Hestefolk er forfærdelige...! {{forumTopicSubject}}

Hej derude.
Jeg snakkede på et tidspunkt med en anden rytter om, at hestemennesker altså er noget for sig. Og vi blev ret enige på det punkt.

Som rideskole-eller partrytter, der ikke har råd til egen hest, bliver du set ned på, og nærmest behandlet som "uværdig" til hesteverdenen.

Kan lige nævne en historie, der underbygger dette: Min søster havde haft sin egen pony, som hun var nødt til at sælge. Men hun havde redet i mange år, og vundet en del stævner, klubmesterskaber osv. Sprunget LB/LA højder til springtræning på rideskolen, og var altså ikke helt tabt bag en vogn inden for ridning.
Vi startede så på en ny rideklub, hvor jeg havde hørt fra en veninde (med egen hest) at springunderviseren var super god. Vi startede til dressur der, og senere ville min søster gerne gå til springning. Hun snakkede med dressurlæreren, som sagde hun kunne låne en rideskolehest til springtimerne.
Men en dag tog vi så ned for at se springundervisningen. Der var et hold for nybegyndere, hvor de sprang max 40 cm, og så var der et par andre hold hvor de var mere rutinerede.
Min søster ville snakke med ridelæreren for springningen om, om hun kunne begynde til springning. Men hun nåede faktisk knapt nok at sige noget. Så snart han hørte, hun gik på rideskole, sagde han, at hun ikke var rutineret nok til at starte til springning, for det var jo for alle de dygtige privatryttere.
Så springning blev det ikke til, tilgengæld et farvel til den rideskole

Så er hestefolk altså også uberegnelige. Du KAN ikke lave en aftale med en hesteperson. Alle de gange, hvor jeg har søgt part på en hest, har været et helvede. Folk, der ikke svarer, folk, der aflyser i sidste øjeblik, folk, der har annoncer om, at de søger part til deres hest, men ikke svarer, når man henvender sig - af de mennesker, jeg har snakket med ang part, vil jeg skyde på mindst halvdelen har opført sig sådan!

Der var en, jeg skulle finde en dag med, til at jeg kunne prøve hendes hest. Efter hun havde udsat det hundrede gange, kom hun endelig med en dato og et tidspunkt - hvor jeg så ikke kunne. Så flippede hun helt ud, og sagde hun ikke ville have mere med mig at gøre.

Og bare generelt gennem min tid som rytter, til diverse stævner, på ridecentre og andre steder, hvor der findes heste og deres ejere - jeg møder bare flere usympatiske, uberegnelige, lunefulde og/eller uærlige mennesker, end jeg gør på dagligdagsbasis.

Andre, der er samme opfattelse?

Andre, der i så fald er bekymrede over, at de tilhører de såkaldte "hestefolk"?

Skal lige siges, at det ikke kun er mig, der har set denne tendens - alle jeg kender, der har med heste at gøre, er enige med mig!