Når det kan betale sig at kæmpe {{forumTopicSubject}}

Ikke at det måske vil interessere så mange, men havde lyst til at dele min glæde og frustrationer med jer herinde.
Det er trods alt her jeg har læst mig til mange gode råd og følger mange ryttere på sidelinjen i deres kampe med ponyer og heste.

Min datter på 11 år har redet et par år og fik hurtigt sin egen pony, da vi ikke følte rideskolen havde noget der passede til hende. Hun fik sin elskede Dusen for lidt over et år siden og hvilken kamp det har været.
Dusen er god som dagen er lang, men har også været fejlredet og haft/har nogle reaktionsmønstre på at blive presset, som kræver et meget stort arbejde for så lille og urutineret en pige.
Vi har kæmpet med Dusens overvægt og deraf manglende energi + han er en pony som nok altid har fået lov til at slippe for at lave mere end han selv gad. Det har taget det meste af et år at få bygget de rigtige muskler på og få ham til at vende rigtigt og få underhalsen redet væk.

Så det har været meget at byde en urutineret lille rytter og der har været mange gange hvor ikke mindst jeg har været ved at give op på hendes vegne. Men en ting må jeg give min lille datter, og det er at hun er en fighter også selvom det har været to skridt frem og 4 tilbage.

For en uge siden var det hele gået i hårdknude og der var hun helt ved at miste modet. Det er første gang vi har oplevet at hun har siddet på ryggen af ham og bare grædt og ikke ville mere og hun havde glædet sig så meget til at de skulle have deres klubstævnedebut en uge senere.

Men hun sundede sig et par dage og kæmpede så som hun aldrig har gjort før og de fik deres debut i lørdags.
Hun red 4 rigtig fine programmer og var koncentreret som aldrig før, hvilket også gav den store tilfredsstillelse at hun fik to 2. pladser, en 1. uplaceret og en 3. plads.
Aldrig har jeg set hende så stolt og glad og hun er så fyldt af fornyet gå-på-mod med lysten til at kæmpe videre. For ingen tvivl om at kampen fortsætter og der er uendelig lang vej endnu for dem, for ham kommer men ikke sovende til.

Hun elsker jo den drengerøv over alt på jorden og måske ville det også være "kedeligt" med en pony som bare gjorde alt hvad den blev bedt om. Vi har et eksemplar med personlighed og jeg vil bestemme mentalitet, så der kommer flere tårer ingen tvivl om det, men viljen er der stadig og oplevelsen i weekenden var den første sejr.
Hendes søde og tålmodige underviser Louise Dall har også en kæmpe del af fortjenesten i det arbejde hun lægger i dem, så de kæmper videre sammen.

Langt indlæg - men en opmuntring til alle der kæmper - om at kæmpe videre og nyde de gode oplevelser der giver mod på at kæmpe videre.

I kan se billeder fra deres store dag i deres almum her:

http://www.hestegalleri.dk/alb_vis.aspx?albumid=260577

Får i lyst at kigge på deres video er konstruktiv kritik helt i orden så længe det gøres i en god og opmuntrende tone.

http://www.hestegalleri.dk/vid_vis.aspx?VideoID=215082

Lizet