')
Hun ER hesten i mit liv, min bedre halvdel!
Og som de fleste andre heste ejere, er jeg villig til at gå gennem ild og vand for hende, og vil gøre ALT bare hun har det godt!

Sorry det blev lidt (meget) langt, skulle bare ud med det.
Og tak til dem der har læst det hele. Og er der nogle der har bare den MINDSTE idé om hvad det kan være, så skriv endelig!

Forsat god aften til alle.