{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
951 visninger | Oprettet:

Historien om Lisa... {{forumTopicSubject}}

<b>Den Store Overraskelse</b>

De næste dage sneglede sig af sted, og Lisa kunne knap nok koncentrere sig i skolen. Selv om hun virkelig forsøgte at lære alt det svære matematik og de dumme tyske gloser, så sad det kun fast i få minutter så havde hun glemt det hele igen. Det var ikke fordi at hun ikke fik den ugentlige gratis time at hun var så ustabil, men fordi Søs, rideskolens ejer, dagen før havde fortalt at hun blev nødt til at sælge nogle ponyer. Lisa var selvfølgelig ked af det, men hun fik sit skrøbelige hjerte knust da hun hørte at yndlingen Buller var en af ponyerne. Nu havde hun slet ikke lyst til at tage den lange cykeltur ud til rideskolen. Alligevel sad hun nu igen på den gamle cykel på vej ud til rideskolen. Mens hun trillede langsomt hen ad vejen, kiggede hun på den nye lap på ridebukserne. Annie som var leder på børnehjemmet, havde skældt Lisa ud da hun kom hjem med de ødelagte ridebukser: “Typisk. Her brugte vi en formue på bukser til dig, og så ødelægger du dem”, dernæst havde hun vendt øjne og havde vredt smækket med døren da hun forlod rummet. Om aftenen havde Lisa forsøgt at reparere de ødelagt bukser, og mens hun gjorde det sad tårne i øjne på hende. For hun vidste at hun skulle høre på Patricias hånlige kommentarer.

Forpustet traskede Lisa ind i stalden. Hun var i god tid, så der var ikke andre en staldpigen i stalden. Lisa lagde sin jakke og skyndte sig hen til hende: “Hejsa, Amalie. Er der noget jeg kan hjælpe dig med?” Amalie så smilende på Lisa. Hun var altid glad og smilende, og hun var en person alle kunne lide. Alligevel var Lisa misundelig, for Amalie havde det bedste job mente hun. “Næh. Jeg er lige blevet færdig. Men Søs vil tale med dig. Du kan bare gå ind til hende.” Lisa mærkede en klump i halsen da hun gik hen mod Søs kontor. Hun håbede at Søs ville fortælle at Buller ikke skulle sælges alligevel, men hun frygtede at Søs ville sige noget det var endnu være end salget af Buller.

Et kvarter senere kom Lisa smilende ud fra Søs kontor. Aftenen før var Søs blevet ringet op af en der ejede en af de nærliggende stalde. De spurgte Søs om hun kendte en frisk pige til at hjælpe med pasningen af deres ponyer og heste. Den første Søs havde tænkt på var Lisa. Så nu skulle Lisa på en prøveperiode lige så snart alle eksamenerne var overstået. Indtil dag måtte hun gerne komme dagligt og lære hestene at kende. Lisa glædede sig meget og hun hyggede sig sammen med Amalie resten af dagen. Ikke engang Patricias onde kommentarer ødelagde Lisas humør den dag.




Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Historien om Lisa...
  • #1   7. aug 2005 Ingen kommentarer???

  • #2   7. aug 2005 Fordi der er nogen som gerne vil læse den smiley

  • #3   7. aug 2005 jo har lige læst den
    Den er go
    Altså jeg misunder dig næsten ,du er møggod til at fotografere,og så render du også rundt med en forfatter i maven

    Du har godt nok mange talenter


  • #4   7. aug 2005 laila: puha... det her er intet... jeg skrev engang en historie der rundede de 120 sider... Aner ikke hvad jeg har gjort af den...

    Men jeg har altid godt kunne lide at skrive smiley


  • #5   7. aug 2005 120 sider !!!! stakkels fingre :-)))

    hvordan går det med tilridningen af Looksen ?


  • #6   7. aug 2005 laila: Ikke så godt, så han ryger i proff ridning om en måned. så nu skal der bare hygges om ham smiley

  • #7   7. aug 2005 Øv det er synd for jer ,man må håbe det hjælper
    Jeg troede ellers det gik fremad


  • #8   7. aug 2005 laila... Det gjorde det også. men vi er nået til et punkt hvor vi bare ikke når videre. Så jeg vil hellere sende ham afsted end at komme galt afsted...

  • #9   7. aug 2005 Det er fuldt forståeligt :-))

    Held og Lykke med det


  • #11   7. aug 2005 Michelle: heste smiley men det er nogen år siden...

    jeg skriver kun fordi jeg godt kan lide det, og ikke fordi jeg vil nogen vegne med det... men jeg vil da overveje det smiley


  • #13   7. aug 2005 den er da fin nok, men synes der mangler lidt fylde i historíen. hvis du ved hva jeg mener smiley

  • #14   7. aug 2005 Kirstine... Det er fordi atsnitte slet ikke er færdig endnu...

    her er lidt mere...

    Det var tidligt lørdag morgen og Lisa stod nervøs udenfor hoveddøren. Hun så sig en smule fortvivlet rundt. Det her var ikke bare en stald, men et større hestested. Da hun havde hørt navnet på gården havde hun nær slugt sin egen tunge. Hun var både glad og rædselsslagen. Hun havde aldrig i sin vildeste fantasi forstillet sig at hun skulle passe heste på Stenagergård. Hun havde hørt om hvor fantastiske gode heste de havde og at der også var et stutteri. Men hun havde også hørt andre ting. Patricia havde sagt at det var klart at de klarede sig så godt når de bare købte det bedste af det bedste. Og så havde hun snakket om at ejernes tre børn skulle være nogle snobber. Lisa og Amalie var ved at falde om af grin da de hørte det. Men hvad nu hvis hun havde haft ret. Amalie havde sagt at hun havde søgt arbejde der, men valgte rideskolen i stedet fordi de krævede meget af deres ansatte.
    Lisa var ikke kun overasket over hvor stort stedet var, men alt var pænt og rent. Lisa hoppede forskrækket tilbage da døren endelig blev åbnet, men hun blev endnu mere overrasket da hun så hvem det var. Det var den lille pige fra opholdstuen og Rakett. Pigen så mindst lige så forskrækket ud, og inden Lisa nåede at sige noget var pigen væk. Lisa kunne hører pigen kalde på sin mor. Kort efter kom en tynd kvinde til syne i døren. Hun så glad ud for at se hende: “Hej, jeg hedder Maria. Du har allerede mødt min datter hører jeg, hun hedder Louise.” Lisa fik øje på pigen som forsigtigt skjulte sig bag sin mor. “Jeg hedder Lisa. Jeg er rigtig glad for at jeg må komme.” Maria smilte til Lisa: “Jeg er glad for at du kunne komme. Ser du vi har haft noget travlt det sidste stykke tid. Og om en måned stoppe Kristina med at arbejde her. Så er vi virkelig i tidsnød. Især fordi der er så mange stævner her om sommeren.” Lisa nikkede, og skulle til at spørge til rytteren der red Rakett ved stævnet og som var kommet så galt af sted, men Maria kom hende i forkøbet:”For resten, så skal du have tak for din indsats dengang ved stævnet. Louise har fortalt at det var dig der var ved Rakett. Og havde det ikke været for dig ved jeg ikke hvad der havde været sket. Jakob, som red Rakett, er min søn ser du. Lægerne sagde at vi kunne takke din hurtige indsats for at han er i live i dag.” Lisa rødmede: “Jeg håber da han har det godt.” “Hans bedring er over alt forventning. Lægerne siger at det er et mirakel. Han kom hjem fra hospitalet for et par dage siden. Du støder nok snart ind i ham. Nå. Nu vil jeg præsenterer dig for hestene og de andre som er ansat her. Der er to andre staldpiger ud over dig, og så Charles en af mine venners søn. Han hjælper min mand med vores landbrug, og hvis der er noget der er i stykker er det ham du skal snakke med.” maria viste Lisa ind igennem den store tykke dør ind til stalden. Hun stod et øjeblik og troede hun drømte, for hun havde ikke før været i en så flot stald. Men maria begyndte at tale igen og hev Lisa ud af hendes drømmeverden: “Det her er den stald hvor konkurrence hestene står. Herinde er Louises 3 ponyer, Jakob har 2 ponyer og en hest og så er der Fridas dressurhest. Udover det er der en masse heste her som er i ridning. Det kan være du kommer til at ride på en af dem, det vil tiden vise.” Lisa fik ikke lov til at tænke videre over det før Louise hev hende hen til de tre små ponyer hun red: “Det her er Felix” sagde hun og pegede på den lille brune og vågne pony. Den lignede en hest i miniformat. Ved siden af stod en større palominofarvet hoppe, Creamy hed den og i den næste boks stod endnu en lille pony, som hed Black Beauty. Louise fortalte stolt om sine ponyer og om de stævner hun havde redet på dem. “Jeg kan næsten gå ind igen, jeg tror Louise hun kan fortælle dig det meste herinde. Jeg synes faktisk vi skal gå ind i den anden stald. Det er der du kommer til at beskæftige dig mest. Det er nemlig herinde vores avlshopper står” Lisa nikkede og fulgte nysgerrigt efter Maria. Der var ikke nogen heste inde i stalden, og den chance udnyttede Maria sig af: “Kristina, kan du ikke vise Lisa hvordan vi ordner bokse her?” En pige med uglet hår stak hovedet frem i en af de bageste bokse og nikkede.

    Lisa skyndte sig derned og Kristina viste ivrigt hvordan man rystede op i spåner for at fjerne det der var vådt og beskidt. Dernæst tog hun hende med hen i hørummet og hentede en balle hø. Hun satte den op i en trillebør og kørte hen til en slange og spulede høet, så det ikke støvede. Hun lagde så to flager hø ind i boksen. “Når du har givet alle sammen hø, så skal du hente fire måske fem baller hø, så der er til natfodringen. Der skal de alle sammen have en flage hver.” Lisa nikkede og fulgte ellers med i alle de ting Kristina lavede. Efter at de i fællesskab havde ordnet alle boksene, trak de hestene ind og Lisa fik for alvor chancen for at møde alle hestene. Da de var færdige med det gik de sammen ned til ridebanen, for at se Louise for springtræning på Creamy. “Det er første gang Louise skal springe på Creamy”, sagde Kristina. “Man må håbe det går godt. De er ellers et fint makkerpar.” Kristina nikkede genkendende: “Ja, men Creamy skal nok passe på Louise. Det er en dygtig pony. Jakob sprang på den før. Den har aldrig stoppet foran et spring, og river kun sjældent ned. Maria havde købt hende som avlshoppe, men efter at Jakob havde sprunget hende en enkelt gang var der ingen tvivl om at den skulle bruges til springning. Han skulle have redet landsmesterskaberne på den hvis ikke det var for ulykken. Nu rider Louise på den i stedet, hun skal starte et distriktstævne på den om et par uger.” Lisa fulgte nøje ponyen rundt på banen. Den var meget forsigtig, for Louise var en smule usikker, men efterhånden som de klarede det ene spring efter det andet fejlfrit, begyndte hun at løsne lidt op.

    “Du må være Lisa” hun drejede hovedet rundt og fik øje på et fregnet ansigt med støre røde krøller. “Ja, det er mig.” Pigen gav hende høfligt hånden:” Jeg er Frida. Velkommen på gården. Jeg håber du kan lide stedet.” Lisa smilte og skulle til at fortælle at ordet lide næppe var dækkende, forelsket ville være bedre ord.


Kommentér på:
Historien om Lisa...

Annonce