R.I.P min ven.... R.I.P min ven....

Så blev det tid... Det er svært at være herre og liv og død, men jeg var klar over det da jeg så dig, klar over at det var tid, tid til at hjælpe dig over på den anden side... Det var nu...
Dyrlægen mente at vi måske og kun måske med mange behandlinger ville kunne redde dig for en tid, men det var ikke værdigt, det var ikke i din ånd at du skulle igennem en tid på den måde.
Jeg tænker tilbage..
Fra første sekund var jeg ikke i tvivl om at det var dig der skulle lære mig alle de ting jeg kan i dag, dig der skulle være min hest, min ven, min soulmate, og du var det i 15 år, og er det stadig..
Kan du huske turene til stranden?
Kan du huske alle de gange du åd mine madpakker?
Kan du huske dengang du gik hjem fra en skovtur og jeg intet kunne gøre, jeg hev og sled og sparkede, og på vej hjem var jeg nær besvimet af mave smerter, der var en mening med det du gjorde...
Du har altid haft det største hjerte i verden, og der var plads til alle i dit liv..

Vi er mange i dit liv min ven, og mange som græder i dag, men det var værdigt det her...
Da vi stod i stalden i går, klippede noget man af dig, krammede dig, og jeg stod og holdt dit hovede helt ind til mig, DA var jeg klar over at det var den rigtige beslutning..
Turen om til "pladsen" var så uendelig lang, og du gik standhaftigt ved min side... Du vidste det godt min skat.....
Da det var overstået og du lå der, jeg pillede din grime af dig og lå med ansigtet i din pels i hvad der føltes som uendeligt lang tid, da vidste jeg at det var SÅ rigtigt... Du skulle videre nu...
Min hest, min ven.. Min soulmate....
Hvil i fred, hils de andre... Vi ses.... Du vil altid ha den største plads i mit hjerte.... Elsker dig

Og tak til Maria som kæmpede en brav kamp ved din og min side, og som var og er der for mig nu.