{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.670 visninger | Oprettet:

fugleinfluenza {{forumTopicSubject}}

Der er påvist fugleinfluenza af den højpatogene H5-type i en musvåge fundet død ved Svinø strand nær Næstved på Sydsjælland.

Danmarks Fødevareforskning fortsætter undersøgelserne for at afklare, om det drejer sig om typen H5N1, som er fundet hos vildfugle i en lang række EU-lande, herunder i Tyskland og Sverige.

Hvis der isoleres virus, sendes der endvidere prøver til EU's referencelaboratorium i Weybridge i England.

Fødevarestyrelsen vil i samarbejde med politiet oprette en beskyttelseszone på mindst 3 km og en overvågningszone på mindst 10 km i radius omkring fundstedet. Der vil blive opsat skilte ved veje ind i områderne.

Alt fjerkræ inden for zonerne skal holdes indendørs, og inden for zonerne skal alle fjerkræbesætninger registreres. Det gælder også hobbybesætninger. Der vil hurtigst muligt blive givet besked om, hvordan ejere af hobbyfjerkræ i området skal lade sig registrere. Hvis hobbyfjerkræ-ejere har spørgsmål indtil da, kan de kontakte Fødevarestyrelsens hotline om fugleinfluenza på telefon 70 13 00 12.

Fødevarestyrelsen vil i den kommende tid undersøge alle fjerkræbesætninger i 3 km-zonen.

Al transport af fjerkræ og fugle samt æg og fjerkrækød er indtil videre forbudt indenfor og ud af zonerne.

Der må ikke transporteres eller spredes strøelse eller fjerkrægødning i zonerne.

Al jagt inden for zonerne er forbudt.

Alle fjerkræholdere skal passe ekstra godt på ikke at få smitte ind i deres besætninger. Det kan blandt andet ske ved at skifte eller rengøre og desinficere fodtøj, inden man går ind til sit fjerkræ. Uvedkommende bør ikke gå ind i fjerkræbesætninger uden forudgående aftale med ejeren.

Folk, der bor i området, hvor der er fundet fugleinfluenza, bør ikke lægge foder ud, der kan tiltrække måger og lignende.

Fødevarestyrelsen henstiller, at folk inden for zonerne holder deres katte indendørs og undlader at fodre vildkatte.

Hunde i zonerne bør luftes i snor.

Fødevarestyrelsen informerer løbende om fugleinfluenza på hjemmesiden: www.fvst.dk. Der findes også indgang til information på portalen www.fugleinfluenza.com.

Fødevarestyrelsens telefonhotline: 7013 0012 udvider åbningstiden, så hotlinen nu er åben kl. 16-20.

Læs mere om sikkerhedszoner mm.

Kort over området.

Kontakt:
Kontakt til ministeren: Pressechef Mette Hovmand, tlf. 25 40 88 40
Chefkonsulent i Fødevarestyrelsen Stig Mellergaard, tlf. 33956383/20871441
Regionschef Fødevareregion Øst, Per K. Christiansen, tlf. 22 32 55 88
Direktør i Danmarks Fødevareforskning, Jan Mousing, tlf. 40 38 02 52.



Fugleinfluenza: Smittefaren for mennesker meget lille
Fugleinfluenza er meget farlig for mange fuglearter, men den er ikke farlig for alle fugle - fx ikke de småfugle, der kommer i haverne - og smittefaren for mennesker er meget lille. Det fremgår af "Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle", som Sundhedsstyrelsen sender ud i dag.

Vejledningen rummer nøje beskrivelser af, hvordan de mennesker, der skal i tæt kontakt med fugle med fugleinfluenza, skal beskytte sig mod eventuel smitte.

Mennesker med dyrehold rådes til nøje og løbende at følge regelsættet fra Fødevarestyrelsen, og til alle andre er det primære råd, hvis der påvises H5N1-fugleinfluenzavirus i Danmark: Vask hænder i sæbe, hvis du uforvarende har rørt ved en død fugle eller dens efterladenskaber, herunder også fjer. Sæbe ødelægger nemlig fugleinfluenza.

Råd om hygiejne
De generelle hygiejneråd, der gives i vejledningen, er:

rør ikke ved syge eller døde fugle
forklar børn, at de ikke må røre eller lege med syge eller døde fugle
undgå at berøre sig selv (typisk i næsen eller øjnene) eller andre med forurenede hænder
hvis man skal fjerne en enkelt død fugl, gøres dette af en voksen. Undgå direkte berøring med fuglen eller dens efterladenskaber. Der bruges engangshandsker (evt. forklæde/arbejdstøj), og fuglen lægges i en plasticpose (som når man fjerner hundeekskrementer). Posen lukkes til og smides ud
med husholdningsaffaldet. Alternativt kan fuglen graves ned
efterfølgende vaskes hænderne grundigt med vand og sæbe. Evt. kan bruges håndsprit (70% -85%), hvis ikke der er håndvaskefaciliteter i nærheden
grundig håndvask gælder også, hvis man uforvarende har rørt ved en syg eller død fugl
vask i øvrigt hænder grundigt og hyppigt med sæbe, fx efter udendørs leg og før spisning
rengør forurenet fodtøj
vask evt. forurenet tøj med sæbe ved temperaturer, der anbefales for pågældende slags tøj og med sæbemængde svarende til vandets hårdhedsgrad.
Det har vist sig, at visse andre dyr, fx katte kan blive syge af fugleinfluenza. Risikoen, for at mennesker kan blive smittet af katte, anses dog for at være ekstrem lille. Fødevarestyrelsen kan iværksætte restriktioner.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  fugleinfluenza
  • #1   16. mar 2006 Hobbyfjerkræ
    Pas godt på dine høns og andre fjerkræ

    Fugleinfluenzaen er kommet tættere på Danmark og findes nu bl.a. i Tyskland. Vilde fugle, som i øjeblikket trækker ind over lande, kan have sygdommen. For at beskytte hønsene og andet fjerkræ og forebygge udbrud af fugleinfluenza, gælder der derfor nogle regler for hobbyfjerkræ.

    Har man høns eller andet fjerkræ i baghaven, skal de holdes indendørs eller mindst være hegnet forsvarligt ind, og indhegningen skal mindst være overdækket med net. Endvidere skal dyrene fodres indenfor eller som minimum under fast tag. Det skal gøres så dyrene ikke kommer i direkte kontakt med de større vilde fugle og dermed kan blive smittet med fugleinfluenza.

    Reglerne gælder for høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer og andre hobbyfugle.

    Et udbrud af fugleinfluenza hos nogle få fjerkræ i en villahave går nemlig ikke kun ud over fjerkræet i haven. Et udbrud vil kræve, at der etableres sikkerhedszoner omkring fjerkræholdet, og det vil have store konsekvenser for fjerkræfarme. Det kan betyde, at kyllinger og høns skal aflives eller, at de ikke kan transporteres til slagteriet.

    Hvis man vælger at nøjes med at overdække sin hønsegård med et net, skal det have en maskestørrelse på højst 10x10 cm.

    Gode råd
    For at passe på både sine egne og andres høns, er det også vigtigt, at man overholder følgende:

    Dyrene skal holdes indendørs eller i indhegninger overdækket med net (maskestørrelse max 10x10 cm.)
    Dyrene skal fodres og vandes indenfor eller mindst under fast tag. Brug ikke opsamlet regnvand til vanding af fjerkræ.
    Lad ikke fremmede komme ind til fjerkræet og undgå selv at gå ind til fremmed fjerkræ.
    Hold rent ved indgangen til fjerkræet.
    Skift fodtøj eller vask grundigt fodtøj med efterfølgende desinfektion efter ophold i hønsegården.
    Vandpytter eller vandhuller i hønsegården bør om muligt tørlægges.
    Adskil hønsefugle og svømmefugle.
    Smitte med fugleinfluenza kan sidde på fodtøj, der har været brugt i naturen fx ved moser, parker mfl., hvor der er vandfugle.
    Vask hænder efter kontakt med fjerkræ.
    Har man været i udlandet, bør man ikke have kontakt med fjerkræ i 48 timer efter, man er kommet hjem.
    Vask evt. forurenet tøj med sæbe ved en temperatur, som anbefales for det pågældende tøj og med en sæbe mængde svarende til vandets hårdhedsgrad.
    Det er også vigtigt at holde øje med sine fjerkræ. Får man mistanke om, at dyrene kan være smittet fx fordi mange af dem dør på en gang, eller der er ophørt æglægning, luftvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, diarré, og eventuelt væskeophobning og blå/violet misfarvning af huden, især i hovedet, er det vigtigt at kontakte en dyrlæge eller den lokale fødevareregion:

    Midtjylland og Nordjylland - Fødevareregion Nord: 99 29 18 00
    Fyn og Sønderjylland - Fødevareregion Syd: 73 53 16 00
    Sjælland og Bornholm: Fødevareregion øst: 57 68 20 00.

    Smitten med fugleinfluenza udskilles i sekreter fra luftvejene og i dyrenes afføring, og den spredes især via inficeret foder og vand.



    Til hunde og katteejere om fugleinfluenza

    Katte kan inficeres med fugleinfluenza virus. Da der ikke har været dokumenterede tilfælde af infektion hos dyr af hundefamilien, antages det foreløbig at hunde ikke er modtagelige for infektion.

    Katte kan blive smittet med fugleinfluenza ved meget tæt kontakt med inficerede fugle (f.eks. katte der fanger og æder vilde fugle). Der er rigelig og udbredt mulighed for at katte bliver smittet og inficeret. Men det meget lille antal dokumenterede tilfælde af fugleinfluenza infektion hos pattedyr (f.eks. katte) tyder på, at overførsel af fugleinfluenza fra fugle til pattedyr er en meget sjælden begivenhed.

    Symptomer
    Hollandske forskere har foretaget eksperimentelle infektioner af katte med fugleinfluenza og disse katte viste følgende symptomer: Feber, nedstemthed, udflåd fra øjnene, besværet vejrtrækning, samt nedsat eller ingen appetit.

    Hvis du har mistanke
    Ved sygdom hos kæledyr skal du konsultere en dyrlæge for korrekt diagnose og behandling. Skulle der opstå mistanke om smitte med fugleinfluenza hos kæledyr, kan man få udført diagnostisk undersøgelse


    Fugleinfluenza og katte

    Katte kan inficeres med H5N1 aviær influenza virus. Da der ikke har været dokumenterede tilfælde af H5N1 infektion hos dyr af hundefamilien, antages det foreløbig at hunde ikke er modtagelse for infektion. Det meget lille antal dokumenterede tilfælde af H5N1 infektion hos pattedyr - trods rigelig og udbredt mulighed for smittekontakt og infektion - tyder på at overførsel af H5N1 fra fugle til pattedyr, er en meget sjælden begivenhed.
    Symptomer
    Hollandske forskere har foretaget eksperimentelle infektioner af katte med H5N1 og disse katte viste følgende symptomer: Feber, nedsat aktivitetsniveau, fremfald af tredje øjenlåg, konjunktivitis og anstrengt vejrtrækning.

    Smitte
    Eksperimentelle studier har vist at katte kan blive smittet med H5N1ved meget tæt kontakt med inficerede fugle (f.eks. katte der fanger og æder vilde fugle). Eksperimentelt inficerede katte udskiller virus både via luftveje og fordøjelseskanal.

    Diagnostik
    Skulle mistanke om smitte med H5N1 aviær influenza hos kæledyr opstå, er der mulighed for diagnostisk undersøgelse af svælg/tracheal svaberprøver eller organmateriale ved RT-PCR.

    Der indsendes enten svaberprøver udtaget fra svælg eller hele dyret, hvis det er dødt.
    Svælgprøver udtages med vatpodepind og anbringes i et sterilt transportglas med et par dråber fys. NaCl.
    Der udfyldes og indsendes en indsendelsesseddel for diagnostisk undersøgelse
    Prøverne mærkes med praksisnummer, ejers navn, prøvetagningstidspunkt og sendes til:
    Danmarks Fødevareforskning
    Sektion for Smådyr, Vildt og Zoodyr
    Hangøvej 2
    DK-8200 Aarhus N.

    Prisen for undersøgelsen er kr. 550.- excl. moms.
    Svartid: 24-48 timer. Ved modtagelsen af prøver inden kl. 12:00 udsendes laboratoriesvar følgende dag.
    Et positivt undersøgelsesresultat kræver dyrkning og yderligere karakterisering af virus.
    Disse undersøgelser foretages af Danmarks Fødevareforskning ved positive fund, og er inkluderet i prisen.

    Smitte til mennesker
    Risikoen for at mennesker kan blive smittet af katte, anses for at være ekstremt lille. Det anbefales alligevel at følge almindelige råd om hygiejne i forbindelse med håndtering at katte, som mistænkes for infektion med influenzavirus. Undgå at berøre sig selv eller andre med forurenede hænder. AIV destrueres af sæbe, så grundig håndvask med sæbe efter berøring med muligt smittede dyr (og deres efterladenskaber) er vigtig for at undgå smitteoverførelse til sig selv eller andre. Håndsprit (70-80%) kan også benyttes. Det anbefales at holde sig løbende orienteret om de aktuelle anbefalinger, da disse vil kunne ændres, såfremt situationen udvikler sig i en retning som nødvendiggør ændrede retningslinier.

    Yderligere oplysninger om undersøgelse af diagnostisk materiale fra kæledyr, kan fås ved henvendelse til:
    Dyrlæge Anne Sofie hammer, Danmarks Fødevareforskning (DFVF), Århus.
    Tlf. 7534 6817, e-mail ash

    Overvågning og forholdsregler

    Ved sygdom hos kæledyr, må det anbefales at konsultere en dyrlæge for korrekt diagnose og behandling.
    Årvågenhed for nye tilfælde af overførsel til pattedyr er og bør fortsat være høj. Influenza virus er særdeles ustabile og deres udvikling kan ikke forudses. Rapportering af mistænkte eller bekræftede tilfælde af overførsel af H5N1 til pattedyr bør rapporteres til de nationale myndigheder. Dette er en vigtig del af overvågningen.
    20 februar 2004, i forbindelse med påvisningen af H5N1 infektion hos huskatte I et thailandsk kattehold, kom WHO med følgende udtalelse: "Bekræftelsen af H5N1 infektion i katte betragtes ikke som en øgning af den nuværende sundhedsrisiko for mennesker og forventes ikke medvirke til en signifikant ændring i fremtidige udbrud af sygdommen hos mennesker. Skulle huskatte vise sig at være meget modtagelige for infektion med H5N1, hvilket opfattes som usandsynligt, forventes infektion af huskatte ikke at bidrage signifikant til forekomsten af H5N1 virus i miljøet."
    Læs mere om Influenza A Virus (H5N1) infektion i katte

    Rimmelzwaan GF, van Riel D, Baars M, Bestebroer TM, van Amerongen G, Fouchier RA, Osterhaus AD, Kuiken T. Influenza A virus (H5N1) infection in cats causes systemic disease with potential novel routes of virus spread within and between hosts. Am J Pathol. 2006 Jan;168(1):176-83; quiz 364.

    Kuiken T, Rimmelzwaan G, van Riel D, van Amerongen G, Baars M, Fouchier R, Osterhaus A. Avian H5N1 influenza in cats. Science. 2004 Oct 8;306(5694):241.

    www.who.int/csr/don/20...index.html



    dette er hvad jeg har fundet om det




  • #2   16. mar 2006 Puh.. Syntes altså det kommer faretruende tæt på nu...

    Da det bare var i andre lande kunne man da leve med det, men nu hvor det har bredt sig til DK er det sg blevet alvor...

    Jeg har desværre lidt svært ved at holde mine missere inde da vi bor på landet.. Og de kender ligesom ikke ordet kattebakke...

    Håber virkelig snart der biver fundet en eller anden løsning på hvordan man kan stoppe denne skumle sygdom i at brde sig..

    Syntes hele tiden der opstår noget nyt.. AIDS, kræft, SARS osv...

    OK lidt dårlige eksempler, men det er da bare for træls...


  • #3   16. mar 2006 jeg har samme problem som dig
    jeg har også en kat der er vandt til at komme ud hver dag
    men for din kat skyld hold den inde
    hvis du ( jeg banker under bordet ) skulle indenfor en 10 sikkerheds zone

    det værste af det hele er at der er fundet en død musvåge i horsens ( de ved ikke om den er smittet ) men hvis den nu er så !
    ja så bor vi meget tæt på godt nok 20 km fra horsens men det er efter min mening også tæt nok på med 22000 høns
    jeg krysser finger for at den ikke er der !!
    husk nu at blive ved med at spise æg og kylling
    DER INGEN FARE FOR AT BLIVE SMITTET VED AT SPISE KYLLING OG ÆG


  • #4   16. mar 2006 Er det farligt at spise fjerkrækød?
    Nej, der er ingen risiko ved at spise tilberedt fjerkræ. Man bør - som altid når man har rørt ved kød - vaske hænder grundigt og stege kødet godt. Ligeledes bør æg være kogte/gennemstegte. Virus dræbes ved 70 grader C.

    Er det farligt at spise æg?
    Nej, der er ingen risiko ved at spise æg fra raske høns. Man bør - som altid når man har rørt ved æg og andre ubehandlede produkter fra dyr - vaske hænder grundigt, og æg skal være kogte/gennemstegte. Virus dræbes ved 70 grader C.

    Hvad med pasteuriserede æg er de farlige?
    Nej, der er ingen risiko ved at spise pasteuriserede æg, pasteuriserede æggehvider eller æggeblommer.


  • #5   16. mar 2006 Jaja... Jeg bor i vordingborg, og har hesten stående 10-15 km fra findestedet,,, Og jeg er nu ikke bekymret..

  • #7   16. mar 2006 Louise S: Det er fordi H5N1 endnu ikke har muteret sig til at kunne smitte fra menneske til menneske, og det er det de frygter...



  • #9   16. mar 2006 jeg er lidt bange få den
    og så mine hest og hunde


  • #10   16. mar 2006 Altså jeg har da heller ikke tænkt mig at sætte himmel og jord i bevægelse, men jeg mener da bestemt heller ikke der er nogen grund til ikke at følge med i det..

    Jeg syntes måske ikke det ville være totalt fedt hvis mine katte døde af fugleinfluenca fordi de kom slæbende hjem med en død fugl...



  • #11   16. mar 2006 Orv.... Svinø ligger åbenbart tætter på end jeg troede 8-)

    Ihvertfald så er jeg i overvågningszonen, mens min hest står i beskyttelseszonen...


  • #12   16. mar 2006 http://www.heste-nettet.dk/nyheder/1526/

    Se også lige det her...



  • #13   16. mar 2006 tænk lige på :
    der hvor mennesker er døde af det , er det jo mest i fattigere lande hvor man ikke har råd til at give medicin ! i danmark er der vist nok medicin for det .. men jeg er nu ikke vildt bekymret for det . og husk !! - en fjer , kan nemt bilve til fem høns smiley


  • #15   16. mar 2006 hej har lige kopiret thea b indlæg
    Frygt for fugleinfluenza breder sig til hesteejere

    Heste kan - ligesom katte og grise - smittes med fugleinfluenza. Det skriver Dagbladet Børsen i dag, og mange hesteejere har ringet til Dansk Ride Forbund for at høre, om smittefaren er reel.

    Fra Dansk Ride Forbund lyder der dog opfordringer til at tage den med ro. "Man skal forholde sig helt, som man plejer. Heste bliver ikke smittet med fugleinfluenza, og det er vigtigt, at hestene fortsat kommer på fold, for ellers får vi nogle frygtelige følgevirkninger med kolik m.v." fortæller dyrlæge Hans Schougaard på DRFs hjemmeside.

    Fødevarestyrelsen oplyser desuden via DRF, at man slet ikke har konstateret fugleinfluenza hos heste, men i England foregik der allerede i 2005 en parlamentarisk diskussion om hvorvidt det var muligt, at vaccinere landets heste mod H5N1.

    Ifølge Overhusets Baroness Masham of Ilton, har landets dyrlæger advaret specifikt imod faren for smitte via heste, og i fjor oplyste baronessen således sine kolleger i Overhuset om, at op imod 70% af britiske heste skulle vaccineres, med det formål at komme en epidemi i forkøbet. Denne strategi er dog endnu ikke blevet implementeret.

    Er det farligt at spise fjerkrækød?
    Nej, der er ingen risiko ved at spise tilberedt fjerkræ. Man bør - som altid når man har rørt ved kød - vaske hænder grundigt og stege kødet godt. Ligeledes bør æg være kogte/gennemstegte. Virus dræbes ved 70 grader C.



    Er det farligt at spise æg?
    Nej, der er ingen risiko ved at spise æg fra raske høns. Man bør - som altid når man har rørt ved æg og andre ubehandlede produkter fra dyr - vaske hænder grundigt, og æg skal være kogte/gennemstegte. Virus dræbes ved 70 grader C.



    Hvad med pasteuriserede æg er de farlige?
    Nej, der er ingen risiko ved at spise pasteuriserede æg, pasteuriserede æggehvider eller æggeblommer.



    den senste forskel der er for jer med hobby dyr

    er at høns og andre tam dyr skal holdes inde døre

    værer er det ikke for jer !!

    hilsen en der har 22000 høns !!!


  • #16   16. mar 2006 jeg vil med dette inlæg ikke prske en steming op jeg vil fortælle med det at der ikke er nogle grund til at holde op med at spise æg og fjerkræ det er ganske ufarlig
    vores høns blive tjækket for det

    men jeg syntes nu at i skal holde jeres fjerkræ inde døre for at minske smitte rickoen


  • #17   16. mar 2006 FUGLEINFLUENZA (AVIÆR INFLUENZA)



    Årsag
    Aviær influenza er en smitsom sygdom forårsaget af influenza A virus, der kan medføre høj dødelighed blandt fjerkræ. Virus inddeles på baggrund af hæmagglutinin (HA) og neuraminidase (NA) antigener, hvor der er fundet 16 HA og 9 NA subtyper. Virus inddeles i høj og lav-patogene, alt efter hvor farligt det er for kyllinger.




    Forekomst
    Sygdommen har været beskrevet siden 1880 og forekommer i hele verden. Alle fuglearter kan smittes, men svømmefugle udgør et naturligt reservoir. Disse fugle bliver typisk ikke syge. Hos kalkuner og høns kan infektionen blive alvorlig. Type A influenzavirus er også fundet hos mennesker, heste, svin og enkelte andre pattedyr.
    Siden november 2003 har et udbrud af høj-patogen fugleinfluenza A (H5N1) spredt sig blandt fjerkræ og har også medført smitte til og alvorlig sygdom hos mennesker. Herudover har der siden 1997 på verdensplan været flere udbrud af fugleinfluenza med H5 eller H7 stammer blandt fjerkræ.




    Smitteveje og reservoir
    Virus udskilles via sekreter fra luftvejene og især gennem afføring. Smitte sker ved tæt kontakt med levende, smittede fugle eller fra støv, der indeholder tørrede og pulveriserede ekskrementer. Ved overførsel af virus til pattedyr og især mennesker kan der ske mutationer, såkaldt antigen drift. Hvis et menneske samtidig smittes med både fugleinfluenza og almindelig influenza, kan genetisk materiale fra de to virus blandes, såkaldt antigen shift. Herved kan der opstå nye humane influenzavirus. Begrænset smitte mellem mennesker er tidligere set ved udbruddene i Hongkong i 1997 og Holland i 2003.




    Symptomer
    Inkubationstiden for influenza er normalt én til to dage, men hos patienter med fugleinfluenza A H5N1 er inkubationstiden 2-8 dage.
    Humane tilfælde af fugleinfluenza omfatter ofte øjenbetændelse, men ikke forkølelsessymptomer som løbende næse eller halssymptomer. Der kan også indtræde almindelige influenzasymptomer med pludseligt indsættende kulderystelser, feber, almen utilpashed, hovedpine og muskelsmerter.
    Ved infektion med fugleinfluenza A H5N1 er der endvidere hos nogle patienter set diaré, opkast, mave- og brystsmerter samt blødning fra næse og gummer som tidlige symptomer. Næsten alle patienter har udviklet lungebetændelse.





    Diagnose
    Ved mistanke om humant tilfælde af fugleinfluenza bør Statens Serum Institut kontaktes med henblik på at afklare videre foranstaltninger.
    SSI har udviklet en diagnostisk test, som kan identificere alle typer influenza A virus hos mennesker, fugle og svin direkte på klinisk materiale.




    Behandling
    Behandlingen er symptomatisk.
    Laboratorieundersøgelser har vist, at NA-hæmmeren oseltamivir formodentlig også vil virke mod aviær influenza A (H5N1).




    Vaccination
    Der er udviklet en vaccine mod fugleinfluenza A H5N1, som aktuelt afprøves på mennesker. Denne vaccine kan f.eks. anvendes forebyggende til personer, der vil komme i kontakt med smittede fjerkræ i forbindelse med aflivning.




    Anden forebyggelse
    Kontakt til levende fjerkræ frarådes, hvor der er kendt udbrud med fugleinfluenza. Ligeledes anbefales hyppig håndvask. Der er ingen risiko ved at spise gennemstegt/kogt fjerkræ og æg.






  • #18   16. mar 2006 Hvordan kan fugleinfluenza bekæmpes?
    Den vigtigste måde at bekæmpe spredningen af sygdommen hos fugle er ved at slå smittede fugleflokke ned og derefter indføre karantæne og rengøring af farmen. Dette vil mindske mulighederne for yderligere smittespredning, både til andre fugleflokke og til mennesker. Millioner af fugle er allerede slået ned. I Hongkong kom man udbruddet i 1997 til livs ved at slå hele Hongkongs fjerkræbestand ned.


  • #19   18. mar 2006 er nu fundet på ærø

Kommentér på:
fugleinfluenza

Annonce