Endelig på hesteryg igen Endelig på hesteryg igen

Efter et grimt fald fra hest for efterhånden 7 år siden, hvor jeg red meget lidt det efterfølgende år, og derefter helt stoppede pga angst, har jeg op til flere gange spurgt herinde og andre steder, hvordan jeg skulle få modet igen.

Der kom rigtig mange gode råd, men ingen af dem kunne få min: Hvad-nu-hvis-tanke til at forsvinde og jeg opgav efterhånden tanken om jeg nogensinde skulle ride igen.

Jeg har dog hele tiden haft kontakt med heste, og håndteret dem fra jorden af mm, men at hoppe på ryggen af dem, det turde jeg ikke..

Lige indtil i sidste mandag.

Jeg var ude og kigge på en fjordhest sammen med mine børn, meningen var jeg skulle have en de kunne ride, da vores lånehest (min tidligere pony) skulle hjem til ejeren, tænkte jeg, jeg kunne da lige prøve.. Bare en kort tur.
Og inden jeg fik set mig om, så fik jeg skridtet et par runder og endda travet.
Selvfølgelig måtte vi da have hende hjem til os, ingen tvivl om det, det skønneste sind, vild med børn og nød at blive nusset.

Hun har nu været her nogen dage, og idag da vejret var så godt, tænkte jeg, tja hvorfor ikke skridte i skoven. Så jeg har været på min første skovtur i jeg ved ikke hvor mange år.

Og min skrækkelige følelse af hvad nu hvis det går galt, den er væk, forsvundet og jeg nød turen mere end jeg troede var muligt.

For at sætte prikken over i´et, så mødte vi et rådyr på turen.

Glæder mig til at få mange flere ture, både til fods mens pigerne rider en og en, men også til selv at kunne tage en tur.