Så er det farvel... Så er det farvel...

Ja, på torsdag kører Hilde og jeg til slagteren. Desværre kører jeg hjem alene...

Har håbet til det sidste at det ville gå fremad og har nok også haft lidt ønsketænkning om at det egentlig gjorde.

Men jeg er blevet revet tilbage til virkeligheden. Hilde har ikke taget på de sidste 3 måneder, på trods af at hun går på sommergræs. Hun er tjekket i hoved og bagdel for orm, men der er intet. Hendes ben bliver hverken bedre eller værre, men hendes humør er helt i bund. Hun gider ikke mere. Hun står bare og hænger, vil ikke rigtig snakke. Alderen har desværre indhentet min elskede skat, så nu er beslutningen taget. Hun skal ikke lide mere. Hun skal til de evige grønne græsmarker hvor hun vil få det godt.

Uh, hvor jeg bare ikke glæder mig til torsdag, men jeg tager med hele vejen. Hun skal ikke være alene på denne sidste tur. Hun elsker heldigvis at køre, så det vil ikke blive nogen negativ oplevelse for hende.

Så imorgen skal vi ud og trække en tur, hvor vi kan være lidt alene og jeg kan sige ordentligt farvel.

Elsket og savnet allerede.

R.I.P.

Måtte bare lige ud med det...